Et jævnt og hyggeligt folk

Gennem flere århundreder diskuterede lærde folk et sociologisk fænomen, som de kaldte for folkekarakteren. Der blev skrevet store afhandlinger om klimaets og naturens indflydelse på, hvordan mennesker tænkte og handlede, på de enkelte folks særlige folke- eller nationalkarakter. De enkelte folk havde også en sjæl. En folkesjæl, som var forskellig for f.eks. danskere, svenskere, tyskere. Denne diskussion er i dag videnskabeligt set helt forældet. Alligevel er der registrerbare forskelle på de enkelte folk og nationers måde at gebærde sig. Ideen om danskernes og andre folks særlige folkekarakter lever dybt i folkesjælen - eller i folkedybet, som romantikerne talte om. Og nationale kulturforskelle, hvad den gamle diskussion om forskellige nationalkarakterer egentlig blot drejede sig om, er en registrerbar kendsgerning. 1. Accept af magtdistance.2. Individualisme kontra kollektivisme.3. Feminine kontra maskuline værdier.4. Såkaldt usikkerhedsundvigelse. Resultaterne var ganske klare. I Danmark og de øvrige nordiske lande accepteres magtforskelle kun i ringe grad. I næsten meget høj grad afvises behovet for klare regler og retningslinjer. Vi har en høj placering, hvad angår individualisme. Specielt markant er holdningen til såkaldt kvindelige og maskuline værdier i de nordiske lande. Vi er langt mere end de andre præget af det, som kaldes traditionelt kvindelige værdier. Vi lægger i langt højere grad end andre lande vægt på menneskelige forbindelser i stedet for status, præstationer og konkurrencer. Dette billede genfindes i en undersøgelse fra 1990 (»European Values Study«), hvor det vises, at vi kun i ringe grad respekterede autoriteterne. I denne undersøgelse er også regi-streret en betydelig holdningsforskel på børneopdragelse i de skandinaviske lande og andre steder. Mens opdragelse i gode manerer, lydighed og kristentro ellers er topscorere, lægger forældrene i de skandinaviske lande særlig vægt på uafhængighed og fantasi. Egenskaber som flid og sparsommelighed vurderer man i Danmark rekordlavt sammenlignet med andre europæiske lande, mens tolerance vurderes højt. Den særlige danske holdning til regler og bestemmelser har givet sig udslag i en særlig aktionsform på arbejdsmarkedet. Ved mindre utilfredshed med arbejdsforholdene kan lønmodtagerne indlede en »arbejd-efter-reglerne-aktion«. Så bryder alting sammen. Samarbejdsudvalget kommer i sving. Der forhandles og diskuteres. Efter nogen tid enes man om nogle nye regler og bestemmelser. Og alting bliver normalt igen. Generelt overholdes landets love i større udstrækning i Danmark end i mange andre lande. I hvert fald er den registrerede kriminalitet mindre og ikke af så grov karakter. Et særlig karakteristisk træk ved den danske administration er dens ubestridelige ubestikkelighed. Der findes stort set ikke bestikkelse inden for den endda meget store danske, statslige og kommunale sektor. Derved adskiller den danske administration sig fra store dele af verden. Du skal ikke tro, du er noget. Og så fortsætter det derudad med, at du skal ikke tro, at du er klogere, bedre, dur til mere, ér mere eller på anden måde er noget særligt. Nogle har sagt, at janteloven udtrykker småstatens provinsielle snæversyn og småtskårne tyranni. Andre har set den som udtryk for den sunde respektløshed over for dem, der forsøger at puste sig selv op til mere, end de er. Danmark er et land, hvor man lægger vægt på, at »få har for meget og færre for lidt«. Vi accepterer ikke gerne magtforskelle eller forskelle i det hele taget. Ligesom i andre vestlige lande har vi vænnet os til at betragte vor identitet og status som noget, vi selv skaber, ikke som noget, der er givet i og med tilhørsforholdet til en gruppe. Vi lægger vægt på, at vi skal have det godt sammen, et godt socialt miljø, og endelig klarer vi os helt fint uden faste regler, som vi rent faktisk helst er helt fri for. Danskerne er et dejligt uhøjtideligt folk. Det er et uautoritært folk, som ikke har overdreven respekt for centralistiske autoriteter. I vor uformelle omgangsform ser vi os i modsætning til både svenskere, tyskere og andre nabofolk. Der er mange og store usikkerhedsfaktorer forbundet med disse undersøgelser. Samtidig er de nationale kulturforskelle noget, som kan overskygges ikke alene af individuelle egenskaber, men også af kulturforskelle mellem sociale, geografiske, erhvervsmæssige og alle mulige andre grupper i samfundet. Hvad de udtrykker er nok snarere vor »ideale selvopfattelse«. Den blev også registreret af en indisk antropolog, G. Prakash Reddy, som foretog studier i Hvilsager på Djursland. Han opfattede det danske samfund som karakteriseret ved en ekstrem lighedstrang. Den tanke, at alle har samme status som mennesker, uanset om de er underordnede eller arbejder med højt specialiserede ting, godtages helt af danskerne. I denne ekstreme lighedstrang ser han også grunden til, at der findes danskere, som siger, at de er ude af stand til at anerkende de virkeligt store danskere såsom kunstnere og fremragende videnskabsmænd. Som helhed er danskerne et historisk bevidst folk, hvor mange gerne vil opspore deres egen afstamning. Kærlighed til stamtræet og slægtsforskning er meget udbredt. Folk fremviser og forklarer med stolthed genstande, mest af antikvarisk værdi, som de har arvet efter deres forfædre. Dertil kommer, at man også kan se forhistoriske flintøkser udstillet i danske hjem. Sankt Hans-bålet er en særlig dansk tradition; dels en rest af en urgammel, hedensk solhvervsfest, dels en god anledning til socialt samvær, meget ofte i lokalsamfundet. Den indiske antropolog registrerede tillige, at danskerne var lidet følelsesbetonede, og at de meget ofte fremsætter deres kritik i form af forslag. En vigtig egenskab ved det danske folk er dets forkærlighed for spøg og humor. Danskerne ler meget, og det er smitsomt. På dansk kan man fremsætte en hvilken som helst besk bemærkning om hvad som helst, hvis blot man kan udtrykke det på en humoristisk og vittig måde. Denne iagttagelse er senere bekræftet ved flere markedsundersøgelser. Nu anvendes humor i stor udstrækning i reklamerne, som til det danske publikum helst skal være morsomme. »Åh, hvor ser det dog hyggeligt ud«. Hygge er et særligt dansk fænomen. Det er de meget stolte af. »At hygge sig« er kun noget, danskerne kan. Ved Socialforskningsinstituttets undersøgelse af danskernes dagligdag i 1987 registreredes det, at danskerne i gennemsnit bruger tre kvarter dagligt på dette fænomen. Her var det defineret ved, at vi hjemme hos os selv er sammen med gæster eller blot ægtefælle og/eller børn uden at foretage os et eller andet end blot at snakke sammen - eller at hygge os. Det bør også nævnes, at danskerne er det folk i verden, der udviser den største tilfredshed med livet og med tilværelsen i det hele taget. Det fremgår af adskillige undersøgelser; den seneste gennemført i 1990. Tilfredsheden er så stor, at den ikke sjældent slår over i selvtilfredshed. n lektor