For mere end et år siden meddelte University of Wales Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut, at de havde ændret deres akkrediteringspolitik, sådan at vi inden for en vis årrække måtte se os om efter en ny samarbejdspartner.
De meddelte os dette med stor beklagelse og med en utvetydig anerkendelse af vores små institutioners faglige og videnskabelige niveau. Siden har vi haft god tid til at sondere alternative muligheder, og vi glæder os til forhåbentlig inden alt for længe at kunne offentliggøre nye aftaler.
LÆS OGSÅ: Menighedsfakultetet og DBI: Tanke- og forskningsfrihed er afgørende
Birthe Rønn Hornbech stiller i den forbindelse (i Kristeligt Dagblad den 19. juli) en række centrale og væsentlige spørgsmål om, hvad vi selv vil, og hvad vi ønsker af universiteterne, af politikerne og af folkekirken.
Denne debat vil vi meget gerne deltage i. Vi kvitterer også med tak for, at Birthe Rønn Hornbech fortsat under os hjemstedsret i folkekirken, rimelige vilkår som private universiteter og ikke ønsker at deltage i en teologisk marginalisering. At den tidligere minister samtidig betragter nogle af vores teologiske holdninger som en prøvelse, er heller ikke undgået vores opmærksomhed. Vi trives godt med at være både en prøvelse og en gave!
I Danmark er der tradition for at idealisere de to sekulære teologiske fakulteters monopol på præsteuddannelse. De græsrodsbevægelser, som for 40 år siden fødte de to institutioner, Menighedsfakultetet i Aarhus og Dansk Bibel-Institut i København, var af den overbevisning, at den model på sigt ville forarme kirken og udhule kirkens identitet som kristen kirke. En sekulær teologisk uddannelse bliver let bundet til andre ideologiske eller filosofiske forudsætninger, som undergraver kirkens grundlag.
Vi, som i dag er engageret i Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Instituts arbejde, har stadig denne grundlæggende overbevisning. Vi mener, at det er muligt at drive to private universiteter på et videnskabeligt grundlag, selvom vi har et konfessionelt og ikke et sekulært udgangspunkt.
De fleste steder i verden, hvor der drives videnskabeligt teologisk arbejde, sker det ved konfessionelle eller økumeniske universiteter. En række af de universiteter, som de teologiske fakulteter har et formaliseret samarbejde med, har formelt set et kirkeligt, ikke-sekulært grundlag. I en sen- eller postmoderne kultursituation får i disse år også profilerede og konfessionelle universiteter deres centrale plads og betydning på den akademiske arena. Tro og videnskab udelukker slet ikke hinanden. Det er en falsk modstilling!
De seneste 10 år har Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut i deres ansættelsespolitik fulgt statens ansættelsesbekendtgørelse, når det gælder ansættelse af videnskabeligt personale. Når vi gennem denne procedure har indkredset de kandidater, der er videnskabeligt kvalificerede til en bestemt stilling, har vi derudover kriterier, som angår forpligtetheden i forhold til vores trosgrundlag. På den måde lever vi op til dansk og internationalt universitetsstandard.
De teologiske fakulteters modargument mod denne praksis er, at så er forskningen ikke længere fri og dermed ikke længere videnskabelig. Det korte svar herpå er, at vores tilgang ikke udelukker et videnskabeligt arbejde i dialog med andre positioner, sekulære eller konfessionelle, og vores læreres videnskabelige produktion dokumenterer dette.
VORES GRUNDLAG GIVER tillige mulighed for at rejse en række videnskabelige spørgsmål, som et sekulært udgangspunkt er blindt for. Det udelukker heller ikke et selvkritisk arbejde i forhold til vores egen tradition. Det kan naturligvis give konflikter, hvis for eksempel en lærer i dogmatik bliver overbevist om, at det lutherske syn på barnedåben strider mod den kristne tro. I yderste konsekvens kan det indebære, at han enten må overbevise vores ledelse om, at vores trosgrundlag er forkert, eller må finde et andet arbejde.
Denne problemstilling har sekulære teologiske fakulteter ikke på samme måde. Dog kunne det være interessant at se, hvad folkekirken ville gøre, hvis samtlige lærere i systematisk teologi blev fortalere for, at barnedåb stred mod den kristne tro.
Derfor skal Birthe Rønne Hornbech og alle andre have et klart svar: Nej, vi vil ikke ændre det trosgrundlag, som er formuleret i vores vedtægter, medmindre nogen kan overbevise os ud fra Guds ord og klare grunde. Vores trosgrundlag er ikke særlig originalt, men deles i sin substans af de fleste kristne i verden og genfindes både i oldkirken og i den lutherske kirkes historie, selvom det for tiden er kontroversielle minoritetsholdninger i den danske folkekirke.
Vi vil gerne fortsætte dialogen om videnskabelighed og konfessionsbundethed. De teologiske videnskabelige artikler og afhandlinger, som vores lærerstab indleverer i ind- og udland, er en del af denne dialog. Vi fortsætter også gerne dialogen med nøglepersoner på de teologiske fakulteter. Men set fra vores vinkel er det store problem, at de teologiske fakulteter er mere interesseret i at vogte deres monopol end at gå ind i en dialog med os om forskningsfrihed og videnskabelighed.
Vi har nogle meget konkrete ønsker til vores politikere og til Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet. I Norge har man i cirka 10 år akkrediteret både offentlige og private universiteter, men trods Danmarks fornemme tradition for privatskoler og private uddannelser skal private universiteter i dag søge til udlandet for at få akkrediteret deres uddannelser. Indtil Birthe Rønn Hornbech med flere får ændret den politiske stemning, er vi afhængige af at finde en udenlandsk akkreditering.
Frem til 2004 kunne danskere, der valgte at tage en teologisk uddannelse i udlandet på konfessionelle universiteter, få SU, såfremt uddannelsen levede op til international og dansk standard. Efter en høring på det teologiske fakultet (NB!) strammede SU-styrelsen i 2004 den administrative praksis, sådan at der ikke længere var SU til de studerende, der gik på universiteter med et trosgrundlag.
DERMED ER VI HAVNET i den selvmodsigende situation, at vi har uddannelser, som ifølge Bolognaprocessens praksis for internationalt universitetssamarbejde anerkendes i det danske uddannelsessystem og af Styrelsen for Internationale Uddannelse under Videnskabsministeriet. Men når vi kommer til Undervisningsministeriet, anerkendes vores uddannelser pludselig ikke længere som SU-berettiget på grund af vores trosgrundlag. Det er på tide, at vores politikere får ryddet op i denne urimelige forskelsbehandling og skaber et lovgrundlag, der bringer os på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.
På Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet vil vi gerne fortsætte med at tilbyde en teologisk bacheloruddannelse, som vores studenter kan supplere med en teologisk kandidatgrad fra Aarhus og Københavns Universiteter eller andre master- og kandidatstudier.
På den måde får vores studenter en alsidig uddannelse med en solid indføring i kirkens trosgrundlag og et førstehåndskendskab til det spektrum af teologiske holdninger, der findes på de sekulære universiteter.
På græsrodsplan er der mange menigheder og menighedsrådsmedlemmer i folkekirken, der ønsker præster, der er solidt forankret i folkekirkens grundlag uden at forpligte sig på dens bredde. Og nogle af dem vil vi på vores institutioner gerne være med til at give en uddannelse, der giver gode akademiske, teologiske og almene kompetencer.
Jørn Henrik Olsen er fakultetsleder på Menighedsfakultetet, og Børge Haahr er rektor på Dansk Bibel-Institut