Er der en grænse for uvidenheden om Sønderjylland?

Inden længe fejrer vi 100-året for Genforeningen. Jeg har undertiden måttet ryste på hovedet ad uvidenhed om Sønderjylland både hos almindelige mennesker og især hos københavnske aviser. Derfor har jeg lavet et ”Sønderjyllands-leksikon”, skriver kronikøren

Er der en grænse for uvidenheden om Sønderjylland?

INDEN LÆNGE FEJRER VI, at Sønderjylland for 100 år siden blev forenet med kongeriget efter to folkeafstemninger. Undertiden spørger jeg mig, om det nu er feset ind på lystavlen. Når københavnske aviser flere gange har omtalt tysk politik ”syd for Kongeåen”, når en journalist på Politiken fik skrevet, at Femern-forbindelsen vil gøre Danmark landfast med Tyskland, eller skriver, at Flensborg ligger i Nordslesvig, eller Kolding i Sønderjylland. Som forberedelse til genforeningsåret 2020 vil jeg derfor her prøve at lave et kort ”Sønderjyllands-leksiskon”:

Går den dansk-tyske grænse ved Kongeåen eller Ejderen?

Ingen af delene. Grænsen har siden 1920 gået fra Flensborg Fjord i øst til Højer i vest. Kongeåen var rigsgrænse mod Preussen og Det Tyske Rige fra 1866 til 1920. Før 1864 var Kongeåen grænse mellem Slesvig og Kongeriget Danmark. Ejderen var sydgrænsen for det danske rige siden vikingetiden og var fra 1460 til 1864/1866 grænse mellem Slesvig og Holsten. Danevirke var en forsvarsvold, der fungerede fra jernalderen til 1200-tallet (og igen i 1864).

Hvad var ”Hertugdømmerne”?

Sønderjylland/Slesvig blev omkring år 1200 udskilt fra det danske rige som et særligt hertugdømme. I 1460 kom det helt tysktalende grevskab Holsten også under den danske krone. Frem til 1864 blev Slesvig og Holsten administreret som hertugdømmerne med eget ministerium i København. Holstens sydgrænse lå ved Elben og i Skt. Pauli i Hamborg. Hertil nåede det danske rige indtil 1864.

Er Sønderjylland og Slesvig det samme?

Ja. Sønderjylland fik i middelalderen navnet Slesvig efter domkirkebyen Slesvig. Slesvig er ikke et tysk navn. Den danske bevægelse efter 1864 tog navnet ”Sønderjylland” i brug som et symbol på tilknytningen til Danmark. Og det er det navn, de fleste bruger i dag.

Ligger Nordslesvig syd for grænsen?

Nej. Nordslesvig er i dag det samme som det, vi siden 1920 har kaldt Sønderjylland. Hertugdømmet Slesvig (cirka år 1200-1864) gik fra Kongeåen til Ejderen. Da Slesvig blev delt med 1920-grænsen, kom den nordlige del, som blev dansk, til at hedde Nordslesvig. Den sydlige del blev til Sydslesvig. I dag bruges betegnelserne især af de to mindretal. Sydslesvig begynder ved Kruså. Nordslesvig ligger mellem Kongeåen og Kruså.

Ligger Ribe eller Kolding i Sønderjylland?

Nej. Grænsen mellem Slesvig/Sønderjylland og Kongeriget Danmark gik og går langs Kongeåen, men buer nedad mod vest. Derfor har hverken Ribe eller Kolding nogensinde hørt til Sønderjylland/Slesvig. De ligger i Nørrejylland.

Var Sønderjylland/Slesvig 100 procent dansk før 1864?

Nej. Befolkningen i hertugdømmet Slesvig var oprindeligt dansktalende. Men allerede fra starten var der også de frisisktalende nordfrisere langs vestkysten og tyske kolonister syd for Danevirke. Efterhånden blev byerne mod syd, Flensborg, Slesvig, Eckernførde og Husum præget af tysk sprog – og i årene 1800-1850 skiftede store dele af befolkningen mellem Slesvig og Flensborg helt frivilligt sprog fra dansk til tysk, ligesom de også skiftede kultur og byggeskik.

Hvorfor sloges man om Sønderjylland/Slesvig i 1848 og 1864?

