”Erhvervsuddannelse – er det ikke mest for dem, der bor i Brøndby?”

Spørgsmålet i overskriften stillede en mor til et forældremøde. Selvom de færreste spørger som hende, tænker mange som hun. Erhvervsuddannelser tiltrækker ikke de unge, men sådan behøver det ikke at være i fremtiden, skriver faglærer i dagens kronik

”Erhvervsuddannelse – er det ikke mest for dem, der bor i Brøndby?”

En faglærer på vvs-uddannelsen er citeret for at sige, at hans fag er ved at dø, og hvis det gør, så ender vi alle med at skulle en tur i skoven, når vi er trængende.

Citatet er sat på spidsen, men faktum er, at om otte år vil vi mangle mere end 70.000 erhvervsuddannede. Man behøver ikke være raketforsker for at forstå, at situationen er alvorlig. En så stor fremtidig mangel på kvalificerede arbejdsgrupper vil få negativ betydning på samfundsøkonomien og virksomhedernes vækst. I 2016 satte 74,3 procent af eleverne i 9. og 10. klasse kryds ud for en gymnasial uddannelse, mens kun 18,4 procent valgte en erhvervsuddannelse – i daglig tale kaldt EUD.

Siden 2006 har søgning til EUD været negativ, men vi kan godt ændre den. Det er min opfattelse efter at have arbejdet som uddannelsesvejleder (UV) for unge i udskolingen i Københavns Kommune de seneste tre år. I dag starter vi UV’ere først med at tale med eleverne om uddannelser i 8. klasse. Det gør vi, fordi alle elever i 8. klasse skal træffe deres individuelle uddannelsesvalg – altså om de vil i gymnasiet eller på EUD efter 9.klasse – senest den 1. december i 8. klasse.

Som UV er det min opgave i samarbejde med skolen at klæde eleverne på til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, som der står i loven. Det sker bare ikke i praksis, fordi jeg som vejleder højest kommer ud to gange i en 8. klasse, inden eleverne skal foretage deres uddannelsesvalg. Reelt tror jeg, at alle ”mine” elever i 8. klasserne højest får 20-25 minutters information om, hvad en EUD er. Og hvor gymnasiet sælger sig selv, er EUD en ukendt verden for de 14-årige elever.

Som vejleder oplever jeg tit at stå i en 8. klasse og spørge eleverne, hvem der har bygget hvad i klasselokalet. Jeg peger for eksempel på vinduet og spørger, hvad man kalder den håndværker, der sætter glas i vinduerne? Efter tavshed forsøger en elev ofte tøvende med en ytring som ”en vinduesmand”. Samme svar, når jeg peger på radiatoren: ”En radiatormand”. Når det er virkeligheden, hvordan skal jeg så på to lektioner kunne ”sælge” og skabe refleksion i forhold til de mere end 100 og ofte helt ukendte erhvervsuddannelser, der findes? For eksempel finansassistent eller procesoperatør.

Samme tavshed oplever jeg også hos deres forældre til forældremøder, når jeg spørger, hvor mange erhvervsuddannelser de tror, der findes. Eller om de kan nævne stillingsbetegnelser på andre håndværkere end dem, der kommer i hjemmet. Til gengæld har mange af forældrene – ofte på tværs af socialgrupper – godt styr på, hvad forskellen er mellem HTX, HHX og STX, og hvad adgangskravet til jura og psykologi er. At 90 procent af eleverne i 8. klasse pr. automatik sætter kryds ved en gymnasial uddannelse, når de foretager deres uddannelsesvalg, undrer mig ikke. Det er ikke mig, men forældrene, der er influenter, og forældrene ved ofte ikke, at industrien blandt andet mangler elektronik- og industriteknikere og kontor og handelsuddannede.

I Folkeskolen er der et emne, som hedder Uddannelse og job, som skolelærerne i teorien underviser i fra 0. klasse. Men Uddannelse og job er et emne, og derfor er det uden fastlagte timer. Andre timeløse emner i skolen er Færdselslære, Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab. Alle os, der har børn, ved allerede godt, hvor meget Færdselslære, Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab reelt fylder i skolen. Men netop Uddannelse og job er et af elementerne til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i fremtiden, hvis vi gør emnet til et fag, eleverne allerede har fra 0. klasse. Derved sender man et signal til skolen, lærerne, forældrene og samfundet om, at det her er serious business. Vi kan sagtens starte i 0. klasse, for børn er nysgerrige og åbne. Det skal udnyttes, så de minimum en gang om året kommer ud og møder rigtige mennesker med erhvervsuddannelser.

