DEN VIRKELIGE ETISKE DISKUSSION i spørgsmålet om drengeomskæring er: Har forældre lov til at tage denne beslutning på deres søns vegne? Det er en væsentlig diskussion, men den bliver ikke ordentlig, før vi skræller alle myter og vandrehistorier af debatten og begynder at lytte til begge sider af sagen.
Den seneste tid har budt på et attentat, som har ramt Danmark hårdt, en øget skepsis over for islam fra mange sider og siden da en massiv dokumentation af de antisemitiske påstande, som ledsager omskæringsdebatten (Kristeligt Dagblad den 17. februar og Politiken den 28. februar). Vi trænger mere end nogensinde til at føre ligeværdige diskussioner for at bygge bro mellem alle grupper i samfundet .
Vi tager lige påstandene en for en for at nå frem til det egentlige emne: Nej, omskæring ødelægger næppe mænds seksualitet. Ser man på de videnskabelige studier af emnet, viser det sig, at omskæring ingen større betydning har for mænds seksuelle følsomhed og nydelse.
Et af studierne omfatter for eksempel flere tusind mænd, der er blevet omskåret som voksne - og som ikke kan mærke forskel. De har lige så god sex, de har ingen komplikationer. At omskæring ødelægger mænds seksualitet, er en påstand, der modsiges af seriøs forskning, og foreløbig understøtter ingen studier, at forhuden har en magisk betydning for sex.
Nej, der er ikke en masse børn, der dør som følge af omskæring. Mange har i debatten luftet et psedo-studie af en Dan Bollinger, som alle seriøse forskere kritiserer hårdt, og som P1's program ”Detektor” pillede fra hinanden sidste år. Der er overhovedet ingen dokumentation for disse mange påståede dødsfald. Det er en vandrehistorie.
Nej,drengeomskæring er ikke et voldsomt smertefuldt og farligt indgreb. Man anvender lokalbedøvelse, og det er et medicinsk rutineindgreb. Der er komplikationer i to ud af 1000 tilfælde ved spædbarnsomskæring, og de er næsten altid enkle at behandle. Komplikationsraten stiger imidlertid, jo senere man foretager indgrebet. Et studie fra Rigshospitalet registrerede komplikationer hos 5 ud af 100 børn i en gruppe, hvor langt de fleste blev omskåret efter spædbarnsalderen.
Nej, jøder og muslimer omskærer ikke deres børn, fordi de ønsker ”at bringe et offer til deres gud”. Denne myte har bredt sig den seneste tid, men er en helt uunderbygget vandrehistorie. Troende muslimer omskærer deres børn, fordi man efterligner profeten Muhammeds praksis. Det er en måde at opdrage og give en profetisk tradition fra Abraham og Muhammad videre til næste generation: Man forbinder sig til historien. Troende jøder omskærer deres børn, fordi omskæringen er et symbol på det tætte forhold mellem Gud og Abrahams slægt igennem årtusinder.
Men for langt de fleste moderne og ofte helt sekulære muslimer og jøder er omskæring først og fremmest et symbol på identitet og tilhørsforhold: ”Dette er min muslimske eller jødiske krop.”
Nej, der er ikke en masse jøder og muslimer, som er imod omskæring, men som tvinges til at omskære deres børn af deres familie eller af rabbineren eller af ubøjelige, gamle mænd. Det er en ondsindet vandrehistorie, som trækker på helt klart antisemitiske eller islamofobe forestillinger om væmmelige gamle mænd, som gør onde ting ved små børn.
Hvis danske muslimske og jødiske forældre ikke har lyst til at omskære deres barn, lader de bare være. Det mønster er især tydeligt i de mange familier, hvor kun den ene af forældrene er jøde eller muslim. Intet tyder på, at en stor gruppe af muslimer og jøder er imod omskæring, tværtimod har debatten om omskæring mobiliseret mange, som selv har fravalgt omskæring af deres børn, til at forsvare andre muslimers og jøder rettigheder.
