Hvad kan vi bruge Grundtvigs idé om fællesskab til i dag?

Børn og unge vokser op uden samme massive træning i det sociale samvær som tidligere. De har brug for at lære at justere egen adfærd, fornemme andres reaktioner og udvikle en social etik for, hvordan vi tiltaler og omtaler hinanden, skriver kronikøren

Grundtvigs tanker om fællesskab som et dannelsesaspekt er fortsat vigtigt og måske endnu vigtigere nu end på hans tid, skriver kronikøren.
Grundtvigs tanker om fællesskab som et dannelsesaspekt er fortsat vigtigt og måske endnu vigtigere nu end på hans tid, skriver kronikøren. Foto: Maleri af C.A. Jensen i 1843.

Grundtvig interesserede sig blandt meget andet for det folkelige fællesskab og spørgsmålet om, hvordan almindelige mennesker kunne oplyses og dannes til at deltage kvalificeret i det dengang nye demokrati i Danmark. I dag tænker vi måske, at nu har vi så højt et uddannelses- og informationsniveau, at vi for længst er forbi behovet for at tænke i fællesskab som dannelsesaspekt og som grundlag for vores demokrati. Grundtvig og fællesskab er en del af mange højskolers værdigrundlag, og demokratisk dannelse er skrevet ind som et krav til alle højskoler i højskoleloven. Men hvordan kan Grundtvigs tanker oversættes ind i de fællesskabsudfordringer, som det moderne menneske møder på sin vej?

Stadig mere kontakt mellem mennesker foregår på medier, for eksempel sms’er på mobil, samtaler på sociale medier og samtaler via skærm. Og den tendens er blevet forstærket af corona-nedlukningen af samfundet. Vi taler nu seriøst om, at visse møder og undervisning på skærm kan gøre alting nemmere og skære ned på for eksempel tid brugt på transport. Og ja, det er alt sammen rigtig praktisk og sikkert også klogt og noget, vi skal gøre meget mere brug af.

Men der er en udfordring, som handler om, at generationer af børn og unge vokser op uden samme massive træning i det sociale samvær som tidligere. Nu er det ikke sådan, at alt er godt, blot fordi det skete engang, hvor verden var en anden. Men visse kompetencer er vi mennesker nødt til at lære ved at være tæt sammen, lege sammen, løse opgaver sammen, have det sjovt, træffe beslutninger og løse konflikter sammen. Der foregår noget mellem mennesker, som vi lærer ved at mødes og fornemme hinandens væsen, mærke ind i stemningen og tone vores adfærd i forhold til det andet menneskes eller gruppens dagsform.

Denne fornemmelse for det sociale er en evne, vi hver især bruger til at indgå i grupper, også med dem, som vi ikke lige kender eller er helt tilpas med, og til at samtale og mødes på tværs af synspunkter. Det er nødvendigt at have særlig fokus på disse sociale kompetencer til at navigere både i det fysiske liv og i det samliv, der udfoldes på sociale medier. Der er generationer på vej, som har brug for at lære at justere egen adfærd, fornemme andres reaktioner og udvikle en social etik for, hvordan vi for eksempel tiltaler og omtaler hinanden. Det er ikke en selvfølge, at man har disse kompetencer i dag, selvom tidens højskoleelever er meget mere uddannede og bevidste og informerede end på Grundtvigs tid.

Altså – en del af dannelsen i forhold til at kunne indgå i fællesskaber på for eksempel en højskole er, at den enkelte højskoleelev bliver bevidst om sig selv og egen adfærd i forhold til at indgå i både store og små fællesskaber på højskolen. Kunne arbejde sammen, følges ad, samtale om vigtige emner, enes om ikke at være enige, være sammen få eller flere om noget.

Hvordan forholder man sig til at tage billeder af andre, og hvornår offentliggør man disse billeder på sociale medier? Eller spørgsmålet om, hvad man kan tillade sig at skrive og offentliggøre om en anden elev på sociale medier.

