HVAD FYLDER MEST I MIT LIV NU, hvad giver mig energi, hvad gør mig glad, hvornår er jeg i flow, hvornår kan jeg være legende, kreativ, initiativrig, gøre nytte og være i gode energigivende relationer? Svaret er at være sammen med min familie. Det er helt vidunderligt at kunne være nærværende mormor og farmor for syv skønne, unikke børnebørn. At opleve sine børn og svigerbørn som forældre, fastre og onkler er en gave.
Familien vokser ikke kun med svigerbørn og børnebørn. Ens børns svigerfamilier bliver også en del af et stort, varmt netværk, hvor vi har børn og børnebørn til fælles, som vi gerne vil skabe gode vilkår for. I en stor familie er der mange skønne børnefødselsdage og traditioner, hvor vi alle ses. Når der skal flyttes, laves have eller andre større praktiske opgaver, rykker der gerne familie ind. Det er dejligt at lave noget sammen. Der er også en høj grad af omsorg og støtte, når der er brug for det. Hver familie har sin kultur, som vokser og udvikler sig med nye familiemedlemmer.
Jeg flytter gerne ind i den pressede børnefamilie, når der er brug for det, henter og bringer børn, laver mad og hjælper med praktiske gøremål. Jeg møder mange bedsteforældre, der har samme livskvalitet. For det er i den grad livskvalitet at være tæt på sin familie, lave mad sammen, lege i haven, bygge huler, spille spil, grine sammen med børnene, når vi ser gamle tegnefilm på iPad’en, læse historier, snakke om dagens oplevelser i vuggestue, børnehave og skole – kort sagt være en del af det daglige liv.
Det er fantastisk at følge børnebørnenes udvikling. Jeg oplever mange tilbageblik til vores egne børns og min egen barndom. Der er faktisk undersøgelser, der viser, at bedsteforældre, der er meget sammen med og passer deres børnebørn, lever længere. Ældre, der bruger tid sammen med deres børnebørn, lever i op til fem år længere end ældre, der ikke gør. Jeg må blive tudsegammel.
Jeg elsker også at have børnene på besøg eller på ferie i sommerhuset. Vores børn var så begunstigede, at de fik rigtig mange oplevelser med landbrug hos deres bedsteforældre, det kan vi ikke give vores børnebørn, men så kan vi give dem noget andet, der også skaber bånd til naturen og årets gang.
Vi graver kartofler op, laver surdej til rugbrød, går til havet og kaster sten i vandet, laver suppe i en plasticspand med muslingeskaller og hybenrosenblade, plukker skovhindbær og laver marmelade, bager snobrød, kigger ind i bålet og nyder duften af røg fra bålet, går med bare tæer i sandet, bygger sandslot, finder biller i skovbunden og læser i bøger om, hvad de hedder og spiser.
Vi læser om biller, der er sjældne i Danmark, fylder en bøtte med biller, og så ser forældrene rigtig glade ud, når de får en boks med hjem. Forud for det skal vi undersøge i bøger og med lup, hvad det er for en lille størrelse, hvor den lever og kommer fra og hvad den lever af og spiser.
Tid med børnebørn er i den grad kvalitetstid. Jeg passer ofte børnebørnene, og vi har meget gerne børn, svigerbørn og børnebørn på besøg. Jeg elsker at forkæle med hygge og god mad. Igennem generationer har de ældste kvinder haft vigtige roller i forhold til familiens børn.
Jeg elsker det. Børnene siger så mange sjove ting og nyder at være med i fælleskabet om spil, madlavning, oplæsning af bøger, leg i legehuset, på stranden eller i skoven ved sommerhuset. De skal have mulighed for at bygge huler, gå på ”jagt” i skoven med deres hjemmelavede våben, lave mad over bål, fange fisk og, når de bliver stor nok, selv skære hovedet af fisken og rengøre den.
