TIRSDAG OG ONSDAG I NÆSTE UGE kommer den verdenskendte humanitære og spirituelle leder Mata Amritanandamayi – også kaldet Amma eller The Hugging Saint – til Danmark for første gang.
Jeg besøgte Ammas ashram i Sydindien i 2008 i forbindelse med, at jeg havde fået konstateret brystkræft. Sygdommen bragte mange eksistentielle og praktiske spørgsmål op, som jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gå hen med. Jeg var i vildrede om, hvilken behandling der ville være den bedste for mig, fordi jeg i forvejen led af en kronisk sygdom og derfor ikke ville overbelaste min krop. At jeg var uddannet læge, gjorde det ikke nemmere. Der var megen tvivl og ikke så mange kræfter. Derfor søgte jeg tilflugt i Ammas ashram i nogle uger. Jeg havde kendt Amma siden 2004 og vidste, at jeg ville være i gode hænder.
I Ammas ashram kom jeg på morgenmadsholdet. Det vil sige, at jeg skulle servere morgenmad i afdelingen for vesterlændinge. Folk stod i lange køer med deres madskåle parat og ventede.
Mens jeg stod og serverede, filosoferede jeg over historien om Ammas liv, som jeg havde læst den forudgående dag. Jeg kunne ikke slippe den. Der var noget ved den, der havde pirret min nysgerrighed og mit intellekt. Det, der ramte mig, var, hvordan Amma fra hun var lille havde været i stand til at være så fast fokuseret på Gud. Hvad havde jeg egentlig selv skabt ved at være så fokuseret på mig selv og mine problemer og mine børn og deres problemer?
Jeg havde ikke tidligere forstået den kolossale betydning af dette valg om, hvor mit fokus var. Med ét så jeg mulighederne i dette valg.
Der opstod en klarhed i dette øjeblik, og sammen med denne indsigt blev alt omkring mig så ubegribeligt smukt. Der viste sig en ny skønhed bag alt. Den afdækkede sig så blidt for mig i dette øjeblik, og jeg bemærkede, at mit ansigt tabte sin stramme maske og løsnede sig umærkeligt. En ny glæde boblede frem fra mit indre.
For mig havde Gud og tro tidligere været et mere abstrakt begreb, men det ændrede sig under mit besøg i Ammas ashram. Der var intet pres til at tro eller have en tro. Alligevel åbnede troen sig i mig som en lille blomst, der springer ud. Det gav mening, at Amma med humor kaldte sin ashram et hospital. Her var et sted, hvor jeg havde mulighed for at komme mig og finde mig selv åndeligt.
AMMA MØDTE MIG (og alle andre) med stor inderlighed og kærlighed. At møde den kærlighed gav mig styrke og håb til at overvinde sygdommen og se på de spørgsmål, der dukkede op. Der var intet pres til at vedkende mig nogen som helst religion. Jeg modtog blot ubetinget kærlighed.
Alligevel skete der det forunderlige, at jeg så, hvilken gave at have tro er, og jeg begyndte at tro eller måske rettere at finde troen i mig selv og også til mig selv. Sammen med denne tro ændredes også mit livssyn. Kærlighedens betydning blev endnu tydeligere for mig ved at se, hvad Ammas kærlighed gjorde for mig.
Amma holder årligt spirituelle programmer i USA, Japan, Europa, Australien, Indien og mange, mange andre steder. Hun er anerkendt i FN, hvor hun holder foredrag, har rådgivende status og har været med til at iværksætte flere store projekter. Hun har fået mange internationale priser for sit hjælpearbejde. Hun er grundlægger af flere højteknologiske hospitaler, hvor fattige behandles gratis, og et universitet med høj status i Indien, som samarbejder med førende amerikanske og europæiske universiteter om udveksling af studerende. Hun ser ikke videnskab og spiritualitet som adskilte discipliner, men viser os potentialet ved at lade dem komplementere hinanden.
