Prøv avisen
Kronik

Det er godt, at psykisk vold nu resulterer i dom

Ask Elkit, Professor, videnscenter for psykotraumatologi, Syddansk Universitet og Sarah Dokkedahl, Ph.d.-studerende, institut for psykologi, Syddansk Universitet

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.

Straffeloven er for nyligt ændret, så psykisk vold nu sidestilles fysisk vold, og i sidste uge faldt den første dom. Er det rimeligt? Ja, for volden resulterer i en kaskade af problemer, skriver professor Ask Elklit og ph.d.-studerende Sarah Dokkedahl

I foråret vedtog et stort flertal af partierne en ændring af straffeloven, som kriminaliserer psykisk vold. Det er en stor ændring, som mange kommer til at forholde sig til. Der er kommet en ny form for forbrydelse, som i virkeligheden er et ældgammelt fænomen, og som ofte er forekommet, uden at nogen har tænkt på det som kriminelt. Har du været udsat for psykisk vold? Kender du nogle, der har? Har du selv udøvet det?

Der findes mange forskellige definitioner af psykisk vold, og mange tænker naturligt på, at andre voldsformer også har psykiske skadevirkninger, som er forbundet med stærke følelser af rædsel, afmagt, ydmygelse og skam. Hvis psykisk vold indgår som noget centralt i alle former for vold, hvorfor skal den så trækkes frem og ”have sin egen paragraf”? Fordi den fremkalder de stærke følelser, som uden social støtte og hjælp til bearbejdning har vist sig at resultere i en kaskade af fysiske, psykiske og sociale problemer.

Der er to mulige grundformer af den psykiske vold: en aktiv og en passiv. Ved den aktive udsætter en person en anden person for vedvarende ydmygelse og nedgørelse, som har det budskab i sig, at den anden er forkert, værdiløs, uønsket eller foragtelig. Ved den passive form bliver den anden overset, ignoreret, forsømt, holdt udenfor og modtager ikke den følelsesmæssige opmærksomhed og næring, som får os til at gro som mennesker. Her er der tale om udeladelse af noget, som burde være givet til et barn eller en partner. Den form kan udøves uden et ønske om at skade på grund af manglende evne eller kapacitet hos forældre (eller partner), som er misbrugere, psykisk syge, dårligt begavede, svært traumatiserede og andet. De to grundformer har det til fælles, at de angriber vores selv, vores identitet hvorfra vores selvfølelse udgår.

Psykisk vold kan også antage mere raffinerede former, som når man tildeles megen opmærksomhed og anerkendelse, og hvor det så viser sig at være falsk, og man er blevet brugt af den anden.

Psykisk vold er undersøgt repræsentativt i tre danske undersøgelser hos skoleelever, unge voksne samt i en undersøgelse, der omfatter de 16-64-årige. Otte procent af eleverne har været udsat for psykisk vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder, og 12 procent af de unge voksne har oplevet det i barndommen. Og 2,5 procent af den voksne, danske befolkning har været udsat for psykisk partnervold inden for det seneste år.

Hvis den psykiske vold kommer fra vores nærmeste: forældre, kæreste, ægtefælle, og personer, vi er knyttet til, rammer den selvfølelsen meget stærkere, end hvis den kommer fra mere perifere relationer. Når psykisk vold indgår som del af mobning, slår den også hårdt, fordi den ødelægger muligheden for at knytte sig til venner og kammerater i skolen eller på arbejdspladsen.

Børn kan ikke alene selv være udsat for psykisk vold, men de kan også være vidne til vold i hjemmet. At være vidne til vold i hjemmet anerkendes som en krænkelse i loven mod psykisk vold, hvilket yderligere kan gøre børn særligt udsatte.

Når den psykiske vold optræder tidligt i livet, taler vi også om overgreb eller børnemishandling, og vi ved fra en lang række publicerede analyser, som er lavet på Videnscenter for Psykotraumatologi på SDU, at psykisk vold er sammenlignelig i skadevirkninger med fysisk vold og seksuel vold. En ny, stor repræsentativ amerikansk undersøgelse har set på forskellene mellem de to former for psykisk vold og fandt, at 14 procent af befolkningen havde været udsat for psykisk vold, hvor seks procent havde oplevet den passive form, fem procent den aktive og tre procent begge former. Psykisk vold er forbundet med forøget forekomst af andre former for overgreb.

