Prøv avisen
Kronik

Er der glæde og mening i dit arbejdsliv?

Sommerferien er slut for de fleste. Men hvad er det, vi vender tilbage til? Og hvor er vi på vej hen i arbejdslivet og ikke mindst i samfundet? Det er muligt at skabe et arbejdsliv med mening, skriver dagens kronikør

EN DAG FOR 22 ÅR SIDEN kom jeg gående ned ad Åboulevarden i Aarhus.

Jeg havde i lang tid haft et vanvittigt tankemylder, der kørte helt af sted med mig. Men jeg plejede at kunne aflede det ved at finde på alle mulige ting, jeg kunne sige eller gøre. Der var bare det, at det ikke virkede mere. Jeg blev simpelthen så svimmel, at jeg måtte lægge mig ned. Min veninde kom løbende og bad mig trække vejret dybt ned i maven.

Dette blev startskuddet, der sendte mig fra en personlig krise til at få den vendt til noget, jeg dengang troede var løgn, hvis nogen havde sagt til mig, hvad der ville ske senere i mit liv.

Jeg voksede op på Trøjborg i Aarhus med forældre, der begge var ufaglærte. Hvor arbejde var noget, der var slidsomt, ja, nærmest opofrende, og ikke muligt at sige op eller ændre på. En tidlig følelse af, at arbejde er noget, der kun er forbundet med pligt og overlevelse. Ikke noget, der faktisk kunne give en glæde og mening.

Og helt ærligt: Noget i vores kultur omkring arbejdsliv er jo ikke bare noget, der var dengang. Det er her også i dag. Et gammelt levn fra industrialiseringens tid, hvor arbejde nærmest pr. definition skal være hårdt og i nogle meget faste rammer. Ellers er man vel næsten lidt forkælet – eller?

I dag hjælper jeg gennem min virksomhed dem, der ønsker at frigøre deres arbejdsliv. Og tro mig, jeg hører de her ord igen og igen: ”Jamen, burde jeg ikke også...”, ”Nej det er da egoistisk,” og så videre

Altså. Selvfølgelig skal vi skal yde noget. Der er bare dét, at der er rigtig stor forskel på, om det, vi yder, kommer fra ”burde” , eller fra det, der giver mening. Vi kan nemlig ikke undgå at yde og bidrage, når vi lever det arbejdsliv, som giver mening, og som matcher vores værdier. Tankemylder, som nærmest er blevet en folkelidelse, kan skabe nogle virkeligt usunde dogmer om, hvordan og hvor hårdt et arbejdsliv skal være.

TIDEN ER mere end nogensinde før moden til, at vi lader hjertet være det helt afgørende aspekt i livet. Vi har brug for at være mere kærlige imod os selv og andre og for at få ændret vores opfattelse af, hvad vi burde eller ej.

For hvis vi kun opholder os i det mentale, i vidensdelen alene, ja, så kommer vi nærmest pr. automatik til at leve efter nogle helt andre værdier end vores egne. For at få virkeligt sunde og bæredygtige liv har vi stærkt brug for at ”komme hjem”, ikke bare til ”os selv”, men også til en større sammenhængskraft. Vi kan nemlig ikke adskille os selv fra resten af den verden, vi lever i.

Med andre ord er dét at finde sine egne værdier i arbejdslivet langtfra et ego-projekt. Faktisk kan dette budskab ikke ligge længere væk fra ego, end det gør. Forskellen ligger i, at når vi går frem med hjertet og har selvindsigten med, så bliver det, vi gør, også meget mere frugtbart. Både for os selv, for dem, vi har tæt på os, og for den verden, vi lever i.

Der findes en kendt talemåde, der siger, at alle vil udvikling, men ingen ønsker forandring.

Det, der er med forandring – og nu taler vi i arbejdslivet – er, at ingen forandring kan skabes, uden at den enkelte er i stand til at se indad, erkende, hvad der er derinde, og hvilke konsekvenser bestemte tanker og handlinger har for det liv, vi lever.

Det er vigtigt for mig at sige, at hvis vi dømmer os selv (og hinanden) for, at det er egoistisk at ønske et arbejdsliv, der ikke er slidsomt, og hvor vi har vores egne livsværdier med, så er det faktisk et ego-projekt i sig selv. Simpelthen fordi dét at dømme kommer fra egoet.

Så for at se åbent og nysgerrigt uden om tankernes vanemæssige kværnen er vi nødt til at gå hen til medfølelsen. Åbne hjertet og se derfra. Hvad er egentlig sundt og godt for mig – hvad trives jeg i, hvordan ønsker jeg, mit liv skal være, og ikke mindst: Hvilken forandring ønsker jeg selv at bidrage med i verden?

Så ingen af os kan altså sige, at vi kun arbejder for vores egen lykke, når vi insisterer på at føle arbejdsglæde. Når vi har livsværdierne med, kan vi ikke undgå at sprede ringe i vandet til alle omkring os, kollegerne, familien, på samfundsplan – og stensikkert også globalt. Man siger også: ”Tænd dit eget lys, og du vil tænde mindst 100 andre!”. Jeg kunne også spørge: Når vi går ud og gør noget, er det så ud fra, at vi vil have mere af det samme? Eller gør vi noget for at være og ud fra dette: gøre den forskel, som vi gerne vil se i verden?

TILBAGE TIL DEN DAG på Åboulevarden i Aarhus. Tankerne kørte af sted. Jeg kan nu afsløre, at dét, der virkelig hjalp, det var selvfølgelig på den ene side at trække vejret dybt, lige dér. Men der skulle naturligvis mere til. Forandringen skete virkelig, da jeg opdagede, at man kunne træde ud af tankestrømmen. Opdagede, at tanker (og de handlinger, de fører med sig) selvfølgelig har stor betydning. Men de kan ikke stå alene.

Jeg begyndte at leve mere ud fra hjertet, hvilket betød meget mere nærvær, men også helt nye handlinger. Tankerne om, hvad jeg skulle i et arbejdsliv, blev mindre dømmende og meget mere åbne. Det var pludselig muligt at se, at det, der begrænser allermest, er frygten. Dét at jeg fandt mine livsværdier, fik uendelig stor betydning for min sundhed, glæde og følelsen af mening.

Men ikke bare det. Det gjorde også, at jeg fik energien, optimismen og tilliden til, at jeg kunne skabe noget, der kunne nå længere ud end bare til mig selv. At bruge det, jeg selv havde lært, til at hjælpe andre med at skabe det meningsfulde arbejdsliv. Et arbejdsliv, hvor du finder styrken til både at lede dig selv – og lade dig lede af de værdier, der er de mest bæredygtige og meningsfulde.

Livsværdier handler om de kvaliteter og idealer, der ligger til grund for, hvad et godt liv er. Det har for eksempel stor betydning, om vi lader os styre af frihed eller tryghed – eller en blanding. Og hvad henholdsvis frihed eller tryghed konkret betyder.

Det handler om, hvilke konsekvenser det har for os selv og andre, hvis vi ikke kan efterleve dem. Hvis en af dine største livsværdier for eksempel er glæde eller mening, så er der en god grund til, at du lider i et arbejde, hvor de elementer ikke er til stede. Det kan også være mængden af støj eller stilhed, tid til fordybelse eller hurtigt arbejde med mange deadlines, der enten opløfter dig eller udmatter.

Livsværdierne har stor betydning for vores lyst til arbejde. Ja, faktisk er det helt afgørende for vores sundhed, følelse af mening og sammenhængskraft.

Liselotte Ellegård er læreruddannet og arbejder i dag med coaching og mindfulness