Det er nødvendigt at tilbyde et sprog og samtale om dannelsen i at indgå i fællesskaber, og at forfølge den samtale gennem hele højskoleopholdet for at tilbyde en mulighed for, at eleverne kan udvikle og styrke deres sociale kompetencer. Derfor udbyder Lejre Højskole til januar 2023 en højskolelinje, som har fokus på at skabe og udvikle fællesskaber mellem mennesker. Den form for fællesskaber, hvor alle kan være med, for eksempel fællesskabet om at fejre en årstidsfest eller andre former for samvær, som alle kan finde mening i.

Det er nødvendigt, at nogen påtager sig ansvar for at skabe fællesskab mellem mennesker ved at arrangere og etablere rammer, hvor fællesskabet kan udtrykkes. Grupper på sociale medier kan noget – kaffe og kage kan noget andet. Nogen skal lave kaffen og bage eller købe kagen, så andre kan mødes og samtale hen over kaffen.

Nogen skal finde mening og glæde ved at bidrage ind i alle de fællesskaber, som er bærende i vores civilsamfund og scene for menneskemøder og samtaler i hverdagen, for eksempel i idrætsklubber, foreninger og frivilligt arbejde.

Mange af os lever mere og mere opdelt i grupper, hvor vi deler særlige tanker, ønsker og interesser. Vi får nyheder, inspiration og oplysning fra kredse, som vi primært er enige med, og som bekræfter vores synspunkter. Vi dyrker vores individualitet og vores særlige personlige udtryksform eller faglighed frem for at samles i større fællesskaber. Færre vil være med i et politisk parti, flere vil hellere være med i grupper, som dyrker enkeltsager.

Det er også vældig praktisk, at man kan melde sig ind i en gruppe og dyrke sine særlige interesser. Men det er ikke godt for alsidigheden i samtalen og evnen til at indgå i samtaler med nogen, som mener noget andet.

Og hvorfor er det nu vigtigt at beskæftige sig med nogen, som mener noget andet end mig? Ja, det er det jo, fordi vores samfund i små og store dele består af mennesker med mange forskellige synspunkter.

Hvis vi skal blive enige om noget sammen og nå frem til at ville noget sammen, for eksempel til fælles glæde og gavn for vores lokalsamfund, så kræver det, at nogen sætter en scene for den fælles samtale, og at deltagerne er i stand til at indgå i samtalen og måske også nå frem til en eller anden form for enighed.

Det lyder banalt, tænker du måske. Og ja, det er jo ganske banalt, hvis du kan det, fordi du har lært det gennem din opdragelse, skoletid, håndboldklubben og så videre. Men nutidens unge kan det ikke nødvendigvis.

Her er det en reel mulighed at vælge besværlige fællesskaber fra og undgå bøvlet og konflikterne. Så er det nemmere at forsvinde over på samvær eller underholdning på en skærm, hvor man kan lukke ned for andre og vælge det udfordrende samvær fra. Det betyder jo desværre, at muligheden for at lære om sig selv og andre forsvinder. Det betyder, at vi løber væk fra den udviklingsmulighed, der ligger i at mærke på godt og ondt, hvordan andre mennesker reagerer på det, vi siger og gør.

Fællesskab og samtale er sjovt og meningsfuldt og givende og alt muligt andet. Men det kan også være så anstrengende, så man er fristet af at give op på fællesskabet.

Særligt når man møder mennesker, som har et andet sprog, en anden faglighed, som synes, noget andet er vigtigt, eller bare kommer ind i rummet på en måde, der opleves som anderledes.

Det hjælper at vise mildhed og tolerance over for den, som mener noget helt andet, og en særlig glæde er at kunne lade sig inspirere af det menneske, som man grundlæggende er uenig med. Det er faktisk noget, som vi alle sammen skal øve os i hele livet, så vi kan blive ved med at være skarpe på at indgå i forskellige fællesskaber, være nysgerrige og turde møde det menneske, som er helt anderledes end os selv.

Så ja, Grundtvigs tanker om fællesskab som et dannelsesaspekt er fortsat vigtigt og måske endnu vigtigere nu end på hans tid. Der skal nye greb til at skabe fællesskaber, der taler til, hvor mennesket er nu.

Og nutidens unge skal se sig selv som vigtige bidragydere og komme til at virke aktivt i at skabe nye fællesskabsformer, som giver nye generationer indhold og mening.