Prøv avisen

En kold skovbrand hærger de danske løvtræer

En parasit truer med at udrydde store dele af den danske løvskov. Overforbrug, fribytteri, og rovdrift på ressourcerne er den bagvedliggende årsag til vor tids omfattende tab af biologisk mangfoldighed, skriver dagens kronikør. Foto: Anders Tvevad Denmark

Danmark er ramt af en alvorlig træsygdom, som inden for et årti vil gøre det af med en hovedpart af den stående bestand af løvtræer og en del af nåletræerne. Ingen ved endnu, hvor galt det kommer til at gå. Det må vi ganske enkelt afvente at se, for der er for tiden ingen afværgemuligheder, skriver dagens kronikør

Skovene i Danmark er ramt af en kold skovbrand, som vil efterlade et åbent og artsfattigt landskab, fordi man ikke kan genplante med andet end nogle få resistente træarter. Det samme er i færd med at ske flere andre steder i Europa, Amerika og Australien. Skadevolderen er en aggressiv parasit af slægten phytophthora, som menes indslæbt med importerede planteskoletræer og prydbuske. Dansk Skovforening skønner, at det samlede driftstab for skov-ejerne i Danmark kan blive flere milliarder kroner.

Det er selvsagt ikke alene løvskovene, som er ved at gå til sammen med de levende hegn i det åbne landskab, det er også havernes pryd- og nyttetræer, buske og hække, frugtplantagerne, parkernes træer og alleerne. Den udbredte trædød vil medføre et omfattende tab af biologisk mangfoldighed, landskabelig skønhed og kulturhistorie. Angrebet af phytophthora kan blive en økologisk katastrofe med mange dimensioner, anfører Skovforeningen på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Professor frygter omfattende dansk trædød

Forbløffende nok er der næsten ingen medieomtale af det, vi står på tærsklen til. Ingen har tilsyneladende et samlet overblik over angrebets udbredelse, og selvom der er etableret et europæisk samarbejde om sygdomsproblemet (www.cost.eu/domains_actions/fps/Actions/FP0801), er der endnu ikke udarbejdet retningslinjer for, hvordan sygdommen bedst muligt kan forebygges. Forskere som plantepatologen Kirsten Thinggaard, der har beskrevet sygdommen i blandt andet Skoven nr. 5, 2012, forstår ikke, hvorfor politikerne tøver. Måske er det for uvirkeligt.

De fleste alvorlige træsygdomme er artsspecifikke. Phytophthora angriber imidlertid rødderne af alle arter af løvtræ og indtil videre også visse nåletræer som cypres og i England også lærk. Den udgør en slægt af mikroskopiske parasitter, som er i familie med brunalger. Dens formering sker ved ukønnede zoo-sporer, der produceres i millionvis og frigives i jordvandet, hvorfra de trænger ind i rødderne, som dør. Når hen ved 80 procent af rodnettet er gået til, begynder de typiske tegn på svækkelse at optræde løvfattige kroner og tørre topkviste.

Phytophtora har også en kønnet formering i form af tykvæggede hvilesporer, der kan overleve mange år i jorden. Det er årsagen til, at genplantning ikke umiddelbart kan lade sig gøre. Phytophthora muterer desuden let og kan dukke op i nye træarter, hvor den enten er den primære årsag til trædød eller den indirekte ved at fremme betingelserne for andre sekundære træsygdomme og skadedyr.

Hvad sker der, når den stående bestand af mange træarter i større områder af Jorden går til i løbet af få år, og genplantning viser sig at være vanskelig? Det tager mellem 60 og 200 år for en trægeneration at blive hugstmoden, så træ til byggeri, møbler, energi og så videre kan blive en mangelvare. Frugttræsproduktionen aftager. Dernæst vil udbredt trædød medføre et omfattende tab af biologisk mangfoldighed, fordi en lang række af mikroorganismer, svampe, insekter, urter, fugle og pattedyr er så intimt knyttet til træer, at de vil blive stærkt reduceret. Konturerne af en artsfattig steppe tegner sig. Endelig frigives der en endnu ukendt mængde af CO2 fra det døde træ.

Uden træer til at forbruge og frigive vand til atmosfæren vil luften blive mere tør, og regn opstuves i jorden, så den bliver vandlidende. Uden træer er der heller ikke et effektivt værn mod vind. Fraværet af læ og et højt grundvandsspejl vil i høj grad forværre dyrkningsjordens fysiske tilstand og nedsætte udbytterne. Der må drænes, og jorden bringes under ny kultur blandt andet ved at kompostere og lade humus i jorden erstatte noget af det tabte CO2-lager. Hvis fødeproduktionen falder, er der plads til færre mennesker, og udskillelsesmekanismen bliver formentlig den velkendte i en markedsstyret økonomi, stigende priser, tiltagende overlevelsesvanskeligheder for de dårligt stillede og social uro.

