Den nødvendige diskussion på kulturmødet

Kulturmødet på Mors begynder i dag for tredje gang. Mødet, som den forhenværende kulturminister Marianne Jelved sidste år kaldte ”den nødvendige diskussion”, har fra sin grundlæggelse indbudt hele Danmark, til at tage del i denne diskussion, skriver dagens kronikør

På Kulturmødet Mors var der fredag mange forskellige kunsttilbud. Her området ved fjorden hvor der var mange bygningsværker, her en byggeplads
På Kulturmødet Mors var der fredag mange forskellige kunsttilbud. Her området ved fjorden hvor der var mange bygningsværker, her en byggeplads. Foto: Henning Bagger.

Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor skal vi hen? Hvordan kommer vi der? Det er spørgsmål, som de fleste mennesker, bevidst eller ubevidst, går og roder med. Måske er kunstens formål at komme med svar på disse spørgsmål.

Kulturmødet vil medvirke til at besvare dem gennem samtale om aktuelle problemstillinger og udfordringer i dansk kunst- og kulturliv.

Kulturmødet finder i virkeligheden sted hele tiden og overalt, men i 48 timer i august kulminerer det i Nykøbing Mors, når en forventet flok på 10-12.000 kunst- og kultur-interesserede sættes stævne. 2015-udgaven er den tredje.

Kultur bevarer, kunst bevæger - både mentalt og fysisk. Man er aldrig helt den samme efter en god kunstnerisk oplevelse. Ordene kultur og kunst bruges ofte i flæng.

Nogle betragter kunst som en del-mængde af kultur. Men der er den afgørende forskel, at kultur er noget generelt menneskeligt, medens kunst er en mere personlig sag. Alligevel giver det mening at tale om ”kulturlivet” som betegnelse for blandt andet kunst.

Kulturlivet har sine problemer. De er uophørligt til debat, og de er naturligvis forskellige fra tid til tid, men ét af dem vil formodentlig altid være penge. Et emne, der i virkeligheden er stærkt overvurderet, fordi det i et kunstnerisk perspektiv er ligegyldigt.

Kulturlivet er en kompleks størrelse, men hvis man skal nævne nogle enkelte problemstillinger, kunne det være kunstens rolle i samfundet, finansiering af kunst og kultur, talentfastholdelse og -udvikling og dansk kunst i en global verden.

Kunstens rolle har været til debat, siden de første ”frie” kunstnere så lyset efter de borgerlige revolutioner i Europa i 1800-tallet. Har kunstneren pligt til at tie, eller er han kaste- og klasseløs? Skal kunsten kommentere samfundsforhold og -udviklinger eller leve sit eget liv?

Man kan næppe mere se kunstnere som uafhængige størrelser, der kun forholder sig til fortidens og fremtidens kunst, men mere som engagerede mennesker, der lever deres liv sammen med andre og som - tilfældigvis - producerer kunst.

Det forpligter kunstneren til dialog og nytænkning, men det forpligter også samfundet til at anerkende kunstnerens metier som et legitimt, nødvendigt arbejde, der skal gøres - og finansieres. Men hvordan har den kunstneriske ytringsfrihed og -forpligtelse det?

Hvor skal pengene komme fra? Siden man i begyndelsen af 1960'erne systematiserede den offentlige støtte til kunst og kultur, har man skændtes om prioriteringer, kompetncer og holdninger. En præmis kunne være, at der næppe kommer flere offentlige kroner. Som konsekvens heraf kunne man, i stedet for at råbe og hyle, gøre finansiering til en kreativ proces i sig selv.

Digitalisering og internet har problematiseret den traditionelle måde at distribuere kunst på og forvaltningen af ophavsretten. Man kan ikke mere kontrollere den økonomiske ophavsret, der er knyttet til brugen af kunst, men må finde veje til finansiering af skabelsen af kunst.

Erhvervslivet og dets fonde er kommet pænt med de seneste årtier. Efter en vis angst fra kunstlivet for, om ”kapitalen” ville diktere kunsten, er der fundet et fint leje, hvor sponsor og kunstner har gensidig respekt for hinandens roller. Erhvervslivet har indset nødvendigheden af kunst og det profitable ved at støtte den.

Parløb med erhvervslivet kræver kvalificering og udvikling af hele det setup, kunst lever i. Kunsten skal simpelthen blive bedre til at ”sælge” sig selv og være opmærksom på udvikling og fremdrift. Ekspansion er et af kapitalens kvalifikationskrav. Her er det vigtigt, at talentspotning, -pleje og -udvikling prioriteres højt.