Børnebørnene giver livet perspektiv langt ud over min tid. Vi ved så lidt om, hvordan verden ser ud, når de bliver voksne, måske forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Hvad sker der hvis/når vandene stiger, kan verdens ledere holde sig i ave og passe på vores klode – kan jeg som bedsteforælder give børnene livsmod, mestring og tryghed? For det vil jeg gerne.
Jeg kan give tid, nærvær, omsorg, åbenhed, humor, historie og betydning af familiefællesskabet og andre omsorgsfulde fællesskaber. Et værdisæt, der kan blive en del af den platform, de får fra deres forældre, familie i øvrigt, deres venner, forældrenes vennekreds, institutioner og skole. Så det er da bare om at tage muligheden på sig og være der for sine familie. Jo sikrere børn står i deres værdisæt, jo bedre grundlæggende platform for livets gang.
Børnebørn er virkelig livets dessert – de er sjove, fantastiske, livlige og livgivende. Mine egne børn står mit hjerte meget nær, det er ubetinget kærlighed. To hold børn – med samme mand. To hold børn meget tæt på hinanden, det første hold som pseudotvillinger, det næste hold med 22 måneder imellem. Og så med knap syv år mellem de to hold. Vi har altid prioriteret vores familieliv og familieferier højt.
Jeg er taknemmelig for, at vores fire børn klikker så godt og er rigtig gode til at føre dialog, gå agurk i diskussioner og være nysgerrige og interesserede. Ligesom de, når de er sammen i længere tid, kan sige fra over for hinanden. Selvfølgelig driller de, bliver lidt misundelige, har deres roller, men de elsker hinanden og har stor omsorg for hinanden.
Med tiden er familien øget med svigerbørn og ind til videre syv børnebørn. Det er ganske vidunderligt at være mor til fire. Jeg elsker mine børn, men måske ikke altid deres adfærd gennem tiden – det er sikkert gensidigt. Jeg holder også meget af mine svigerbørn. Det er ens eget barn, der har valgt vedkommende som kæreste eller far eller mor til sit afkom, og for mig betyder det, at jeg fra den første dag, jeg mødte dem, omfattede dem med accept og loyalitet. Kærligheden kommer hen ad vejen.
Det er en gave at få familien forøget med personligheder, der også er med til at forme familiekulturen. Mine børns, svigerbørns og børnebørns lykke og personlige udvikling er altafgørende for mig. Når noget er svært, bliver jeg i den grad bekymret og vil sammen med min mand gøre, hvad jeg kan for at støtte, hjælpe og aflaste ud af suppedasen. Det er en balancegang at være i forældrerolle til voksne børn. At de er voksne er ikke ensbetydende med, at de ikke har brug for, at vi som forældre stadig tager ansvar.
Alle vores fire børn har været FPF’ere. Vi har bedt Fadervor med vores børn, og de er alle fire konfirmeret. Barnedåb med de syv børnebørn har været fyldt med en kæmpe taknemmelighedsfølelse. De fleste er døbt i Hals Kirke, så vi kunne fejre barnedåb i sommerhuset.
Det er familieoplevelser, vi ser tilbage på med stor glæde og taknemmelighed. Det hele passer sammen. Man går fra kirkens hvælvinger ud under himlens hvælvinger. Jeg synes, man trækker højtideligheden fra kirken med ud under himlen med naturen som ramme.
Jeg hjælper hjertens gerne med at få klaret lektierne. Når mit ældste barnebarn hygger sig med at klare de opgaver, der mangler i matematikbogen, fordi vi leger med smart matematik. Jeg bruger mine kompetencer som tidligere matematiklærer.
Andre bedsteforældre har andre kompetencer, som børn vil elske at blive kloge af. Man behøver ikke at være uddannet dansklærer for at støtte ens børnebørn i at blive gode læsere. Børn elsker, når vi er helt nærværende.
Glæden ved at se sine børnebørn udfolde sig hænger vel også dybest set sammen med glæden ved at se, at ”slægt følger slægters gang” og med en fornemmelse af, at der nok er nogen, som kan fortælle ens historier videre, og som kan dele ud af de oplevelser og værdier, vi som bedsteforældre har bidraget en lille smule til.