SOM DET HEN OVER SOMMEREN er fremgået af Kristeligt Dagblads artikelserie ”Identitet i grænselandet”, findes der i Sydslesvig, i området mellem den dansk-tyske grænse og Ejderen, et sted mellem 40.000 og 50.000 mennesker, som er knyttet til det danske mindretal. De gør brug af et velfungerende netværk af daginstitutioner, skoler, foreninger, biblioteker, menigheder og af et eget politisk parti, som virker til gavn for den danske og frisiske minoritet i Tyskland.
Det danske mindretal kan i flere henseender ses og italesættes som aktiv set i et dansk udenrigspolitisk perspektiv.
En central bevæggrund for at fastholde den ideelle og materielle støtte til mindretallet er begrundet i grænseændringerne i 1864 og 1920, udviklingen efter 1945 og skiftende regeringers selvforpligtelse til at fastholde relationerne og at støtte de danske i deres bestræbelser på at bevare og videreudvikle sprog, kultur og identitet. Dette udgør den nationale selvforpligtelse, som er begrundet i fælles historie, sprog og kulturarv.
Disse særlige relationer fastholdes i København-Bonn-erklæringerne af 29. marts 1955. I udenrigspolitisk henseende betyder det, at Danmark – i fuld forståelse med Forbundsrepublikken Tyskland på baggrund af fælles sikkerhedspolitiske interesser – samtidig har haft som rationale at fredeliggøre mindretalssituationen samt at skabe bæredygtige og langtidsholdbare ordninger.
Det er sket i form af en lang række tiltag af såvel udenrigs- som kultur- og uddannelsespolitisk karakter. Afgørende har været en tilstrækkelig og kontinuerlig finansiering af en påkrævet infrastruktur med separate minoritetsinstitutioner. Samtidig har Danmarks betydelige tilskud kunnet etablere udstillingsvinduer for dansk arkitektur, design, musik, litteratur, kunst, teater, ballet og bløde værdier, der anses som karakteristiske for Danmark.
Udviklingen siden 1955 er kendetegnet ved Danmarks og Forbundsrepublikken Tysklands ønske om i en symmetrisk mindretalskonstellation at udvikle og fastholde eftertrykkelige mindretalsordninger, som ikke udgør friktionspunkter eller skaber et konfliktpotentiale i forhold til nabolandet. Danmarks mindretalspolitik udgør således et væsentligt punkt i dansk udenrigspolitik i forhold til Tyskland. Parallelt har udviklingen siden 1945 medført, at grænsen mellem dansk og tysk er blevet til en overgangszone, hvor den kulturelle grænse i dag befinder sig et stykke syd for landegrænsen. Det danske mindretal gør på sin vis Danmark større ved, at dansk bevidsthed, sprog og centrale værdier fastholdes og formidles i et tysk samfund. Siden Murens fald i 1989 har Danmark, ofte i et parløb med Tyskland, i internationale sammenhænge kunnet præsentere og fremhæve mindretalsordningerne i det fælles grænseland som en særlig rollemodel, der kan give inspiration til andre betændte og konfliktfyldte mindretal-flertal-relationer i Europa. Dette har skærpet Danmarks mindretalspolitiske profil.
Samtidig har Danmark kunnet markere sig internationalt med relevante best practice -modeller. Som sådan har mindretallene i grænselandet kunnet give Danmark et redskab til udenrigspolitisk positionering i internationale fora.
Det danske mindretal er i dag ikke længere udelukkende et klassisk nationalt mindretal, som knyttes sammen af fælles historie og traditioner, der gives i arv fra slægtled til slægtled. Mens dele af mindretallet kan føre deres tilhørsforhold flere generationer tilbage, er store dele af dets medlemmer og brugere i dag præget af et kortvarigt, ofte temporært tilhørsforhold til det danske. De vælger ud fra mange forskellige personlige bevæggrunde et tilhørsforhold for sig selv, men især for deres børn. Dette segment kan betegnes som postnationalt mindretal, hvor det ikke er 1955, 1945, 1920, endsige 1864, som er afgørende, men derimod andre interesser. For de nationale i mindretallet er valget af danske institutioner og foreninger en funktion af deres tilhørsforhold til det danske. For de postnationale er tilhørsforholdet til mindretallet derimod en funktion af valget af danske tilbud i Sydslesvig.
