Prøv avisen
Kronik

Det tredje rum i eksistentiel og åndelig omsorg

I dag indgår undringsværksteder på lige fod med den psykologiske supervision og religiøse sjælesørgersamtaler på Anker Fjord Hospice. Dette tredje og filosoferende samtalerum har givet et nyt sprog og nærvær. Baggrunden er et forskningsprojekt, som beskrives i en bog, der udkommer i dag

Hvad er eksistentiel og åndelig omsorg? Det spørgsmål vil enhver omsorgsprofessionel og sygeplejerske på et tidspunkt stille sig, hvis de arbejder med døende og deres pårørende eller med rehabilitering af for eksempel kræftpatienter.

I første omgang vil de på uddannelsen finde definitioner på det. Senere, når de træder ud i praksis, vil de opdage, at det som oftest er noget, som psykologen eller præsten tager sig af. Men jo mere de selv bliver involveret i de mennesker, de møder på deres arbejde, og som har livets store spørgsmål tæt inde på kroppen, desto mere vil sygeplejersken opdage, at her må også hun træde i karakter.

Her nytter det ikke blot at henvise til psykologen eller præsten. Her i det konkrete og nærværende øjeblik med det lidende og spørgende menneske over for sig, der for eksempel siger: ”Men hvad er i grunden det gode liv?” eller: ”Sig mig, hvad er en værdig død?”, vil sygeplejersken skulle svare.

Ikke nødvendigvis ved at give svar på de store eksistentielle og filosofiske eller måske også religiøse spørgsmål – for hvem kan i grunden det? – men ved at se den anden og være der og tage imod spørgsmålet, så den anden kan se, at man er der, og at man faktisk hører spørgsmålet og tør gå ind i en reel indholdsmæssig dialog med det andet medmenneske om disse store livs- og undringsspørgsmål.

Den enkelte omsorgsprofessionelle vil med andre ord før eller siden komme til selv at stå i en situation, hvor hun sammen med patienten eller den pårørende må gå ind i det store filosofiske, religiøse og eksistentielle spørgsmål. Hun vil da opdage, at i sådanne situationer gives der ikke nogle ”professionelle” måder at svare eller være på.

Så hvordan kan man da lære det? Hvordan lærer man at stå i sådanne åbne, eksistentielle og åndelige samtaler på en måde, der også på det indholdsmæssige niveau giver mening for det andet menneske og en selv?

Op til i dag har man inden for det palliative fagfelt og rehabilitering trukket på henholdsvis (eksistens)psykologien eller teologien (pastoral rådgivning/sjælesorgssamtaler) eller kombinationer heraf, når man som omsorgsperson fagligt ville kvalificere sig i eksistentiel og åndelig omsorg.

Mellem psykologer og teologer har der over årene været uenigheder om, hvorledes det gøres bedst (skal for eksempel psykologien stå i teologiens tjeneste eller omvendt?), men i de senere år synes der at være sket en vis, som der stod i Kristeligt Dagblad den 10. december 2015, ”forbrødring” mellem disse to discipliner og samtalepraksisser.

Psykologen tager sig af de psykologiske forhold og kriseforløb på sekulær grund, mens præsten åbner for ”det hellige rum” gennem diverse religiøse riter, bønner og lignelser, der kan skabe trøst, tilgivelse og sjælero på et åndeligt niveau, hvis patienten eller den pårørende er troende.

Denne arbejdsdeling synes klar og fungerer tilsyneladende godt ude på hospitalerne og på diverse hospicer. Her finder man som bekendt ansatte hospitals- og hospicepsykologer såvel som hospitals- og hospicepræster.

Men på Anker Fjord Hospice har man som noget ganske nyt og som det første hospice i Danmark valgt også at (deltids)ansætte en ”hospicefilosof” ved siden af hospicepræsten og hospicepsykologen. Det gør de på baggrund af et treårigt forskningsprojekt, der har været gennemført på dette hospice.

Forskningsprojektet handlede om, hvorledes filosofiske undringssamtaler kan supplere og kvalificere fagligheden omkring eksistentiel og åndelig omsorg. Resultaterne af undersøgelsen kan man læse i bogen ”At undres ved livets afslutning: Om brug af filosofiske samtaler i palliativt arbejde”, som udkommer i dag, fredag den 8. april, og som er skrevet af professor Finn Thorbjørn Hansen fra Aalborg Universitet.

