Europas klima i forvandling

Fra Sydeuropa til Nordskandinavien sker der i disse årtier kraftige ændringer i levevilkårene for befolkningerne, og det skyldes godt nok kun små klimaændringer, men med meget stor virkning. Klimaændringer sker ofte langsomt og snigende, uden at alt for mange bemærker det, og så sker det, at vi helt uventet bliver udsat for vejrekstremer, som ingen rigtigt havde forestillet sig. I de sydlige dele af Italien, Grækenland og Spanien er somrene ved at blive noget af et mareridt for ældre mennesker i de større byer. Storbyernes klima og vejr er altid noget helt særligt, og temperaturerne er således altid noget højere end uden for byerne. Den slags små forskelligheder kan meteorologerne ikke tage sig af. Så får man fat i en vejrmelding fra et bestemt område af verden, så må man lige tage hensyn til de specielle forhold, der råder i byerne. Som en tommelfingerregel kan man gå ud fra, at jo flere indbyggere en by har, desto højere er temperaturerne inde i byen, og temperaturerne er gerne højest i centrum af byen. I perioder med hedebølger er der mange dødsfald blandt gamle og svagelige mennesker, men man oplever også, at småbørn dør af overophedning, når de ikke i tilstrækkelig grad er beskyttet mod sol og varme. Og med de stadigt stigende temperaturer øges antallet af dødsfald. En temperaturstigning på blot en enkelt varmegrad vil øge antallet af varmedødsfald med mellem fem og 10 gange det nuværende antal. Det må nok på den baggrund allerede i dag tilrådes ældre mennesker fra Nordeuropa, at de nøje følger vejrmeldingerne, dersom sommerferien skal tilbringes i en af Sydeuropas storbyer. Sammenfattende vil Sydeuropa få forringede levevilkår, og medens det øvrige Europa ikke går ned i levefod, så kan Sydeuropa gå hen at blive Europas fattiggård i endnu højere grad end tilfældet er i dag. Hedebølger om sommeren vil ikke blot føre til, at befolkningerne får besværligheder med helbredet - det er også velkendt, at arbejdsevnen nedsættes, når det er varmt. Det er ikke for ingenting, at man holder siesta i Sydeuropa flere timer dagligt midt på dagen. Hvad kan det, iøvrigt ikke udvikle sig til, når det i nær fremtid bliver endnu varmere? Med de stigende temperaturer i Sydeuropa, forskydes frontsystemer med regn om vinteren stadigt længere nordpå. Det er i dag ikke ualmindeligt, at Pyrenæerne og Alperne får store nedbørsmængder i form af regn og sne. Ændringerne i nedbørsfordelingen er heller ikke ligefrem til gavn for skituristerne i alpeområdet. De store snemængder medfører nemlig øget lavinefare, og man bør tænke sig godt om, før man begiver sig ud på ski i Alperne. Lavinefaren er blevet yderligere forstærket af, at mange bjergskråninger ikke længere er beklædt med skov, som dog tidligere til en vis grad var i stand til at holde på sneen. Vi må nok se i øjnene, at ordentlige forhold for skiturister i Alperne efterhånden vil være en saga blot. Derfor bør man i stedet prøve på at skabe bedre forhold for turisterne om sommeren - og det kunne man for eksempel gøre ved at tilplante bjergskråningerne med skov. Allerede i dag burde Alpelandene sætte ind med et omfattende skovrejsningsprogram. Denne redningsplan haster meget. Venter man for længe, vil den jord træerne skal hente næring fra i mellemtiden være skyllet ned i dalene. Om foråret når snemasserne smelter, risikerer vi voldsomme oversvømmelser, når det samtidig sætter ind med regn. Floderne Elben, Rhinen og Donau vil da gå over deres bredder. De sidste par år har oversvømmelserne kostet en del menneskeliv, og skaderne på veje og bygninger har kostet milliardbeløb. Oversvømmelserne skyldes dog ikke bare, at nedbørsmængden er forøget over Mellemeuropa. Det skyldes også, at floderne er rettet ud, så der bliver mindre plads til alt vandet, og at man har fældet eller på anden måde ødelagt store skovområder, som tidligere var i stand til at opsuge store vandmængder. Går vi længere nordpå til Nordeuropa, så er der også her sket store ændringer i temperatur og nedbør. Nedbøren er i løbet af de sidste 50 år øget med 15 til 20 procent. Især vintrene er blevet mildere og mere fugtige. Dog må vi konstatere, at