Den højeste lov

I dag for 20 år siden blev ærkebiskoppen af San Salvador, Oscar Anulfo Romero, skudt ned under en gudstjeneste. Romero er i dag et stærkt symbol på den latinamerikanske befrielsesteologi, der utvetydigt stiller sig på de fattiges side i kampen

Et enkelt præcisionsskud, og El Salva-dor fik en martyr, som ikke kan eller bør glemmes. For 20 år siden, mandag den 24. marts 1980, blev ærkebiskoppen af San Salvador, Oscar Anulfo Romero, skudt, mens han holdt kalken med vin til gudstjenesten, som han netop fejrede. Romero døde for sit stædige forsvar for de fattige og undertrykte. Allerede før sin død var han kendt som et lysende symbol i kampen for retfærdighed, men blev først efter sin død den samlende figur, der i dag står over for helgenkåring. Romero (f. 1917) var en from, arbejdssom og noget sky person, der i sit embede som biskop af Santiago de Maria havde gået stille med sin kritik af de tiltagende overgreb på fagforeningsfolk, landarbejdere og folk fra den politiske opposition. Da Romero blev valgt til ærkebiskop i 1977, regnede den magtfulde overklasse i El Salvador derfor med at have fået en forbundsfælle. Men Romero gennemgik en omvendelse ved sin bispetiltrædelse. En gradvis omvendelse, der med mordet på hans personlige ven og præstekollega, Rutillo Grande, blot en måned efter hans indsættelse endeligt åbnede hans øjne for den politiske og sociale virkelighed i landet. Hans mange overvejelser og tvivl bragte ham fra dette øjeblik på direkte konfrontationskurs med magthaverne og mange af hans bispekollegaer, inklusive Vatikanets repræ-sentant. Begravelsen af Rutillo Grande blev den første kraftprøvelse med de etablerede magter. For at give sit budskab kraft aflyste han alle andre søndagsmesser og holdt en »misa unica«: en enestående messe for alle sine landsmænd. På trods af modstand i Bispekonferencen og den pavelige udsendings forsøg på at tale ham fra det, fik Romero sin messe og sit budskab igennem. De magtfulde ønskede fred - og i dette var Romero enig. Men for Romero var fred et resultat af retfærdighed, hvilket ikke kunne begrænses til investeringer og arbejde. Det evangeliske bestod for Romero i at ændre samfundets struktur økonomisk og politisk for at give plads til mere objektive, menneskelige og retfærdige relationer. Romero levede Jesu bibelske budskab om, at han ikke var kommet til jorden for at skabe fred, men konflikt. »Koncentrationen af rigdom og ejendom fører til en koncentration af den politiske, økonomiske og sociale magt, for ellers er det ikke muligt at opretholde privilegierne. I vort land er dette roden til den voldelige undertrykkelse og i sidste ende også hovedårsagen til vor økonomiske, politiske og sociale underudvikling«. Med den holdning vidste Romero, at hans liv var i fare, og dødstruslerne var ikke få i de små tre år, han var ærkebiskop. I efteråret 1979 blev den politiske undertrykkelse intensiveret, og Romero støttede en gruppe unge officerer i deres kup. Romero udsatte sig derved for kritik fra begge sider af konflikten, og i foråret 1980 blev situationen kaotisk. Den udløsende effekt var givetvis indholdet af hans sidste søndagsprædiken den 23. marts, der ligesom hans andre søndagsprædikener blev transmitteret i radioen. Dagen før sin død sendte han denne appel til de væbnede styrker: »Mine brødre, I skyder mod jeres egne brødre, bønderne. Men over den ordre om at dræbe, som et menneske giver, står Guds lov, og Guds lov siger, at du ikke må skyde. Og ingen soldat er forpligtet til at adlyde en ordre, der går imod Guds lov (É) Jeg beder jer, jeg besværger jer, jeg befaler jer i Guds navn: Stop undertrykkelsen!« Ved hans begravelse blev mellem 27 og 40 personer dræbt og mere end 200 såret af sikkerhedsstyrkerne, som åbnede ild mod menneskemængden ved den katedral, som Romero stoppede byggeriet af for at kunne bruge pengene på mere presserende behov. Mordet på Romero markerede samtidig begyndelsen på en borgerkrig, som varede indtil 1991. FN nedsatte efter fredsslutningen en sandhedskommission, der skulle fremlægge dokumentation for de overtrædelser af menneskerettighederne, som havde fundet sted fra begge sider i konflikten. Sandhedskommissionens rapport, som blev afleveret i marts 1993, konkluderede, at den ansvarlige for mordet var en tidligere major i hæren, Roberto D'Aubuisson. Han var selv død af cancer tre år tidligere og havde ved sit dødsleje svoret, at han ikke stod bag. Ikke desto mindre fandt kommissionen det for godtgjort, at