Den arrede Gud

PSKE: Jesu lidelses betydning str og falder med, at det er Gud, der lider. Hvis det er tilfldet, s er intet i verden som fr, s er selv 2000 r ingen afstand, s er vi samtidige med begivenhederne i Jerusalem

P et mde om troen her i vinter mdte jeg det forstandige sprgsml: Hvordan kan det meningsfuldt hvdes, at Jesus betaler for al synd og uret igennem sin lidelse og dd?

At et menneske kan komme til at betale med livet for en allerede beget forseelse og endda kan gre det stedfortrdende, kender vi eksempler p. Et af de smukke findes i den gamle danske fortlling Sorg-Agre om moderen, der arbejder sig ihjel, men derved redder livet for sin ddsdmte sn.

Sdan, sagde sprgeren, giver det mening, at Jesus gik ind og reddede sine disciple ved ene at ptage sig skylden for at de kunne slippe. Som det konkret er udtrykt i lidelsesberetningen i Jesu bn til soldaterne om at lade dis-ciplene g og njes med ham. En kon-kret offertanke, anvendt p Jesu dd, kan begribes ud fra vore menneskelige erfaringer.

Men kristendommen er en forkyndelse af, at Jesu offer ogs glder al efterflgende synd og uret. For hans lidelses og dds skyld tilsiger jeg dine synders forladelse, hedder det i ritualet. Det fatter jeg ikke, sagde sprgeren. Det er for meget, man kan ikke p den mde betale p forhnd. Kristendommen bliver ukonkret, hvis den p den mde undlader at stte ord p, hvad og hvem det er, manden ofrer sig for.

Sprgsmlet er godt. Det insisterer simpelthen p en begrundelse for, hvorfor Jesu lidelse og dd skulle spille en rolle for mennesker i dag.

I Mel Gibsons p mange mder betagende film The Passion of the Christ fastholdes betydningen af Jesu lidelse gennem den fornemme detalje, at det er instruktrens egne hnder, der banker naglerne igennem Jesu hnder og fdder. Jesus dr p grund af mig.

Filmen insisterer p den mystiske sammenhng mellem mit livs svigten og Jesu dd for 2000 r siden, den, som ogs Kingo udtrykte med verselinjen Og nr p din dom jeg grunder, ser jeg og mit segl derunder.

Dog er det jo ikke et svar p det kritiske sprgsml: Hvordan kan en sdan sammenhng gres gldende? P det svar synes filmens svar egentlig at vre, at det er umdeligheden af Jesu lidelse, der gr den uomgngelig for selv det moderne menneske, der har set s meget. S ufatteligt led han, at vi ikke kan lades uberrt deraf - hvad reaktionerne p filmen ogs viser.

Alligevel: om s Mel Gibson havde valgt at lade filmen vare - og dvle ved - hvert eneste minut i de 12 sidste timer af Jesu liv, ville det alligevel ikke lykkes at dokumentere, at Jesu lidelse af den grund var anderledes, mere omfattende eller vrre end andre hrdt ramtes lidelser. Det er svagheden ved denne vigtige film: at det alligevel bliver omfanget af lidelse, der bliver stende. Men det gr det selvsagt kun, indtil den nste passion filmatiseres.

Jeg har talt med torturofre, om hvis lidelser man m sige, at de p intet punkt gav Jesu lidelse noget efter. Ugevis af ufattelige mishandlinger. De overlevede ganske vist - men man er ndt til at sige: s meget desto vrre!

Jesu lidelse var enestende - deri har filminstruktren ret. Den var det ikke ved dens omfang, men ved ham, som lidelsen ramte. For Jesus var Gud. Der er ingen anden forklaring p, hvorfor vi skal hre om denne lidelse frem for s megen anden menneskelig elendighed. Ingen anden forklaring p, hvorfor denne lidelse i sig opfanger al anden menneskelig lidelse, s selv torturofret, der fik den skbne at leve videre, kan finde trst deri; ingen anden forklaring p, hvorfor den har universel betydning, ogs som offer betragtet.

Den, som man mindst af alt skulle tro kunne rammes - den, som mindst af alt fortjente det, ramte lidelsen og dden. Det er det, der er gruen bag Det Nye Testamentes passionsfortllinger, og det er mske derfor, de i virkeligheden viger tilbage for at vre alt for udpenslede. Sine steder er beretningen nsten afsnuppet - men det er, fordi det er mere end galt nok, som det er. Det er Gud, som korsfstes.