Da tanken om det nationale opstod omkring 1830, kom der to bevægelser i Slesvig: Slesvig-holstenerne, der ønskede en selvstændig stat med tysk fortegn – og en dansk bevægelse, der ønskede, at Slesvig skulle have ligestilling mellem dansk og tysk sprog. Samtidig ville de nationalliberale i København knytte Slesvig nærmere til kongeriget end Holsten. Uenigheden om Slesvig resulterede i borgerkrigen 1848-1850. Danmark vandt over slesvig-holstenerne, men problemet var uløst – og da Danmark tabte krigen i 1864, tog de tyske krigsmagter, Preussen og Østrig, det hele. Og bagefter smed Preussen østrigerne ud i 1866 og indlemmede Schleswig-Holstein som preussisk provins.

Var sønderjyder med i Første Verdenskrig?

Ja. De var tyske statsborgere. Alle unge mænd var derfor værnepligtige og skulle deltage i krigen, uanset om de var dansk- eller tysksindede. De skulle deltage ”på tysk side”. 6000 fra det Sønderjylland døde i krigen.

Hvorfor fik vi folkeafstemning om grænsen i 1920?

I fredstraktaten efter krigen mellem sejrherrerne fra 1864, Preussen og Østrig, af 1866 fik Frankrig indført en paragraf fem om, at det nordlige Slesvig senere kunne stemme om tilhørsforholdet. Selvom paragraffen blev sløjfet i 1878, vænnede det danskerne i Nordslesvig til at acceptere, at Slesvig skulle deles. Muligheden kom, da Tyskland havde tabt Første Verdenskrig.

Var Slesvig det eneste sted, man stemte om grænsen?

Nej. En række andre steder kom der folkeafstemninger om grænsen – blandt andet mellem Polen og Tyskland i Østpreussen og Schlesien, mellem Østrig og henholdsvis Ungarn og Jugoslavien – og mellem Danmark og Tyskland. Den danske grænse samt de østrigske grænser mod Slovenien og Ungarn er bevaret.

Var grænsen i 1920 retfærdig?

Ja. Folkeafstemningerne i 1920 blev delt i to: først Nordslesvig (zone 1) og bagefter Mellemslesvig (zone 2). Afstemningen i zone 1 gav 75 procent dansk flertal. I zone 2 var der ikke i noget sogn eller nogen by dansk flertal. I Flensborg var der 25 procent danske stemmer – men da byen havde cirka 60.000 indbyggere, var det omkring 15.000 stemmer. Grænsen blev altså trukket til fordel for ”den danske side”. Men selvom ingen af de to mindretal accepterede 1920-grænsen før efter Anden Verdenskrig, har 1920-grænsen ligget fast. Hitler flyttede den ikke i 1940, og den danske statsminister fastslog i 1945, at ”grænsen ligger fast”. Så den ligger, hvor den skal.

Hvorfor rejser det tyske mindretal ikke bare hjem til Tyskland?

Både danskheden og tyskheden i Sønderjylland/Slesvig stammer fra den tid omkring 1840-1850, hvor man delte sig i to nationale sindelag. Det tyske mindretals kerne består derfor af indfødte sønderjyder, hvis forfædre var ”slesvig-holstenere” – naturligvis suppleret med tilflyttere fra tiden 1864-1920. Men to store grupper, der stemte tysk i 1920, forsvandt bagefter: Embedsmændene rejste sydpå og blev erstattet af danske, mens arbejderne blev socialdemokrater. Mange fra mindretallet deltog frivilligt på tysk side under Anden Verdenskrig, en del andre forlod mindretallet efter 1945.

Kernen i det danske mindretal i Sydslesvig består af efterkommere efter de indfødte sønderjyder, som i Flensborg og omegn var dansksindede før 1920. På grund af nazismen og Anden Verdenskrig har mange tidligere tyskere efter 1945 sluttet sig til det danske mindretal, så det i dag er det største af de to mindretal. Mindretallene hører hjemme i Slesvig og kan og skal ikke flytte.

Er sønderjysk dialekt halvtysk?

Nej. Gammel sønderjysk har faktisk færre tyske ord end rigsdansk. Og -ch-lyden på sønderjysk kommer ikke fra tysk, den lyd bruges nemlig ikke i nordtysk (plattysk). Nogle moderne ting, der blev indført mellem 1864 og 1920, fik tyske ord på sønderjysk, men det er ved at forsvinde. Det mest tyske ord i sønderjysk er ”mojn”, der betyder ”god morgen” på berlinerslang.