Prøv avisen

Den Nye Aftale er på plads

KRONIK Bibelselskabets nye oversættelse af Det Nye Testamente er målsprogsorienteret, og det betyder, at det er det danske sprog, der bestemmer ikke hvad der kan siges, men hvordan det kan siges

I 1992 FIK DANMARK under stor mediebevågenhed en ny autoriseret oversættelse af Bibelen. En autoriseret oversættelse skal leve op til flere forskellige krav. Den skal kunne bruges liturgisk, det vil sige, den skal kunne læses op og indgå i et samspil med de andre tekster i gudstjenesten. Det betyder også, at den skal lægge sig i forlængelse af den danske oversættelsestradition; den må ikke bryde alt for markant med forgængerne. Desuden skal den leve op til de krav, man kan stille til en oversættelse.

Bibelen er skrevet på henholdsvis hebraisk og græsk, og oversættelsen skal naturligvis gengive originalteksten så loyalt som muligt. Men det skal ske på et dansk sprog, der er både korrekt og forståeligt. Det var udtrykkeligt meningen med oversættelsen i 1992, at den skulle gengive originalteksten i et nutidigt dansk sprog, der var forståeligt for almindelige danske sprogbrugere.

En ny oversættelse af Bibelen får altid en blandet modtagelse. For nogle heldigvis mange var det en lejlighed til at se det velkendte med nye og friske øjne. For andre var den nye oversættelse et forræderi mod de velkendte formuleringer, som man forbandt med selve Guds ord. Og for atter andre var den nye oversættelse alt for prosaisk og uden sans for Bibelens poesi.

Det interessante er, at dengang den forrige oversættelse var ny, blev den mødt med samme kritik. Sådan er det altid med nye bibeloversættelser, så den form for kritik kan man tage roligt.

Erfaringerne med 1992-oversættelsen har imidlertid afsløret et mere alvorligt problem. Den er faktisk ikke nem at læse. Selv om den er skrevet på et nutidigt dansk, er den ikke altid forståelig for almindelige mennesker. Især brevene i Det Nye Testamente rummer knudrede og uoverskuelige konstruktioner, som betyder, at mennesker, der ikke er vant til at læse komplicerede tekster, kan have svært ved at forstå oversættelsen.

Bibelselskabet har ansvaret for de autoriserede danske bibeloversættelser, og dér har man i nogle år overvejet at udgive en mere lettilgængelig oversættelse af Det Nye Testamente. En sådan oversættelse skulle ikke være et alternativ til den autoriserede oversættelse, men et supplement.

I ANDRE LANDE har man ofte flere forskellige bibeloversættelser, der bruges i forskellige sammenhænge; der findes kirkebibler, undervisningsbibler, studiebibler og mere meningsbaserede oversættelser for almindelige mennesker. I Danmark har der hidtil kun været én officiel oversættelse; andre oversættelser er blevet udgivet i privat regi. Den samme oversættelse har skullet bruges i kirken, i skolen, på universitetet og af almindeligt interesserede mennesker.

Den nye oversættelse af Det Nye Testamente er et forsøg på også i en dansk sammenhæng at lave en oversættelse, der henvender sig til bestemte læsere.

Den Nye Aftale henvender sig for det første til læsere, der har svært ved at forstå den autoriserede oversættelse. Derfor benytter den et almindelig genkendeligt dagligdagssprog. Den opløser de komplicerede græske sætninger og omformer dem til mere overskuelige konstruktioner. Og den benytter ord og vendinger, der er almindelig brugt på nudansk.

Men dertil kommer, at oversætterne og redaktionen har forestillet sig, at de mulige læsere af Den Nye Aftale er mennesker, der ikke har noget stort forhåndskendskab til det kirkelige sprog. Den autoriserede oversættelse benytter en række formuleringer, som er velkendte for dem, der er fortrolige med det særlige kristne og kirkelige sprog. Det kan give oversættelsen en stor præcision. Men det kan samtidig virke afskrækkende på folk, der ikke er fortrolige med det sprog. Man kan naturligvis ikke lade, som om Det Nye Testamente ikke er en religiøs tekst. Men man kan godt forsøge at udtrykke de religiøse forestillinger i så almindeligt et sprog som muligt.

Efter nogle forsøg med sådan en oversættelse besluttede Bibelselskabet i 2004 at sætte processen i gang. Der blev etableret to oversættergrupper på hver tre personer. Det var vigtigt, at grupperne både bestod af personer med kendskab til det græske grundsprog og til bibelfortolkning og af personer med en nudansk kompetence.