Enhver krisestyring må tage udgangspunkt i det værst tænkelige, og det at miste en stor del af den stående bestand af træer i de angrebne dele af verden i løbet af ret få år er et af de værste scenarier. Det skal understreges igen, at man endnu ikke ved, hvor galt det kommer til at gå. Det må vi ganske enkelt afvente at se, for der er for tiden ingen afværgemuligheder, men angrebet af phytophthora har potentialer til at udløse en langvarig og muligvis kritisk forsimpling af naturen og dermed af vores eksistensgrundlag. Hvis store økosystemer inden for kort tid skifter til en radikalt anderledes tilstand, kan det blive et vendepunkt for den globale økologiske balance, anfører 22 internationale forskere i en nylig artikel i tidsskriftet Nature.

Det er en central pointe, at ingen kan gøres ansvarlig for at have indslæbt phytophthora, ligesom ingen kunne gøres ansvarlig for spredningen af pest i Europa i 1347 eller for at introducere fatale sygdomme blandt Amerikas indfødte ved overgangen til 1500-tallet. Spredningen af phytophthora kan synes at være en ulykkelig tilfældighed, men er konsekvens af vor levevis. Enhver krise er en krise for vores livsform, og den her er tilmed aldeles ubekvem for dagens politiske fortælling, der drejer sig om at skabe optimisme ved at stille fremtidig vækst og fremtidigt forbrug i sigte. Angrebet af phytophthora fortæller en anden historie; den handler om selvdestruktion gennem økologiske katastrofer på grund af vores levevis.

En strategi for krisestyring må indeholde overvejelser over, hvad der kan gøres her og nu, mens træerne dør, og hvad der skal ske på længere sigt. Den kortsigtede strategi drejer sig om at øge den hjemlige og internationale forskning i træsygdomme og få afklaret, hvilke træarter der muligvis er resistente, og om nye resistente sorter kan opformeres eller importeres og tilpasses de stedlige klimatiske vilkår.

Dernæst må der genplantes så hurtigt som muligt. Det bliver formentlig med nåletræer. Et ganske betydeligt tab af biologisk mangfoldighed er der ingen tegn på, at vi undgår. Regeringen bør med det samme nedsætte en kommission, hvis opgave skal være at oplyse borgerne og i samarbejde med EU og FN beskrive skadevolderens biologi, kortlægge udbredelsen og analysere de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.

En langsigtet strategi for fremtiden begynder derimod med at forstå, hvorfor det er blevet, som det er. Moderne vestlig civilisation udspringer af et forbrug af eksterne lagre af energi i produktionen. Det indebærer gensidig afhængighed mellem mennesker, fordi energilagrene befinder sig et andet sted, end hvor de kan forbruges. Oprindelsen kan føres tilbage til det plovbrug, som udbredte sig i 1100-årenes Vesteuropa; en omfattende udvekslingspumpe med energi (redskabsjern) og føde (korn) kom i gang.

Når et stort befolkningsflertal opgiver selvforsyningsevnen og må udveksle med andre for at overleve, skaber det et stærkt adfærdsregulerende miljø, som fremmer fred og tillid, kommunikation og samarbejde inden for institutionelle regler og normer på tværs af geografiske grænser. Industrialiseringen i 1800-tallet byggede videre på den tekniske kultur og dens civilisationsform, som derefter har spredt sig over Jorden.

Vestlig civilisation har været en adfærdsmæssig og kognitiv berigelse for mennesket og tillige overordentlig succesfuld set fra en biologisk synsvinkel, men civilisationsformens økonomiske grundlag har udartet, og det er nødvendigt at indlede et kontrolleret tilbagetog. For selvom det indtil videre er lykkedes at brødføde Jordens hastigt stigende befolkning, så er overforbrug, fribytteri og rovdrift på ressourcerne den bagvedliggende årsag til vor tids omfattende tab af biologisk mangfoldighed og den accelererende trussel mod balancen i de globale økosystemer.

Jørgen Elsøe Jensen er professor, dr.scient.Den bebudede torsdagskronik af Ulla Hinge Thomsen: Mine børn er meget store mirakler, bliver i stedet bragt i morgen.