Prøv avisen

Det Etiske Råd i et minefelt af værdier og hensyn

Interessen for filosofi og etik bruser i blodet på 36-årige Jacob Birkler, der i morgen tiltræder som ny formand for Det Etiske Råd. I hans kælderkontor i villaen i Esbjerg er væggene nærmest tapetseret med værker om etik og filosofi. -- Foto: Jesper Kristensen.

Den etiske minesøger Det Etiske Råd fungerer som en minesøger, der skaber et landkort over det værdimæssige minefelt med sigte på en mere farbar vej for politikere og interesserede i øvrigt, skriver rådets nye formand

DET ETISKE RÅD er bedrevidende, formynderisk, elitært og det, der er værre. Sådan lyder kritikken af Det Etiske Råd med jævne mellemrum. Men Det Etiske Råd skal ikke bestemme noget og slet ikke over nogen. Det Etiske Råd skal derimod rådgive politikere og skabe debat ved at kortlægge kompleksiteten i de etiske spørgsmål, der eksempelvis angår stamcelleforskning, kunstig befrugtning, GMO og aktiv dødshjælp.

Disse etiske spørgsmål skaber ikke sjældent et minefelt af grundværdier, der med eksplosiv kraft udfordrer de nødvendige valg og prioriteringer i det danske samfund. Det Etiske Råd fungerer som en minesøger, der skaber et landkort over dette værdimæssige minefelt med sigte på en mere farbar vej for politikere og interesserede i øvrigt. Vi skal ikke fjerne minerne, ligesom vi ikke skal fjerne grundværdierne, men netop gøre opmærksom på deres eksistens og placering som et forbedret grundlag for at kunne navigere i det etiske landskab.

Det Etiske Råd er ikke et orakel, der skal fortælle politikere og andre, hvad de skal mene og gøre. Rådet skal derimod være med til at vise og formidle flertydigheden i de etiske spørgsmål, så vi undgår simpel entydighed og blind stillingtagen.

Til dette arbejde kræves der ikke særlige højtuddannede etiske eksperter. Vi er alle i stand til at vurdere de etiske spørgsmål. Store som små, unge som gamle, faglærte såvel som ufaglærte skaber vi en holdning til de etiske spørgsmål. Det Etiske Råd er derfor ikke kun et ekspertorgan, men et råd bestående af såvel fagpersoner som lægpersoner.

Det er her, vi finder noget ganske særligt og værdifuldt ved Det Etiske Råd. Netop det forhold, at rådsmedlemmerne er udpeget med vidt forskellig baggrund, historie, uddannelse og så videre bevirker, at vi debatterer på baggrund af forskellige værdier og forskellige typer menneskesyn. Vi kommer med forskellig optik og har derfor blik for mange forskellige sider af menneskelivet.

NÅR VI DEBATTERER de etiske spørgsmål, ser vi derfor forskelligt på patienter, der mangler et organ, barnløse par, der ønsker kunstig befrugtning, kvinder, der ønsker provokeret abort, den døende, der ønsker at afslutte livet, og så videre. Rådsmedlemmerne udpeges af Folketinget og forskellige ministerier, men det er vigtigt at understrege, at medlemmerne er uafhængige af partipolitik og i øvrigt udfører et ulønnet arbejde.

Det Etiske Råd følger den videnskabelige udvikling knyttet til miljø, natur, fødevarer og sundhedsvæsenet i særdeleshed og tager stilling til måden, denne udvikling udfordrer vores grundværdier på.

Respekt og ansvar er eksempler på grundværdier, som udfordres, når videnskaben giver os nye muligheder for at skabe liv og afslutte liv. Der opstår hele tiden nye muligheder for at lade livet begynde og slutte. Det kan være nye muligheder for at screene for fejl hos et foster, hvilket blandt andet udfordrer abortgrænsen, eller det kan være muligheden for ny livsforlængende behandling blandt døende patienter, hvilket sætter spørgsmålstegn ved livets mening og værdi.

De mange etiske drøftelser i Rådet fører imidlertid meget sjældent til enighed, og det er faktisk en styrke. Etiske spørgsmål er netop kendetegnet ved deres kompleksitet, hvorfor rådsmedlemmernes divergerende holdninger giver politikere og andre interesserede et bedre grundlag for at tage stilling.