Talentudvikling er da også en del af den kulturpolitiske dagsorden. Her er Danmark bagud i forhold til for eksempel de østeuropæiske lande.

Det er bydende nødvendigt at finde kunstneriske talenter så tidligt som muligt og at have et undervisningssystem, der plejer og udvikler dem, og hvori der ikke er ”huller” mellem skole og videregående uddannelse.

Der findes skoler for særligt begavede børn, men det er, som om man mener, at alle børn har en kunstner i sig, hvis man leder længe nok. Sådan er det ikke. Man er kommet et stykke med kulturskolerne, men de domineres stadig af musik.

Der skal også være billedkunst, teater, film og litteratur med videre, og hele området trænger til opkvalificering.

Dansk kunst- og kulturliv må indse, at Danmark er i verden, og verden er i Danmark. Kunst er grænseløs og ikke national. Den erkendelse er ikke rigtigt slået igennem i dette land, hvor man ofte blander kunst og kultur sammen.

Kunst bevæger, kultur bevarer. Kultur kan godt ses som et stof, der kitter nationen sammen, men kunst lever af ”fri bevægelighed”. Denne grænseløshed har i sig et element af konkurrence, der bliver synligt, for eksempel når op imod en tredjedel af musikerne i danske symfoniorkestre kommer fra Østeuropa.

Fire problemstillinger blandt mange i dansk kunst- og kulturliv. Det er nogle af dem, der vil blive behandlet på Kulturmødet Mors. Det handler om dialog. Og det er netop samtale, der er brug for - ikke polarisering - uanset hvor meget mange synes, det er givtigt at trække linjerne hårdt op.

Allerede i sin korte levetid har Kulturmødet Mors udviklet sig betragteligt. De to hovedsøjler, samtale og oplevelse, ændrer sig markant hvert år, både kvalitativt og kvantitativt.

Samtale består af 40 arrangementer af forskelligt tilsnit - lige fra den store, konfronterende debat til den mere intime, dybdeborende dialog.

I 2015 vil man komme rundt om de emner, der er nævnt ovenfor. Men man vil også diskutere involvering og medskabelse, et nyere fænomen, der mindsker eller helt fjerner afstanden mellem skabende/udøvende kunstnere og publikum.

For eksempel når flere teatre stiller an med borgerinddragende forestillinger. Oplevelse er kunsten selv - 200 arrangementer med arkitektur, billedkunst, film, litteratur, musik og scenekunst i løbet af 48 timer.

Medskabelse hænger ikke nødvendigvis sammen med udkant, men måske. I hvert fald er der tendenser til, at udkanten i højere grad tager ansvar og initiativ selv, når det gælder kunst og kultur. Derfor er den - undertiden noget trættende - diskussion om centrum og periferi også et gennemgående tema på Kulturmødet Mors.

Emnet angribes både strukturelt (hvordan skal kunst og kultur organiseres?), æstetisk (kan kunst eksistere på ethvert vilkår?) og politisk (er der vilje hos politikerne, og kender de en vej?).

Alt dette hænger sammen med et andet tema, som man kalder rolleskift i kulturlivet. Også her bredes temaet ud.

Lige fra fondes og sponsores mere interagerende rolle i forhold til kunsten over nye strukturer i organisationer og institutioner og til det enkelte menneskes - kunstnerens og kunstbrugerens - måde at forholde sig til en ny virkelighed på.

Kulturmødet har fra sin grundlæggelse indbudt hele kulturlivet, ja hele Danmark, til at tage del i det, forhenværende kulturminister Marianne Jelved (R) kaldte ”den nødvendige diskussion”.

Med 2015-udgaven har man i højere grad udliciteret dagsordenen til kulturlivet - gennem et tæt samarbejde med centrale, eksterne arrangører, der er med til at skabe mangfoldighed i emner og former.

Er årets dagsorden dækkende? Næppe - og det bliver den forhåbentligt aldrig. For kunst og kultur lever af vækst. Ikke den slags vækst, der ellers er på dagsordenen i samfundet, og som måles i produktionstal og klingende mønt, opført i et excel-ark.

Men en helt anden slags vækst, som Kulturmødet prøver at indkredse. Det er netop det, der gør samtalen på Mors i august - og i resten af landet hele året - nødvendig.

Evanthore Vestergaard er komponist og journalist og idémand bag og konsulent for Kulturmødet Mors 2015 - en national begivenhed, der foregår lokalt fra den 20. til den 22. august. Kulturmødet Mors varer 48 timer (www.kulturmoedet.dk.).