Dette fænomen er udtryk for et dansk mindretal i en vedholdende transformationsproces, men giver samtidig dansk udenrigspolitik et nyt aktionsrum:
I kraft af, at mange tusinde vælger dansk skolegang og så videre for deres børn, påvirkes familierne af danske værdier. Grundlæggende træk ved dansk kultur og samfundstænkning formidles til familier, der som udgangspunkt var tysk forankrede. Det danske mindretal udøver med sine tilbud og aktiviteter en betydelig tiltrækningskraft på det omkringliggende tyske samfund. Dette skaber igen alt andet lige betydelig goodwill over for Danmark.
Således kan det danske mindretal ses som udtryk for dansk soft power i Slesvig-Holsten. Danske værdier, traditioner og forestillinger formidles uden for det danske kernemindretal. Samtidig fungerer en række danske institutioner som kulturelle aktivitetscentre, der tilmed inviterer det tyske samfund indenfor. Dermed skabes alt andet lige en positiv tilgang til det danske. Der står stor respekt om, hvad det danske civilsamfund i kraft af velgørende privat- og fondsstøtte og den danske stat i kraft af omfattende økonomisk støtte til mindretallet yder til gavn for hele regionen. Soft power -aspektet står centralt i udbyttet af den danske mindretalspolitik: Dansk sprog og kultur fastholdes i mindretallet. Tyske familier tilslutter sig i store tal mindretallet og indtræder i en dansk socialiseringskontekst, som fremmer relationen til og det positive billede af Danmark. Her fungerer mindretalsinstitutionerne som multiplikator af prodanske holdninger. På denne baggrund kan det hævdes, at det danske mindretal kan nyttiggøres til gavn for dansk udenrigspolitik på flere områder:
Fredeliggørelse af det dansk-tyske grænseland i samarbejde med Tyskland.
Etablering og kontinuerlig vedligeholdelse af bæredygtige og eftertrykkelige mindretalsordninger i samarbejde og vekselvirkning med Tyskland.
Fremme af grænseoverskridende samarbejde.
Mindretalskonstellationen skaber en unik situation og udgør en enestående referenceramme for det dansk-tyske forhold.
Alene og i fællesskab med Tyskland kan Danmark i international sammenhæng formidle og promovere en velfungerende mindretalsmodel og give inspiration med hensyn til andre minoritets- majoritets-konflikter i Europa.
Samtidig er mindretallet af betydning for Danmarks udenrigspolitiske interesser:
Det danske mindretal muliggør, at dansk soft power i form af værdier, pædagogik, samfundssyn og så videre formidles til mange titusinde tyskere.
Mindretallet bidrager til at formidle et positivt danmarksbillede og skaber dermed betydelig goodwill over for Danmark.
Dets institutioner varetager en multiplikatorfunktion i forhold til prodanske holdninger.
Mindretallet har bidraget til, at den kulturelle grænse mellem dansk og tysk i dag ligger et stykke inde i Tyskland.
Det kan derfor konstateres, at det danske mindretal er af væsentlig betydning for Danmarks soft power. Ikke blot, hvad angår den store nabo Tyskland, hvor dele af den regionale befolkning reelt og frivilligt assimileres til mindretallet, men også i et større europæisk og internationalt perspektiv, hvor Danmarks mindretalspolitik fremhæves som rollemodel, best practice -eksempel og med rette giver prestige i mange forskellige sammenhænge. Støtten til Sydslesvig er således i høj grad til gavn for Danmark.