I undersøgelsen deltog en pilotgruppe af 14 medarbejdere (inklusive ledelsen, præsten og psykologen) fra hospicet i forskellige former for ”undringsværksteder”, filosofiske vejledningssamtaler og sokratiske dialoggrupper. Målet var at undersøge, om disse mere filosofiske samtale- og undringsrum kunne give hospicepersonalet et nyt, tværfagligt og fælles sprog omkring eksistentiel og åndelig omsorg samt en bedre evne til ”at stå i det åbne” og deltage i undringsbaserede dialoger på det indholdsmæssige niveau.

”Undren rammer hjertet uden at skade det,” skrev den første kristne filosof Augustin (år 354-430). At undre sig filosofisk er noget grundlæggende andet end at være nysgerrig, tvivlende, skeptisk, kritisk reflekterende eller analytisk undersøgende.

At undre sig filosofisk er, som den franske værensfilosof Gabriel Marcel (1889-1973) udtrykker det, at forsøge at give et personligt svar på en kalden. I den grundlæggende filosofiske undren bliver vi tavse, fordi noget i øjeblikket kalder på os, som vi må være stille for at kunne høre. I undringen lytter vi til en fyldt tavshed og noget i grunden underfuldt, der taler til os.

På Anker Fjord Hospice lærte personalet gennem undringsværkstederne at lytte til deres egne levede praksiserfaringer med stadig større forundring. Hvad vil det i grunden sige at håbe? Hvad er håb? Fortæl om en konkret situation, hvor håb var til stede i øjeblikket. Hvad er det, livet i dette konkrete tilfælde synes at fortælle os mennesker om håb, og hvilken visdom kan vi lære herfra?

Gennem sokratiske refleksioner over de grundantagelser og værdier, som tavst blev taget for givet i disse erfaringer og fortællinger, hjalp hospicepersonalet hinanden ud i en større og fælles undren omkring vigtige begreber og fænomener i deres arbejde, samtaler og samvær med patienterne, de pårørende og med hinanden som kollegaer. De lærte, hvor tilbøjelige de som professionelle er til at gå ind i et ”gøre-mode ” ud fra sikre metoder og vidensformer og ind i roller, der placerede dem i en bedrevidende position i forhold til det andet menneske. Men at undres kræver ydmyghed og åbenhed over for livet som et grundlæggende mysterium.

Som en af hospicesygeplejerskerne sagde ved projektets afslutning: ”Vi lærte at blive små sammen omkring de store spørgsmål.”

Inden for eksistentiel og åndelig omsorg hører man ofte præsten sige, at hvor psykologen bliver ved tredje revle, går præsten videre med det søgende menneske ud i det uvisse ledet af den religiøse tro. Men hvad nu hvis man ikke er troende eller reserveret over for det religiøse sprog? Og hvad hvis man som patient eller pårørende er der, hvor man ikke ønsker ”psykologisk hjælp” eller kun at blive set på som nogen, der skal hjælpes?

På Anker Fjord Hospice lærte hospicepersonalet, at en samtale også kan være som at være på en båd, hvor sejlene sættes, alt efter hvor vinden (sagen og spørgsmålene) blæser hen.

Præsten på Anker Fjord Hospice beskrev denne tredje form for filosofisk samtalerum som en kreativ, legende, eksperimenterende, søgende og fri samtaleform, der kan give en anden mulighed for at møde det andet menneske, dér hvor han eller hun er. Trosfællesskabet er også en slags forundringsfællesskab, siger han, men i det filosofiske undringsfællesskab mødes man menneske til menneske uden brug af det religiøse sprog, og det kan til tider også være værdifuldt.

I dag indgår undringsværksteder på lige fod med den psykologiske supervision og religiøse sjælesørgersamtaler på Anker Fjord Hospice. Dette tredje og filosoferende samtalerum har givet dem et nyt sprog og nærvær over for det forunderlige midt i deres egen hverdag. Det har, fortæller de, givet en ny lyttende langsomhed og dømmekraft i forhold til at kunne høre, hvad der etisk og eksistentielt set kalder på dem i det konkrete møde og samtalen med patienten eller den pårørende.

Herdis Hansen er hospicechef på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande. Finn Thorbjørn Hansen er professor i filosofisk og dialogisk praksis ved Center for Dialog og Organisation på Aalborg Universitet Bogen ”At undres ved livets afslutning. Om brug af filosofiske samtaler i palliativt arbejde” udkommer i dag fredag den 8. april på Akademisk Forlag