En lille konsulentgruppe fulgte oversættelsesarbejdet tæt; den var sammensat ud fra samme princip. Efter halvandet års arbejde gav oversættergrupperne deres oversættelser videre til en redaktion, der bestod af undertegnede som græsk- og bibelkyndig, af cand.mag. Malene Bjerre som nudansk-kyndig og af generalsekretær Tine Lindhardt som repræsentant for Bibelselskabet. Malene Bjerre havde under første del af arbejdet fungeret både som konsulent og oversætter, og jeg havde været medlem af konsulentgruppen. I det følgende halvandet år har redaktionen arbejdet oversættelserne igennem og sørget for en ensartet dansksproglig stil og for en sammenhængende forståelse af den græske tekst

Den nye oversættelse er udtrykt med nogle begreber fra oversættelsesteorien meningsbaseret og målsprogsorienteret. At den er meningsbaseret, betyder, at den ikke nødvendigvis lægger sig tæt op ad den græske teksts måde at udtrykke sig på. I stedet forsøger den at gengive meningen i den græske tekst ved hjælp af udtryksmåder, der falder naturligt på almindelig dagligdags dansk.

EN MENINGSBASERET oversættelse vil nødvendigvis være mere fortolkende end en ordret oversættelse. Næsten alle udtryk på græsk har flere betydningsmuligheder, og vil man bevare disse muligheder i oversættelsen, må man søge tilsvarende flertydige udtryk på dansk. Den meningsbaserede oversættelse er derimod nødt til at beslutte sig for, hvilken betydningsmulighed man anser for mest sandsynlig, og finde en dansk oversættelse af den mulighed. Det udgør en vigtig forskel mellem 1992-oversættelsen og den nye oversættelse. I 1992-oversættelsen søger man, hvor det er muligt, at overføre den græske flertydighed til dansk. I Den Nye Aftale lægger vi os mere fast på en bestemt forståelse.

Hvis man er af den opfattelse, at selve meningen i den græske tekst er knyttet til bestemte, markante ord på dansk som nåde, retfærdiggørelse, herlighed, kød (i betydningen kropslighed) og så videre, så vil man finde, at den nye oversættelse ikke gengiver den græske mening ordentligt, for vi benytter ikke den slags ord.

Vi søger at gengive meningen med mere almindelige ord eller ved hjælp af omskrivninger. Det er jeg helt tryg ved, fordi vi stadig har den autoriserede oversættelse, der benytter et mere nuanceret sprog, og som derfor kan gengive de græske udtryk mere ordret.

Men det er ikke nødvendigvis en ordret oversættelse, der gør tekstens mening forståelig. Vi har prioriteret forståeligheden og kan gøre det med den frihed, at der er en anden oversættelse, der benytter et mere "teknisk" ordforråd, om man så må sige. Hvis man gerne vil have en umiddelbar adgang til meningen i de nytestamentlige tekster, vil jeg påstå, at den nye oversættelse giver den bedste hjælp. Vil man derimod gerne forstå finesserne i den nytestamentlige tekst, kan man bedre finde dem i den autoriserede oversættelse. Det er derfor, Den Nye Aftale skal være et supplement, ikke en erstatning for den autoriserede oversættelse.

At oversættelsen er målsprogsorienteret, betyder, at det er det danske sprog, der bestemmer ikke hvad der kan siges, men hvordan det kan siges. Det sprog er oven i købet defineret som nudansk. Det betyder ikke slang eller gadesprog, men et sprog, der er umiddelbart anvendeligt og forståeligt i dag.

Det er her, Malene Bjerres ekspertise har gjort sig gældende i redaktionsarbejdet. Hun har stor erfaring i at rense tekster for uklare udtryk og sammenfiltrede konstruktioner, og hun har en sikker fornemmelse for moderne dagligdags dansk. Hun har været en hård læremester for mig og for Tine Lindhardt; hun har lært os, at mange af de udtryk, vi fandt naturlige, var teologisk og kirkeligt særsprog. Somme tider har jeg fundet grænserne for, hvad der kunne siges på nudansk, alt for snærende. Men som tiden gik, blev de grænser en del af mit eget oversættelsessprog.

Det, vi har bestræbt os på, er at gøre sproget så lidt påfaldende som muligt. Hvis læserne lægger mærke til, hvad der står, snarere end hvordan det står, tjener den nye oversættelse sit formål.

Geert Hallbäck er cand.theol., lektor på det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet og medlem af redaktionen bag Den Nye Aftale