Ved et arrangement på Hofteatret i 2003 læste skuespilleren John Hahn-Petersen op af en bog, jeg havde skrevet om Struensee-perioden.

Han havde udvalgt et afsnit, hvor jeg stiller spørgsmålstegn ved myten om den kongelige affære mellem dronning Caroline Mathildes og Johann Friedrich Struensee. Du har sikkert ret, sagde han, måske er der ikke noget om det, men tror du ikke, at tilhørerne bliver frygteligt skuffede, for det er jo sådan en god historie?

"En kongelig affære" bygger på løse rygter

Det er i hvert fald en historie, vi har hørt mange gange. Sidste skud på stammen er den nye danske storfilm "En kongelig affære". Men er det rigtigt, hvad vi får fortalt igen og igen om Caroline Mathildes utroskab?

Jeg har det problem med denne romantiske historie, at den hovedsagelig bygger på løse rygter. Der foreligger ikke noget troværdigt bevismateriale. Under et forhør i sit fængsel på Kastellet tilstod Struensee ganske vist et ulovligt forhold til dronningen, men i det referat, der foreligger fra Inkvisitionskommissionen er flere spørgsmål og svar blevet strøget, og meget taler for, at han har tilstået under trusler om tortur.

Vidner kunne ikke fremskaffes. Det var ikke muligt at finde nogen, der havde set Struensee og Caroline Mathilde i en intim situation.

Kong Christian uvidende om affæren

Man kunne dog ellers forestille sig, at en eller anden havde iagttaget parret holde hinanden i hånden eller kærtegne hinanden.

I betragtning af, at Caroline Mathilde var omgivet af spioner døgnet rundt, og at hendes fjender med røntgenblik overvågede hvert eneste skridt, hun tog, må det undre, at anklagerne ikke havde andet at fremføre end almindelig bysladder.

Det må også vække til eftertanke, at Christian den VII, som var sammen med Struensee hver eneste dag fra 1769 til 1772, ikke skulle være klar over, at hans dronning havde en affære kørende. Under de retssager, kupmagerne anlagde mod Caroline Mathilde, Struensee og hofmanden Enevold Brandt, kom det frem, at det var uhyre svært at finde nogen, der havde sikker viden om dronningens utroskab. Kongen vidste det i hvert fald ikke.

Dronningens affære endte med militærkup

Et af de vægtigste anklagepunkter mod Enevold Brandt, kongens rådgiver og Struensees bedste ven, var netop, at han dog måtte have vidst besked med det utilladelige forhold, og at han burde have orienteret kongen om dronningens affære, eftersom han var den eneste, der var vidende om det. Men Enevold Brandt forsvarede sig med, at han heller ikke vidste noget om det, bortset fra at han naturligvis havde hørt de rygter, der var i omløb.

Personerne bag militærkuppet, som den 17. januar 1772 om morgenen fjernede Struensee fra magten og skilte Caroline Mathilde fra hendes mand og børn, var enkedronning Juliane Marie, hendes søn arveprins Frederik og kabinetssekretær Ove Høegh Guldberg.

De havde en tynd sag, men af politiske grunde var det nødvendigt at gennemføre en skinproces, hvis udfald var givet på forhånd. For dem var det allervigtigste, at kongen, der var mentalt svækket, men dog også havde sine lyse øjeblikke, blev isoleret. Og det kunne kun ske, hvis dronningen fik afskåret enhver forbindelse med ham.

Trods den sladder, der omgav hoffet, tyder meget på, at Christian den VII og Caroline Mathilde havde et godt ægteskab efter den første tids uoverensstemmelser, som ikke mindst skyldtes deres ungdom og uerfarenhed - Caroline Mathilde blev dronning som 15-årig, hendes ægtemand var 17.

Begyndelsen på affæren og dens konsekvenser

Struensees ankomst til det danske hof i 1769 som kongelig livlæge ændrede forholdene. Han var ikke alene en dygtig læge, men også en god psykolog, og efter mange samtaler med kongen og dronningen fik han dem forenet. Dronningen satte ham højt. Men det gjorde kongen også.

Samtidige beretninger viser, at Struensee behandlede kongen med stor respekt, men også, at han offentligt demonstrerede sin magt og indflydelse ved at vise sig sammen med kongeparret ved alle mulige lejligheder, ligesom han red ture ved Hirschholm med dronningen og dansede med hende ved de festlige maskeballer på Hofteatret.

Snart blev der sladret om, at Struensee og dronningen havde et ulovligt forhold. Rygterne om Caroline Mathildes utroskab udnyttede kupmagerne til givetvis mod kongens vilje at rejse en opsigtsvækkende skilsmissesag med krav om, at hun resten af livet skulle sidde i husarrest i Aalborg. Først da hendes bror, den engelske konge, gjorde flåden klar til at sejle mod København, gik den danske regering på kompromis og lod hende i august 1772 tage ophold på slottet i Celle.