De skal selv røre ved mørtlen, mærke træet og prøve de forskellige værktøjer. Der ville dermed også blive skabt et netværk mellem folkeskolen, erhvervslivet og erhvervsskolerne. I dag møder elever i 8. og 9. klasse først arbejdsmarkedet og erhvervsskolerne, når de kommer i erhvervspraktik eller besøger DM i Skills, der er de årlige danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser. Selvom der kan siges meget godt om DM i Skills, der har været afholdt de seneste syv år, er fakta, at ansøgertallet til erhvervsuddannelserne er faldet siden 2006.

Uddannelse og job bør tænkes som et tværfagligt fag. I historie skal eleverne lære om håndværkerens betydning gennem tiderne. I matematik skal de anvende faget til at beregne og bygge ting, i samfundsfag om vigtigheden af alle faggrupper i samfundet. Kun fantasien og viljen til forandring sætter grænser. Det vil give os ni år til positivt at bearbejde den vigtigste influentgruppe i forhold til elevernes uddannelsesvalg: forældrene.

Som det er i dag, har jeg som UV et forældremøde i 8. klasse på 45 minutter til at skabe en refleksion hos forældrene – især mor – om, at den hvide hue med bordeaux bånd ikke nødvendigvis er den smarteste investering for hendes afkom. En umulig opgave. Men har mor hørt gode historier fra Uddannelse og job siden 0. klasse, ved hun, at mange tømrere læser videre til bygningskonstruktører, samt at det ofte giver mere mening at tage social- og sundhedsuddannelsen end at gå i gymnasiet, hvis man gerne vil være sygeplejerske.

En anden ting, der undrer mig, er, at skolen ikke har et obligatorisk fag i det, jeg i mangel af bedre vil kalde ”it-forståelse”. Især mange drenge, jeg taler med, når jeg er ude på skolerne, vil gerne arbejde med it, og netop inden for it udbyder EUD rigtig mange uddannelser. Hvorfor ikke allerede udvikle elevernes it-kompetencer i folkeskolen?

Før jeg blev uddannelsesvejleder, arbejdede jeg blandt andet i it-branchen. Jeg kender derfor til teknologien bag it-programmer og -systemer og ved, at selvom en del forældre og den ofte kvindelige klasselærer tror, at mange af drengene er noget nær eksperter i it, er det ikke tilfældet.

Såvel drenge som piger er ofte kun brugere og kender ikke til teknologien bag Snapchat, Instagram eller spil som World of Warcraft. I faget dansk vil vi gerne have, at eleverne ikke blot kan læse en novelle, men også analysere den for indhold, tegnsætning og så videre. Hvorfor skal dette så ikke også gælde i forhold til it? For vi kan vel nok blive enige om, at it er kommet for at blive. Fordi skolerne i dag ikke løfter den opgave, har vi fået en aktør som foreningen Coding Pirates, der tilbyder at udvikle børns it-kompetencer. Selvom jeg kun har godt at sige om foreningen, rammer den i sagens natur kun få, og det kan vi som samfund ikke være tjent med.

Hvis vi vil have flere unge til at søge EUD, er vi nødt til at justere på de kundskaber og færdigheder i skolen, der skal forberede eleverne til videre uddannelse. I øjeblikket klæder vi kun eleverne på til færdigheder, der fokuserer på gymnasiet som den eneste vej. Men hvordan kan det være anderledes, når de, der underviser, alle har samme uddannelse og arbejdspladserfaring fra en helt anden verden end den faglærte? Så måske vi også bør få en anden sammensætning på de danske skolers lærerværelser i fremtiden, for jeg kan umuligt være den eneste, som ikke har lyst til at gå på toilettet ude i skoven om otte år, vel?

Jens Johannesen er cand.mag. og uddannelsesvejleder