Undersøgelsen viste også en større forekomst af psykiske diagnoser i voksenlivet som depression, angst og misbrug. Disse sammenhænge var også signifikante, når man kontrollerede for sociodemografiske forhold og forekomsten af en række andre former for overgreb eller mishandling. Nøjagtig det samme gjorde sig gældende, når man undersøgte forekomsten af personlighedsforstyrrelser i voksenlivet.

Grundet de alvorlige konsekvenser af psykisk vold mod børn, herunder at børn er vidner til vold i hjemmet, voldens udbredelse og de nuværende indsatsers utilstrækkelighed, må loven rumme de samme handlemuligheder og magtmidler, som nuværende er gældende for fysiske og seksuelle overgreb mod børn. Kommunale sagsbehandlere skal have hjælp til at udrede og behandle sager, som omhandler psykisk vold mod børn, herunder rådgivning fra de danske Børnehuse.

Vores nye viden om de betragtelige skadevirkninger for selvfølelsen, for psykiske lidelser og for personligheden, som stammer fra den psykisk vold, betyder, at de, der arbejder med at finde og hjælpe udsatte børn, har fået en ekstra opgave, som ikke er nem. Psykisk vold efterlader sig ikke fysiske spor, som fysisk og seksuel vold kan gøre. Uden fysiske spor og uden en klar forståelse af psykisk vold forsvinder den let under radaren i daginstitutionerne og i skolen – og for de sociale myndigheder og de behandlere, der skal hjælpe børnene.

En måde at klare udfordringen på for de, der arbejder med børnene, og for de, der arbejder med voksne voldsofre, vil være at øge opmærksomheden og begynde at arbejde traumeinformeret, at man i sit udgangspunkt anerkender og forstår, hvor skadelig de forskellige former for vold kan være, og undersøger, om barnet eller den voksne har været udsat for overgreb eller andre voldsomme, potentielt traumatiske begivenheder. Så kan vi forebygge flere overgreb for udsatte børn og sætte ind med hjælpen tidligere. Det kan også hjælpe os til at forstå, hvordan overgrebene har været med til at præge udviklingen, og hvordan behandlingen bedst kan tilrettelægges på tværs af sektorer i social- og sundhedsvæsen samt i skolen.

Konsekvenserne, som følger volden, kan variere afhængigt af mange forhold. Barnets alder, køn, opfattelse af volden, mestringsstrategier og tilgængelig støtte, ligesom barnets reaktioner på volden i nogle tilfælde forandres over tid.

Derfor kan det være vigtigt at være opmærksom på pludselige ændringer i adfærd samt at tænke traumeinformeret, hvis man oplever generelle bekymringer for barnets trivsel. Ofte vil der være tale om et komplekst symptombillede, som kræver en kvalificeret udredning foretaget af professionelle, der har en særlig viden om børns traumereaktioner. Ligeledes vil et samarbejde mellem flere sektorer være nødvendigt for at sikre en fyldestgørende afdækning af sagerne, samt at børnene får den relevante hjælp.

Tilgangen omfatter sundhedspleje, daginstitutioner, skole og alle steder, hvor børn og voksne modtager behandling eller er anbragte. Viden om tidligere traumer har været med til at sikre relevant behandling og mindske risikoen for fejlbehandling. Når psykisk vold er blevet gjort kriminel, er det en god anledning til at vi forholder os mere aktivt til fænomenet, i børnegrupper, i familien og på arbejdspladsen. Da psykisk vold er langt mere udbredt end fysisk vold og seksuel vold og hidtil ofte overset, ligger der en stor opgave foran os.

Er du som fag- eller privatperson i tvivl om, hvorvidt et barn eller en voksen er udsat for psykisk vold, og hvordan du i så fald bør handle, så kan du tage kontakt til et af landets adskillige rådgivningstilbud, herunder den nationale hotline, ambulante rådgivningstilbud, børnehusene eller den kommunale forvaltning.