Forinden var Struensee og Brandt blevet henrettet den 28. april efter en kortvarig retssag. Over for Inkvisitionskommissionen havde Struensee pludselig tilstået et intimt forhold til dronningen, og selvom hun heftigt afviste Struensees erklæring, blev hun overtalt til at underskrive tilståelsen på Kronborg, idet man fortalte hende, at hun derved kunne redde hans liv. Under hele skilsmissesagen fastholdt hun sin uskyld.

Med Struensees tilståelse skulle man tro, at enhver tvivl i befolkningen var bortvejret. Men den opfattelse bredte sig i både Danmark og udlandet, at anklagen om dronningens utroskab var falsk. Lad os se på, hvad mennesker tæt på begivenhederne kunne fortælle.

Ingen ved hoffet havde kendskab til en kongeligaffære

Officeren Seneca Otto von Falkenskjold var i 1771 blevet udnævnt til chef for Livregimentet og deputeret i Generalitetet. Han havde sin gang hos kongefamilien og arbejdede tæt sammen med Struensee. Var der nogen, der vidste besked, måtte det være ham.

Efter kuppet blev han idømt livsvarigt fængsel på Munkholm ved Trondhjem, men blev benådet i 1776. I sine erindringer, der udkom i 1826, skriver Falkenskjold, at der ikke var nogen ved hoffet, der havde kendskab til et utilladeligt forhold mellem Struensee og Caroline Mathilde. Kun Mistanke og Formodninger vare herskende. Forklaringen på sladderen er han ikke i tvivl om: Struensee indbildte sig i Særdeleshed paa den senere Tid, at Meningen om den Gunst, hvori han stod hos Dronningen, vilde være hans Sikkerhed, og idet han byggede på denne Sikkerhed, gjorde han sig Umage for at sidde i hendes Nærhed ved Taffelet, at blive bag ved hendes Stol i Theatret, følge hende paa Promenaderne, og stedse at underholde sig med hende. Denne hans Overbevisning har maaskee understøttet det anvendte Middel til den Tilstaaelse, som han aflagde i Fængslet.

Caroline Mathilde forsikrede sig uskyldig ved sit dødsleje

Nogle år forinden havde Falkenskjold på en rejse til Frankrig gjort ophold i Hannover, hvor han mødtes med den præst, der havde siddet ved Caroline Mathildes dødsleje, da hun i maj 1775 udåndede i en alder af 23 år.

Pastor Roques, der var præst ved den franske kirke i Celle, fortalte ham om Caroline Mathildes sidste timer, og Falkenskjold nedskrev straks beretningen: Næsten hver Dag blev jeg kaldt til Dronningen for at læse med hende eller for at underholde hende med Samtale, men oftest for at give hende Underretning om de fattige i mit Sogn. Jeg besøgte hende meget flittigt i de sidste Dage, hun levede og var ved hendes Side kort før hun udstødte det sidste Suk. Uagtet hun var meget svag, havde hun beholdt sin aandsnærværelse. Efter at jeg havde oplæst Bønnen for døende, sagde hun med en Stemme, som atter syntes at få Liv: Herr Roques, snart vil jeg stå for Gud. Jeg forsikrer, at jeg er uskyldig i den Forbrydelse, man har anklaget mig for, og at jeg aldrig har været min Gemal utro. Herr Roques tilføjede, at Dronningen ellers aldrig havde talt med ham om den Anklage, der var rejst mod hende.

Flere og flere, som havde haft deres gang på slottene, stod frem. Generalpostmester H.P. Sturz og operakomponisten og kapelmesteren Giuseppe Sarti afviste, at der skulle have været et upassende forhold mellem dronningen og Struensee. Historikeren Jens Kragh Høst, som i 1824 udgav den første historiske beretning om Struensee-perioden, forklarede Struensees tilståelse med, at han nedbøjet af det haarde, ensomme Fangenskab maaske var svækket på Sindet.

"En kongelig affære": Ikke andet end en god historie?
Man kan undre sig over, at en senere tids historikere uden at blinke anerkender de domme, der blev afsagt af et diktatorisk styre i 1772. Og myten om forholdet mellem Struensee og Caroline Mathilde er ikke blevet antastet i nyere tid.

Filmen En kongelig affære giver et bud på, hvad der skete i de kongelige gemakker for 240 år siden. Det er en god historie, den bedste måske i danmarkshistorien. 1700-tallets love story lever endnu. Hvem tør vove den påstand, at Caroline Mathilde var uskyldig?