gennemsnitstemperaturen for et helt år kun er steget lidt over de sidste 50 år. Vi følger ikke helt den udvikling, der er sket i Sibirien, Canada og Alaska, hvor der de sidste fem til 10 år har været rekordvarmt. Den noget blidere udvikling, som vi og vore skandinaviske broderfolk oplever, skyldes især, at vi som regel får vores vejr fra Atlanterhavet. Havområder har en meget udjævnende virkning på temperaturforløbet. Det er meget svært at varme havvand op, men så er det til gengæld også svært at afkøle igen. Vand er således en stabiliserende faktor på vores temperaturforhold. Vi burde nok også i højere grad efter fattig evne sætte lidt mere ind med forbedringer af vores klima og miljø ved at anlægge små søer og skove. De højere temperaturer i Nordeuropa er så småt ved at kunne mærkes på skovene. Mange steder er man begyndt at satse mere på løvtræer som erstatning for nåletræer, hvor især granen ikke har haft det for godt. Denne udvikling ser vi både i Danmark og Sydsverige, og om nogle årtier kommer turen nok også til Norge og Finland. Hvorimod Island og små områder på Grønlands vestkyst, men også dele af fjeldområderne i Sverige på grænsen til Norge vil opleve et skoveventyr, og det ser jo alt sammen tilsyneladende godt ud for os her i Nordeuropa. Det store spørgsmål er så, om temperaturstigningerne fortsætter, eller om de afløses af en temperaturnedgang. Indtil videre må vi efter beregningerne være indstillet på, at det mange år frem bliver varmere også i Danmark. De højere temperaturer vil vi især få om vinteren, så de nærmeste årtiers udvikling kan vi ikke være utilfredse med. Høstudbytterne vil stige inden for landbrug og skovbrug, landbruget kan satse på vintersæd, og mange husdyr kan færdes på grønne marker året rundt. Vores forbrug af energi til opvarmning af vore huse bliver mindre. Det skulle gavne miljøet og også være til gavn for den enkelte borgers økonomi, men så bliver det til gengæld til skade for statskassen, som mister gode skattekroner. Vores energiforbrug er som bekendt belagt med næsten verdensrekord-høje-afgifter. Den klimaudvikling, som vi netop nu befinder os i, har været meget langsomt på vej, og først her i slutningen af det 20. århundrede har de fleste klimaforskere villet erkende, at klimaudviklingen for en stor del er menneskeskabt, forårsaget af en støt stigende udledning af gasarter som metan og kultveilte. Metanen kommer fra rismarker, køer og lækkende gasfelter og gasledninger. Kultveilten kommer fra afbrænding af organiske brændstoffer. Der har været afholdt mange internationale konferencer for at formå de enkelte landes regeringer til at gå bort fra organiske brændstoffer som energikilde. Dog hidtil uden nævneværdige resultater. Så den menneskeskabte udledning af drivhusgasser til atmosfæren er fortsat stigende. Når temperaturerne øges globalt, så forøges også atmosfærens indhold af vanddampe, og vanddamp er en kraftig drivhusgas. De højere temperaturer i polaregnene fører til at tundraens bundfrosne moser tør op, og så tilføres der nu fra disse moser store mængder kul-tveilte og metan. Dette sidste tilskud af drivhusgasser har dog hidtil været ret beskedent, men nu ser det desværre ud til, at der kommer mere fart over udviklingen. I takt med at atmosfæren får et øget indhold af drivhusgasser, så tør endnu større mosestrækninger op, og herved tilføres atinosfæren yderligere mængder af drivhusgas. Indtil videre er denne selvforstærkende effekt inde i en udvikling, der foreløbig kan fortsætte nogle årtier endnu. Dersom denne uheldige udvikling skal bringes til ophør, så er vi nødt til at begrænse vores egen udledning af drivhusgasser i langt højere grad end tidligere. Vi må sørge for, at jordatmosfærens samlede indhold af drivhusgasser bliver bragt ned. Det kan stadigvæk lade sig gøre. Hermed er problemet nu i første omgang bragt frem til vore politikere i Danmark. Forhåbentlig forstår disse politikere, at det ikke er tilstrækkeligt, at få Danmarks forbrug bragt ned. Det er en opgave, som kun kan løses globalt og helst på en sådan måde, at jordens folkeslag ikke af den grund må gå ned i levefod. Det kan stadig lade sig gøre. n lektor, klimatolog