han i ledtog med en kaptajn fra hæren havde arrangeret og betalt for mordet. D'Aubuisson blev i 1979 tvunget til at udtræde af hæren pga. sine stærkt højreorienterede synspunkter, men bibeholdt sit kontaktnet og fungerede i 80'erne som en samlingsperson mellem hærens efterretningsvirksomhed og de pengestærke højrekræfter, der ønskede at bibeholde deres privilegier, om nødvendigt ved at fjerne personer med en modsat holdning. Mordet på Romero styrkede D'Aubuissons ry og gjorde ham kendt i de kredse, som finansierede dødspatruljernes virke. En periode i eksil i Guatemala i starten af 80'erne styrkede ham snarere end det modsatte. Antikommunismen i Mellemamerika havde gode kår, og den amerikanske præsident Reagans administration så reelt igennem fingre med de overgreb, som blev begået. Ofte med våben, som de forskellige regimer havde fået i såkaldt våbenhjælp. D'Aubuisson var dertil aktiv politisk og medstifter af partiet Arena, som i 1989 skulle overtage regeringsmagten. Det første valg efter fredsslutningen bragte igen Arena til magten. Præsident Alfredo Cristiani, en magtfuld rigmand med økonomisk fundament i kaffedyrkning, blev fulgt af Calderon Sol, der som borgmester for hovedstaden San Salvador selv har været beskyldt for at være økonomisk bagmand for dødspatruljerne. Ved valget i foråret 1999 blev den unge Ricardo Flores (også fra Arena) valgt. En person uden den historiske tilknytning til borgerkrigen, men muligvis en kransekagefigur, hvor Cristiani står i kulissen og trækker i trådene. Oscar Romeros ønske om en regering for hele folket har ikke kunnet indfries, og de sociale skævheder, som medførte borgerkrigen, har fredsløsningen ikke fundet en tilfredsstillende løsning på. El Salvador er i dag ramt af en social krig, der føres mellem politiet og de såkaldte kriminelle elementer i samfundet. El Salvador har den højeste befolkningstæthed i Latinamerika, og en løsning af problemerne kræver derfor omfattende indrømmelser fra de besiddende, hvilket Arena-regeringerne ikke har været i stand til at gennemføre. Officielt er det paven, der kanoniserer en helgen. Hvad angår en folkehelgen, har Vatikanet dog ikke høringsret. Romero har siden sin voldelige død været et symbol. Først for sine landsmænd, siden for hele kontinentet. Romero er dertil blevet et samlingspunkt for progressive kræfter inden for kirken i Latinamerika. Ved 15-årsdagen for Romeros død i 1995 samledes indianernes biskop, Samuel Ruiz fra Chapas i Mexico, befrielsesteologiens fader, Gustavo Guitierrez fra Peru, de fattiges biskop i Brasillien, Pedro Casaldaliga, og andre personligheder fra kontinenten for at se fremad. Det forventes, at dagen i dag bliver markeret på lignende måde. Romero er i dag et oplagt bud på en kommende helgenkåring. For første gang siden mordet står den salvadoranske kirke sammen i ønsket. Dertil kommer, at Vatikanets modstand mod befrielsesteologien er forstummet i takt med, at en mindre radikal befrielses-teologi er blevet inkorporeret i kirkens officielle lære. Hvor der i kirken ikke er tvivl om, hvis lov der står højest, er der inden for samme kirke utallige meninger om, hvilken vej kirken skal gå for at følge Guds lov. Den nuværende ærkebiskop i San Salvador, F. Saenz, er fra den ekstremt højreorienterede loge, Opus Dei. En spanier med lang tjeneste som militærpræst. Hans udnævnelse i 1995 skabte forbløffelse og skuffelse, men han har vist sig mindre kontroversiel, end skeptikerne havde forventet. En udnævnelse som general i hæren takkede han f.eks. nej til, dog efter først at have accepteret titlen. Selvsamme hær, der stod bag utallige drab på bl.a. præster og nonner. På det symbolske plan har Saenz genoptaget byggeriet af katedralen. Romeros død er ikke enestående på det latinamerikanske kontinent. Tusindvis af bønder, folkelige ledere, præster og kateketer har måttet lade livet i kampen for retfærdighed. Biskop Juan Geradi fra Guatemala blev myrdet i april 1998 umiddelbart efter at have fremlagt en rapport om overtrædelserne af menneskerettighederne i landet under diktaturet. Først i slutningen af januar i år blev de mistænkte militærpersoner officielt anklaget og sat i fængsel. Romeros morder vil aldrig blive dømt, men ærkebiskoppens stemme vil ikke forstumme i forsvaret for fattige og undertrykte. Den højeste lov vedbliver at være Guds lov. n 20-årsdagen for mordet på Romero vil blive markeret i København ved en gudstjeneste kl. 17.00 i eftermiddag i Vor Frelsers Kirke med efterfølgende debat.