I FORBINDELSE MED at jeg og mine brødre arvede min far og farfars – Aage og Niels Bohrs – bibliotek, tilbød jeg Ammas universitet at overtage nogle af bøgerne. Universitetet bad mig i den anledning om at holde et foredrag ved en af deres konferencer om videnskaben anvendt til gavn for mennesker i nød.
Jeg valgte at holde et foredrag om min farfars liv og om hans store ønske om, at videnskaben skulle anvendes til et for menneskeheden positivt og godt formål – set i lyset af, at USA havde udviklet den første atombombe presset af situationen under Anden Verdenskrig.
Jeg var ikke på forhånd klar over, hvor godt min farfar, Niels Bohrs, tanker passede ind i Ammas filosofi om, at åndelighed og videnskab komplementerer hinanden. På universitetet lægges der i undervisningen lige stor vægt på udvikling af menneskelig medfølelse og videnskabelig uddannelse. De studerende skal blandt andet under uddannelsen besøge fattige fjerntliggende egne af Indien og komme med forslag til, hvordan den videnskabelige og teknologiske udvikling kan forbedre levestandarden for de mennesker, der bor her. Hvordan får disse mennesker tilgang til lægehjælp og uddannelse, og hvilke specifikke problemer er der lokalt, der kan afhjælpes med den nyeste teknologi? Videnskaben bliver anvendt til det gode. Både ved at de studerende udvikler medfølelse, og ved at forskningen på universitetet har fokus på at afhjælpe de store problemer, som fattige og trængende mennesker står ansigt til ansigt med hver dag.
Ammas eget eksempel og hendes budskab har inspireret mange til at melde sig som frivillige i hendes verdensomspændende frivillige organisation Embracing the World. Også i Danmark eksisterer Embracing the World, der blandt andet har til formål at bringe glæde i asylansøgernes liv med aktiviteter og samvær på Center Sandholm.
Professor Yunus, som modtog Nobels fredspris i 2006, siger om Amma: ”Hun har ydet en større arbejdsindsats end mange regeringer nogensinde har gjort for deres folk. Hendes arbejde er enormt.”
I Ammas ashram i Kerala mødes mennesker fra alle trosretninger og også ateister. Når man spørger Amma, hvilken religion hun tilhører, siger hun, at hendes religion er kærlighed. Amma fik i 2006 en pris af et tværreligiøst center i New York for sit arbejde. Grundlæggeren af centeret sagde blandt andet i sin tale, at Amma transcenderer alle religiøse og politiske skel gennem sit arbejde med at omfavne mennesker og møde dem med accept og kærlighed. Det er netop denne healing, jorden har brug for i dag, sagde han. I Ammas tale adresserede hun de religiøse ledere fra de forskellige trosretninger og opfordrede dem til ikke kun at se på de overfladiske forskelle. Hun fortsatte:
”Det dybere budskab vedrørende kærlighed, medfølelse og det at lade hjerterne forenes er det samme i alle religioner. At lade hjerterne forenes er det, der bringer fællesskab og samhørighed religionerne imellem. Hvis vi ikke forener vores hjerter og står sammen i et fællesskab, vil vi glide bort fra hinanden, og vores indsats vil blive fragmenteret.”
Ammas budskab handler om kærlighed og om at vække kærligheden og medfølelsen i alle mennesker. Hun har viet sit liv til at leve dette budskab og understreger betydningen af selv at være en levende rollemodel. Ifølge Amma har verden i dag især brug for denne kærlighed i form af uselvisk tjeneste. Hun taler om to slags fattigdom: Den første er mangel på mad, lægehjælp, bolig og så videre. Den anden er manglen på medfølelse og kærlighed. Hvis vi eliminerer den sidste form for fattigdom, vil den første automatisk forsvinde, siger hun.
Det er denne kærlighed med den dybeste medfølelse, man modtager fra Amma i hendes omfavnelse, og nu har alle danskere mulighed for at opleve dette, når hun om få dage besøger Danmark.