Prøv avisen
Kronik

Er kreationisme ved at vinde indpas i Danmark?

Hans Henrik Hjermitslev

Hans Henrik Hjermitslev, Ph.d. i videnskabshistorie, lektor ved UC SYD

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.

Danmark er blandt de lande, hvor accepten af den naturvidenskabelige teori om evolution er størst. Spørgsmålet er, om amerikansk bibelfundamentalisme i form af den såkaldte kreationisme er ved at vinde indpas i Danmark, mener dagens kronikør

DET HAR VAKT OPSIGT, at sognepræst Mads Jakob Jakobsen fra Sct. Marie Kirke i Sønderborg for nylig gik til angreb på Charles Darwins evolutionsteori i det lokale kirkeblad og efterfølgende fik en påtale af biskop Marianne Christiansen.

Spørgsmålet er, om amerikansk bibelfundamentalisme i form af den såkaldte kreationisme, der hævder, at evolutionsteorien er uforenelig med kristendommen, faktisk er ved at vinde indpas i Danmark. Kreationister mener, at evolutionsteorien er uacceptabel, da den er i modstrid med en bogstavelig læsning af Bibelens skabelsesberetning, og at der desuden er gode videnskabelige og etiske grunde til at afvise teorien.

DET ER VIGTIGT i den forbindelse at påpege, at Danmark er blandt de lande, hvor accepten af den naturvidenskabelige teori om evolution gennem naturlig udvælgelse er størst. Den seneste undersøgelse viser, at 83 procent af befolkningen accepterer teorien om, at mennesket har udviklet sig fra tidligere dyrearter, mens 13 procent afviser det. Her er vi på linje med andre nordvesteuropæiske lande, mens accepten af evolutionsteorien er betydeligt mindre i USA, der igennem en årrække har været splittet mellem omtrent lige store grupper evolutionister og kreationister. Men også i lande som Tyrkiet og Rusland har kreationismen vundet indpas igennem de senere års religiøse vækkelse. På et globalt plan vinder kreationismen i det hele taget frem i disse år.

Dette synes dog ikke at være tilfældet i Danmark. Hvis vi ser nærmere på den organiserede og aktive kritik af evolutionsteorien i form af institutioner, udgivelser og undervisning, så kan vi konstatere, at den befinder sig på et stabilt leje. I modsætning til de fleste andre lande, inklusive Norge, hvor Kjell Magne Bondevik som undervisningsminister for Kristeligt Folkeparti forsøgte at snige kreationisme ind i folkeskolens læreplan tilbage i 1980’erne, så finder vi ikke ledende politikere i Danmark, der taler for at indføre kreationisme i biologiundervisningen i folkeskolen.

Det nærmeste, vi kom det, var i 2007, hvor Tove Videbæk fra Kristendemokraterne som repræsentant for Evangelisk Alliance på europæisk plan argumenterede for undervisning i såkaldt videnskabelig kreationisme og intelligent design i biologiundervisningen, og lobbyede imod Europarådets resolution, der opfordrede medlemslandene til at modsætte sig undervisning i kreationisme som en videnskabelig disciplin på lige fod med evolutionsteorien.

I forbindelse med 200-året for Darwins fødsel i 2009 var der igen gang i debatten om forholdet mellem evolution og religion i Danmark. Her var der dog relativt få, der meldte sig under de kreationistiske faner. Biskopper og universitetsteologer talte for evolutionsteorien og dens forenelighed med kristentroen, og kun enkelte sognepræster udtalte sig kritisk om teorien.

DER FINDES DOG et lille aktivt kreationistisk miljø i Danmark. Det findes på den kirkelige højrefløj og inkluderer medlemmer af evangelikale og karismatiske frikirker uden for folkekirken og medlemmer med sympati for Indre Mission og Luthersk Mission inden for folkekirken. Fælles for dem er, at de definerer sig som skabelsestroende og er kritiske over for den etablerede evolutionsteori, der er en grundpille i de biologiske og geologiske videnskaber.

Centrum for den organiserede kritik af evolutionsteorien er det dansk-norske tidsskrift Origo. Fra begyndelsen i 1983 har formålet med tidsskriftet, der ligger stabilt på omkring 900 abonnenter, været at være en apologetisk ressource, der kan fjerne tankemæssige forhindringer for den kristne skabelsestro. Dette gøres blandt andet ved at udgive artikler og bøger, der kritiserer evolutionsteorien og argumenterer for intelligent design i naturen. Origo har blandt andet udgivet undervisningshæfter med kritik af evolutionsteorien som et supplement til folkeskolens biologibøger. Disse udgivelser er særligt møntet på landets 34 kristne friskoler.

Foreningen af Kristne Friskoler holder ligeledes kurser for naturfags- og kristendomslærere, hvor de klædes på til at undervise i evolutionsteorien og de kreationistiske teorier om skabelse på en måde, så undervisningen lever op til lovkravet om at stå mål med undervisningen i folkeskolen, men samtidig er forenelig med en bibeltro forståelse af kristendommen. I modsætning til Sverige og Storbritannien er det ikke ulovligt at undervise i kreationisme i Danmark, så længe evolutionsteorien også behandles fyldestgørende. Der er imidlertid meget få skoler, der gør det.

Kreationismen er også blevet promoveret af avisen Udfordringen, der i 2016 udgav Karsten Pultz’ bog ”Exit Evolution” samt Indre Missions Forlagsgruppen Lohse, der har udgivet enkelte oversættelser af kreationistiske bøger; senest svenske Mats Moléns ”Og Gud skabte Darwin” fra 2010. En række danske hjemmesider promoverer ligeledes amerikansk kreationisme. Samlet set er aktiviteten i Danmark dog begrænset sammenlignet med vore nabolande Norge, Tyskland og Sverige, hvor den kirkelige højrefløj står stærkere.

Evolutionsteorien har ofte været udsat for en etisk begrundet kritik. Dette element spiller også en stor rolle blandt amerikanske kreationister, der ser en lige linje fra evolution til abort, racisme og nazisme. Det er denne tankegang, Mads Jakob Jakobsen knytter an til ved at hævde, at accept af evolutionsteorien fører til uetisk adfærd. Jakobsen skelner således ikke mellem evolutionsteorien som en naturvidenskabelig teori og som en livsanskuelse.

Hermed begår han samme fejlslutning, som på den ene side militante ateister og på den anden side rabiate kreationister laver, ved ikke at sætte grænser for teoriens forklaringskraft, når det kommer til etiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold. Som Darwins ven Thomas Huxley påpegede tilbage i 1894 i en kritik af socialdarwinisme og racehygiejne, så er menneskets adelsmærke netop, at det har sat sig ud over naturen ved at skabe en kultur, der tillader andet end den bedst tilpassedes overlevelse.

På et tidspunkt i løbet af menneskehedens udvikling har kulturen udfriet sig fra naturens nødvendighed og skabt rum for individets frihed og dermed en etik, der adskiller mennesket fra dyrene. På den måde kunne den evolutionære forklaring på etikkens oprindelse underbygge – og ikke undergrave – Darwins og Huxleys humanistiske værdier og den eksisterende moral, der var baseret på det kristne næstekærlighedsbud og den gyldne regel om, at ”alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem” (Matt. 7, 12).8