HVORFRA KOMMER ALLE DISSE MYTER og vandrehistorier? De kommer fra den amerikanske bevægelse mod omskæring, de såkaldte intaktivister: Aktivister som kæmper for den ”intakte” krop med forhud. I USA er det stadig omkring 60 procent af alle drenge, som omskæres, fordi man mener, det er mere hygiejnisk, og i kampen mod det er intaktivisterne blevet stadig hårdere i mælet i deres fordømmelse af denne ”børnelemlæstelse” og stadig mere højstemte i deres lovprisning af den magiske forhud.
Det er deres materialer, som flyder frit omkring i Danmark, takket være de utallige internationale intaktivist-hjemmesider, hvor man kan se billeder af skrigende spædbørn og genfinde alle ovennævnte myter om døde børn, forhudens velsignelser og meget andet.
Det farlige ved at rykke omskæringsdebatten fra USA til Danmark er, at den i USA vedrører majoriteten af befolkningen - men i Danmark kun minoriteter. For den almindelige dansker er omskæring noget helt ukendt, som let ses som frastødende.
Men omskæring er ikke mere underlig end andre kulturelle skikke. Mange mennesker uden for Danmark vil sikkert finde det lige så barbarisk og uforståeligt, at danske spædbørn passes af fremmede mennesker i vuggestuer, hvor de endda kan få skadelige infektioner eller stress.
Man kunne vise hjerteskærende billeder af skrigende småbørn, som klamrer sig til deres forældre og ikke vil efterlades alene i vuggestuen. Man kunne vise statistikker over, hvor mange børn, der får alvorlige infektioner og måske endda dør som følge af at gå i vuggestue. Blot fordi vi rent kulturelt foretrækker, at både mor og far går på arbejde, og at små børn går i vuggestue.
Eller man kunne dokumentere, at hundredvis af danske børn får rettet tænder af rent kosmetiske grunde og i månedsvis må leve med smertefulde bøjler og behandlinger. Udelukkende fordi vi rent kulturelt foretrækker pæne, lige tænder.
Ens egen kultur virker altid så indlysende rigtig. Og alle de andre kulturer er lidt mærkelige. Men al kultur er mærkelig, når man først kigger nærmere på den. Som barn fødes man nødvendigvis ind i en kultur og præges af denne - og det kan ske, at man siden er ulykkelig over det, man blev tildelt.
Man kan sagtens gå hen og blive rasende over, at man gik i en skole, hvor man blev mobbet og for altid fik et knæk af det; at man voksede op i et barskt kvarter med en elendig social arv; at man skulle gå med bøjle i årevis og føle sig skidt tilpas - eller at man ikke længere har sin forhud.
SKAL BARNET BESTEMME SELV? Skal vi til at pille ved forældremyndigheden og afskære forældre fra at tage visse beslutninger for deres børn? Det bliver hurtigt kompliceret, for forældre træffer uendeligt mange afgørende beslutninger for deres barn fra den dag, det undfanges, og i et åbent og demokratisk samfund må man som udgangspunkt regne med, at de vil det bedste for barnet.
I stedet for at forbyde omskæring af drenge og kriminalisere alle danske muslimer og jøder kunne man gøre noget meget mere oplagt og effektivt: Sørge for, at forældrene får velunderbygget information hos jordemoder, sundhedsplejerske og praktiserende læge.
Selvfølgelig skal muslimske og jødiske forældre være opmærksomme på, at der er en risiko for komplikationer, og at der er mænd, der siden er utilfredse med, at forældrene valgte at omskære dem.
Det er bekymrende, at rene følelser og mavefornemmelser ofte ender med at tage over hos dem, som går ind for forhud og forbud. Ofte nægter de at lytte til solide argumenter hentet fra videnskaben som de ovenstående. Der er en anden vej at gå: dialog, oplysning og gensidig respekt.
Den tværpolitiske og tværkulturelle gruppe ”Begge sider af sagen” har netop lanceret en hjemmeside med nuanceret, videnskabeligt underbygget information om omskæring: www.beggesider.wordpress.com.
Kronikken er skrevet i fællesskab af Heidi Laura, journalist, ph.d., Naveed Baig, imam ved Dansk Islamisk Center, Jeppe Rohde Fransson, socialrådgiver og Anna Amiri Melchior, antropolog