”Den danske sang” har ændret betydning – uanset om vi fremover synger den eller ej

”Den danske sang er en ung blond pige” har efter CBS-sagen for altid ændret betydning. Hvis man synger den, gør man den til en protestsang. Hvis man ikke synger den, har man givet efter. Man kan altså hverken synge den eller ikke synge den

Man kan ikke sige CBS uden at tænke på en blond pige, skriver Hans Hauge.
Man kan ikke sige CBS uden at tænke på en blond pige, skriver Hans Hauge. . Foto: Lars Aarø.

Ingen kan i fremtiden synge ”Den danske sang er en ung blond pige” uden ufrivilligt at tænke på ”den brunlødede”, navnløse forsker og CBS. På den måde er sangen færdig.

Man kan heller ikke sige CBS uden at tænke på en blond pige. Det går begge veje. Ingen ved, hvem forskeren var, så jeg kalder hende ”den brunlødede”, opkaldt efter den mystiske person med samme betegnelse i Herman Bangs ”Sommerglæder”.

Både Alsang 2020 og udvalget, som laver den 19. udgave af Højskolesangbogen, har en holdning, der svarer til den brunlødedes. Hun var ikke årsagen.

”Den danske sang” har ændret betydning. Hvis man synger den, gør man den til en protestsang. Så synger man den på trods. Man vil vise, man ikke er politisk korrekt. Hvis man ikke synger den, har man givet efter, ganske på samme måde, som hvis man ikke vil genoptrykke Muhammed-tegningerne. Man kan altså hverken synge den eller ikke synge den.

Der var på CBS tale om en såkaldt talehandling, som er lykkedes, og som virkede. Ganske vist har mange gjort grin med det at blive krænket og for sjov sagt, at de da også er blevet krænket af dette eller hint, men deres udsagn har ingen effekt. De ændrer intet.

Jeg kan ikke sige om en sang, at den krænker mig eller ekskluderer mig. Jeg kan ikke udføre en talehandling som den på CBS. Den brunlødede var den rette til at udføre talehandlingen, og der vil i fremtiden komme flere af samme slags, og de vil virke. Spørgsmålet er, hvilken sang bliver den næste, eller hvem der vinder i kampen. Indtil videre har CBS vundet.

Begivenheden er af samme art som for eksempel debatten om ”n-ordet”. Det er en debat med en lang historie, men resultatet er blevet, at vi ikke længere siger ”neger”. Vi siger enten ”sort” eller ”african american”. Vi siger heller ikke ”indianer” eller ”eskimo”.

”Den danske sang” er en nationalistisk sang. Der bruges ord som ”sværd og skjold”, ”kamp kræver stadig stål”, ”alterbål”, ”ildnes”, ”flammer” og med referencer til ”Bjarkemål” og nordisk fortid. Den unge, blonde pige var på det tidspunkt et racemæssigt ideal – ”die blond-blaue Frau”.

På samme tid kom der et nyt kvindebillede: ”la garconne”. Det vil sige en pige, der lignede en dreng, og som var det modsatte af det blonde, nordisk-germanske kvindeideal. Sangen er fra samme tid som de mest avancerede modernistiske digte, og enhver kan se, at den i 1924 var usamtidig og tilbageskuende.

Men denne historiske kontekst har sangen forladt. Den var i 2006 så uskyldig, at et vers fra den findes som vignet på ryggen af den 18. udgave af Højskolesangbogen. Det har de nok fortrudt. Jeg er overbevist om, at de igen vil fjerne denne vignet i den 19. udgave, som er på vej. Hvis de ikke gør, vil de have taget stilling i kulturkampen. Og alle vil bemærke det.

Ricco Victor er direktør for Spil Dansk og for det store sangarrangement Alsang 2020. Han ved godt, at ”dansk sang” er et problematisk fænomen, og han er ikke i stand til at redegøre for, hvorfor det er vigtigt at satse på dansk sang. Han siger: ”Spil Dansk Dagen er et nationalt (ikke nationalistisk!) projekt med en meget stærk lokal forankring over hele Danmark.”