Man kan meget let få den forestilling, at rådsmedlemmerne stemmer om de etiske spørgsmål eller på anden måde forsøger at nå til enighed. Men det er snarere det modsatte, der er tilfældet. Vi forsøger at finde frem til den måde, man kan være uenig på, og tilstræber gennem debat at udfordre hinandens holdninger, så vi ideelt finder frem til den mangfoldighed af argumenter, der knytter sig til en etisk problemstilling. Og det er netop, hvad arbejdet med etikken ofte viser os, at et spørgsmål giver flere svar, og et svar giver flere spørgsmål.

Sagt helt kort skal Det Etiske Råd ikke vide bedre, men vide nok til at kunne formidle arbejdet med de etiske spørgsmål. Rådets logo, "dialogen", understreger forpligtelsen på samtale frem for tiltale. Vi ønsker ikke at tale til nogen, men ønsker at tale med politikere og befolkningen i øvrigt.

Når vi som samfundsborgere skal forholde os til de etiske spørgsmål, er det en fordel at skelne mellem det, vi kan, og det, vi bør gøre.

De bioteknologiske muligheder giver os hele tiden nye muligheder, der udfordrer vores grundværdier såvel som menneskesyn. Vi kan redde børn, der er født alt for tidligt. Vi kan skabe børn gennem kunstig befrugtning og tilmed gøre det med mere end to genetiske forældre. Dette og meget mere kan vi gøre. Men hvad bør vi gøre?

Det er her, Rådet udfylder sin rolle med rådgivning og debat. Når grænserne for det, vi kan gøre, rykker sig, må vi forholde os til den etiske grænse, det vil sige det etiske "bør". Etik er "bør-lære" og drejer sig om en grænsedragning eller markering af vores grundværdier og menneskesyn. Vores syn på mennesket, medmennesket og de normer, værdier og hensyn, der ligger til grund herfor.

Med det etiske "bør" formulerer vi de værdier, der afstedkommer udtrykket "Hertil og ikke længere". Der er mere end nogensinde brug for en række etiske drøftelser, før vi bevæger os fra det videnskabeligt mulige til det lovformeligt stadfæstede.

SOM NY FORMAND for Det Etiske Råd lytter jeg til kritikken af Rådet, selvom den ofte skyder forbi målet. Jeg har selv været kritiker af Det Etiske Råd og kan derfor godt forstå dele af kritikken.

Der er særligt et enkelt kritikpunkt, jeg gerne vil fremføre: I sundhedsvæsenet har jeg erfaret, hvordan der kan være stor forskel på det etiske dilemma, som sygeplejersken eller lægen oplever i mødet med patienten, og det ofte langt mere abstrakte dilemma, som diskuteres i rådet. Vi må derfor være ydmyge over for det forhold, at etikken skifter form, når virkeligheden melder sig.

De barnløse par, de for tidligt fødte børn, de terminale patienter spiller en vigtig, men teoretisk rolle i rådets arbejde. Derfor ligger der en vigtig erkendelse gemt i rådsarbejdet, nemlig erkendelsen af, at klinisk praksis skaber sine egne etiske dimensioner, der ikke fuldt og helt lader sig indfange af generelle overvejelser og abstrakte tanker i Rådet.

Som filosofistuderende gjorde jeg mig en lang række tanker om de store etiske spørgsmål om abort, aktiv dødshjælp, kunstig befrugtning og så videre. Da jeg senere begyndte mit arbejde i den kliniske sundhedspraksis, blev mange af mine tanker gjort til skamme af en virkelighed, hvor sundhedspersonalet gjorde etikken meget konkret i mødet med patienten. Dette møde skabte ikke sjældent en indre splittelse hos personalet, ofte efterfulgt af samvittighedskvaler, skyldfølelse, magtesløshed osv.

Det Etiske Råd har som vigtig opgave at finde en værdifuld balance mellem de nødvendige input fra den praksis, vi udtaler os om, og rådets anbefalinger. Som udgangspunkt står rådet i en meget fordelagtig situation, da det netop trækker på en lang række erfaringer fra rådsmedlemmernes vidt forskellige baggrunde. Men tro mod etikkens mangfoldige flertydighed skal der altid være plads til en uvidende indstilling og dermed et mere åbent møde med den komplekse virkelighed i samfundet.

Jeg ønsker derfor, at Det Etiske Råd ikke blot som nu får besøg på rådsmøderne, men også lejlighedsvis besøger den virkelighed, vi udtaler os om. Som formand vil jeg gøre mit bedste for, at det kommer til at ske.

Jacob Birkler er lektor, ph.d. og formand for Det Etiske Råd