Hvordan dukker denne fuldstndigt ufattelige forestilling op? Det kan vi ikke ganske efterspore; vi kan blot konstatere, at sdan var det eller blev det for nogle af Jesu samtidige. Ganske jvne mennesker gjorde nogle erfaringer med denne Jesus, som var vokset op i samme kr som de selv. De flte sig gennemskuede p en helt unik mde, han kendte dem ikke blot lige s godt, som de kendte sig selv, men bedre. Han s lige igennem alle de forsvarsvrker, de skjulte sig bagved for andre og for sig selv. Han talte til dem med en autoritet, som kun Gud har den, og han anbragte dem ansigt til ansigt med de krav, livet og deres medmennesker stillede dem. Samtidig flte de sig accepteret p en mde, som om livets skaber selv havde rejst dem fra deres elendighed (hvad enten den var selvforskyldt eller forvoldt af andre) for at de kunne give sig i kast med livet.

Hvor umuligt det end var, ndedes de til at indse, at det, de erfarede med Jesus, skulle der Gud til at forklare. Intet mindre kunne give sammenhng i disse erfaringer, intet mindre slog til. Sidenhen fik det udtryk i indviklede dogmatiske formuleringer; men disse formuleringer m ikke skygge for det afgrende: deres bekendelse af, at de havde stet ansigt til ansigt med Gud.

Lad det aldrig ende, tnkte de. Men det endte - Jesus blev slet ihjel, fordi han med denne fremtrden og dette budskab gjorde sig lige med Gud. Han mishandledes og korsfstedes for deres jne. Det tvang dem til enten at forngte alt, hvad de havde erfaret - eller ogs at se alting i lyset af dden p Golgata. Det er der, de ender; til sidst indser de, hvad det er, Gud har villet dem, har bragt dem. Men ikke uden at de frst har forngtet.

Jesu lidelses betydning str og falder med, at det er Gud, der lider. Hvis det er tilfldet, s er intet i verden som fr, s er selv 2000 r ingen afstand, s er vi samtidige med begivenhederne i Jerusalem. Det er et gudsbillede, som nsten ikke kan rummes, som bringer kosmos selv ud af fugerne (og som forvrigt i mine jne gr det vanskeligt at tale om, at vi har samme Gud som muslimerne).

Politikens Gibson-anmelder mente p baggrund af filmen, at kristendommen ikke fremstr s forskellig fra andre menneskeofrings-religioner. Men her er just den totale forskel: I kristendommen skal ingen ofres for at tilfredsstille en grum Gud. Fortllingen handler om, at et menneske identificerer sig totalt med Gud, og Gud med ham - og p Guds vegne gr han i dden.

Psken forkynder, at siden indtrdte s det komplet uventede: Jesus vendte tilbage til dem efter dden - som en stadfstelse af, at det var rigtigt, hvad de havde flt s dybt. At sdan, som han var og handlede, kunne kun Gud vre og handle. De havde alts mdt Gud. Og Gud havde ofret sig for dem. De fyldtes af en vished om, at nu behvede menneskers fllesskab med ham aldrig at ende.

Der er en velkendt, men utrolig detalje i Johannes-evangeliets opstandelsesberetning. Da Thomas mder den opstandne, trder Jesus ikke frem for ham i en herligheds-skikkelse, men med nagle-srene i hnder og i fdder og spyd-hullet i siden. Og til denne martrede siger Thomas, sknt han m have haft svrt ved at f det over sine lber: Min herre og min Gud! Fra nu af er kristendommens Gud for al fremtid arret.

Men sdan giver det ogs mening at tale om et offer, der ikke kun omfattede Jesu samtidige, men alle. Det er det inderligt bevgende i passionsfortllingen: at det konkrete, Jesu redning af sine venner ved at han gik i stedet for dem, og det almene, Guds frelse af alt det fortabte, falder sammen i denne fortlling. Sledes er det ikke for meget at se ogs os omfattede af dette offer.

Niels Henrik Arendt er biskop

over Haderslev Stift

Ls kronikken p tirsdag:Skilsmisser i kommunalt

regi bliver dyrt af

statsamtmand i Storstrms Amt Lauritz Hvidt