Bemærk parentes og udråbstegn. Hvorfor sige, hvad Spil Dansk Dagen ikke er?

De fleste danskere hører mest amerikansk rock og pop. Hvad tror du, at den nye bestyrelsesformand for DR, Marianne Bedsted, går op i? Prince og Bowie og ikke Carl Nielsen og Oluf Ring. De fleste vil helst synge på engelsk, så hvorfor mener Ricco Victor, at det er vigtigt at synge danske sange? Vi ved det ikke.

Han udtalte til Kristeligt Dagblad den 28. december, at ”Den danske sang” og ”En lærke letted” ikke er ude. Bemærk negationen. Victor vil ”forny” og ”forynge”. Det er tidsåndens innovation og dyrkelse af ungdom. I forordet til Folkehøjskolens Sangbog fra 1951 gjorde udvalget opmærksom på, at de næsten ikke ville ændre noget. Det var lige efter krigen, og en ny tid var på vej. De fornyede nænsomt med ”Altid frejdig, når du går”, ”Blæsten går frisk” og ”En sømand har sin enegang” samt få andre.

Victor sammenligner sit projekt med alsangen i 1940, og han tror, at der kan ”involveres” lige så mange, men hvem er fjenden? De sang dengang, fordi de var et folk med en fjende. Victor sammenligner med Kim Larsen-mindekoncerter, men det var ikke en folkelig begivenhed. Det var massemediekultur.

Victor gentager, at alsangen ikke er et nationalistisk projekt, og det er ikke engang historisk. Hvad er det så? Identitetspolitik.

Victor går ind for mangfoldighed og diversitet. Det er tom snak. Der skal rettes op på ”kønsbalancen”. Han vil vel helst have, at halvdelen af sangene er skrevet af kvinder. Hvad med queer- sange?

Den 17. udgave af Folkehøjskolens sangbog var anti-EF. De tysk-, fransk- og engelsksprogede sange blev erstattet af ”et større antal nordiske sange”. I 1992 stemte Danmark nej til Maastricht-traktaten. I 2001 blev Anders Fogh Rasmussen (V) statsminister, og i 2003 udgav skatteminister Kristian Jensen (V) bogen ”Hurra for globaliseringen”.

Den 18. udgave fra 2006 sagde ligesom Jensen også hurra for globaliseringen og EU. Udvalget besluttede, at folkeligt skulle alt nu ikke være, så de smed forstavelsen ”Folke-” væk og omdøbte den blå bog til Højskolesangbogen. I forordet skrev de det underlige, at højskolesangen skulle ”lempes” ind i det 21. århundrede. Lempes?

Dernæst brugte de det bedagede ord ”den danske sangskat”, og denne ”skat” kan ”sætte nye skud”. En ubehjælpsom metafor. Udvalget medtog en række tysk- og engelsksprogede popsange, som ikke kan synges. Bemærk, at de fransksprogede var forsvundet. Ingen kan fransk længere. Hvorfor var engelsksprogede sange igen medtaget? Jo, det skyldtes globaliseringen. Ifølge udvalget går globaliseringen begge veje, og hvad betød det? Fem danske sange på engelsk. Det er sandelig globalt.

Den 19. udgave vil følge tidsånden og dens identitetspolitiske fraser om inklusion, køn og mangfoldighed. Det fremgår også af artiklen i Kristeligt Dagblad, at udvalget følger samme spor som Victor. De vil ”inkludere” flere sange skrevet af kvinder samt flere sange om det moderne byliv. Og både Victor og udvalget bedyrer, at de ikke vil smide det gamle ud.

Den 19. udgave vil inkludere ”materiale”, som kan appellere til ”nydanskerne” – de brunlødede. Man kan jo tydeligt se, at de vil undgå, at der kommer en ny CBS-sag. Jørgen Carlsen, som er formand for udvalget, udtaler, at der skal skrives sange, ”som også ikke- etnisk danske kan føle sig inkluderet af”. I fremtiden kan de brunlødede synge med, men gad vide hvilke sange ”ikke-etnisk danske” kan føle sig inkluderet af?

Skal de skrives først