Prøv avisen
Kronik

Det ved vi om selvmord – og det kan vi gøre

Foto: Privatfoto

Hvis vi skal bryde den sørgelige og stabile kurve, hvor omkring 600 danskere hvert år tager deres eget liv, er det afgørende, at vi gør brug af vores unikke registerdata og fortsat prioriterer midler til selvmordsforebyggende forskning

HVERT ÅR DØR DER I DANMARK omkring 600 personer af selvmord, og dette antal har desværre været relativt stabilt de seneste 15 år.

Et studie har vist, at omkring syv procent af alle voksne danskere hvert år tænker på selvmord svarende til knap 300.000 personer. Selvmord og selvmordstanker er derfor et fænomen, som mange danskere har haft tæt inde på livet, enten som individ, der har oplevet at være pint og plaget af tanker om selvmord, eller som pårørende. Hvis vi ønsker at bryde denne sørgelige og stabile kurve, er det meget vigtigt, at vi fortsat prioriterer midler til selvmordsforebyggende forskning og til behandling af personer med selvmordstanker.

Som det er blevet beskrevet de seneste uger i Kristeligt Dagblads serie ”På kanten af livet”, har vi i disse år rigtig meget forskning omkring selvmord herhjemme. Vores unikke registerdata gør det muligt for os at lave store epidemiologiske undersøgelser, og vi har gennem årene identificeret en række stærke markører for, hvem der tager deres eget liv.

Registerstudier har vist, at det at have en svær psykisk lidelse, tidligere have forsøgt selvmord og have et længerevarende alkohol- eller stofmisbrug er nogle af de største risikofaktorer. Vi har takket være de danske registre også kunnet kortlægge, at der er en markant øget selvmordsrisiko i perioden lige efter en udskrivelse fra en psykiatrisk indlæggelse.

Der er i Danmark flere mænd end kvinder, der begår selvmord, og særligt de ældre mænd i vores samfund er meget udsatte. Studier har dertil vist, at personer med en lav socioøkonomisk status, homoseksuelle og personer med anden etnisk baggrund er udsatte grupper. Registerstudier, der beskæftiger sig med sådanne tal om selvmord, er enormt vigtige, hvis vi ønsker at nedbringe antallet af selvmord, fordi de giver en pejling om, hvor vi skal gøre en forebyggende indsats.

DER GØRES INDEN FOR dansk selvmordsforskning også et stort arbejde for at evaluere forebyggende initiativer. Flere internationale studier har vist, at begrænset tilgængelighed til farlige selvmordsmetoder kan medføre et fald i antallet af selvmord. I 1980’erne så vi, at det at gøre gammeldags sovemedicin mindre tilgængeligt samt at nedbringe indholdet af kulilte i husholdnings- og udstødningsgasser nedbragte antallet af selvmord betydeligt.

I 2013 indførtes pakningsbegrænsninger på køb af svagt smertestillende medicin på baggrund af engelske resultater, som viste et fald i antallet af selvmord. Ligeledes ønskede vi i Danmark at nedbringe en meget farlig stigning, der de foregående år havde været i antal selvmordsforsøg med smertestillende medicin blandt unge kvinder. Ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse arbejder vi på at evaluere effekten af pakningsbegrænsningen i forhold til antal forgiftninger, selvmordsforsøg og selvmord.

På samme måde som de danske registre gør Danmark til et unikt land i international forskning, er vi også unikke, fordi vi som det eneste land i verden har selvmordsforebyggende centre, hvor personer, der har selvmordstanker, eller som har forsøgt selvmord, kan få hjælp i form af psykoterapeutiske samtaler.

De første centre åbnede i 1992, og der eksisterer i dag centre i alle landets regioner. Et stort nationalt studie fandt, at behandlingen i centrene er forbundet med færre selvmordsforsøg og selvmord. Det er meget vigtigt, at vi fortsætter med at starte nye selvmordsforebyggende initiativer op og samtidig også fortsætter med at undersøge effekten af allerede igangsatte initiativer, såsom pakningsbegrænsninger og de danske selvmordsforebyggende centre. Kun derved kan vi være sikre på, at den hjælp, vi tilbyder, er selvmordsforebyggende og kan hjælpe personer med selvmordstanker.

DER ER ENDELIG ET VIGTIGT forskningsarbejde i at afprøve og evaluere nye behandlingsredskaber og metoder, før de bliver implementeret. Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse har i disse år særligt fokus på, hvorvidt nye teknologiske redskaber kan hjælpe personer med selvmordstanker til at få det bedre.

I de selvmordsforebyggende centre udformer behandleren altid en kriseplan i samspil med patienten, som patienten kan bruge, når selvmordstankerne dukker op. Et nyt studie vil i 2017 undersøge, om en kriseplan på en app, Minplan, er et godt værktøj til at hjælpe personer med selvmordstanker. Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse har også et tæt samarbejde med Livslinien, der er en meget vigtig aktør inden for dansk selvmordsforebyggelse, og som hvert år hjælper over 15.000 danskere gennem net-, chat-, og telefontjeneste. Et nyt forskningsprojekt inkluderer netop nu deltagere via Livsliniens hjemmeside til afprøvning af, om et internetbaseret selvhjælpsterapiprogram kan hjælpe personer med selvmordstanker.

Forskning i selvmordsforebyggelse har ikke altid været prioriteret højt politisk, og vi mangler stadig vigtig viden om, hvordan vi bedst forebygger selvmord. Det er derfor meget glædeligt, at der i 2016 blev afsat 34 millioner kroner i satspuljemidler til selvmordsforebyggende initiativer. Midlerne skal bruges til at oprette et nationalt partnerskab til selvmordsforebyggelse samt et projekt, der skal undersøge effekten af indførelsen af kontakt til sundhedsfagligt personale den første uge efter udskrivning fra en psykiatrisk indlæggelse og til udbygning af de selvmordsforebyggende centre.

Satspuljemidlerne er meget kærkomne, og de er rettet mod nogle meget vigtige områder, men hvis vi ønsker at være et foregangsland, så er flere investeringer i selvmordsforebyggende initiativer og forskning stadig nødvendige over de kommende år. Kommende investeringer vil kunne bruges til at udbygge vores kortlægning af de største risikogrupper og til forebyggende indsatser over for de mange unge mennesker, der har selvskadende adfærd, og de mange ældre, der begår selvmord.

Vi vil kunne gøre et stort stykke arbejde, hvis vi sørger for at lærerne på landets folkeskoler og ungdomsuddannelser bliver uddannet i at kende signaler og risikofaktorer for selvmordsadfærd, så de bedre kan opspore unge med selvmordstanker og hjælpe dem til at få den hjælp og behandling, de har brug for.

På samme måde vil vi forhåbentlig kunne komme langt, hvis vi investerer i at uddanne de kommunale frontarbejdere på ældreområdet og landets praktiserende læger, så de bedre kan opspore ældre med selvmordstanker.

Vi håber ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, at de nye satspuljemidler og en fremtidig større politisk prioritering af det selvmordsforebyggende område vil kunne bryde den stabile selvmordsrate, der har været de seneste 15 år, og hjælpe de mange tusinde danskere, der hvert år bliver berørt af selvmord.