Prøv avisen

Første skoledag for fremtidens fødevarenetværk

Der er i dag mange forskellige uddannelser, der beskæftiger sig direkte med fødevarer eller felter, der påvirker eller påvirkes af fødevarer. Men oftest arbejder disse komplet fragmenterede fra hinanden. Og ofte er kendskabet til disse fag meget begrænset. Foto: Lars Bahl Denmark

Der er i dag mange forskellige uddannelser, der beskæftiger sig med fødevarer eller felter, der påvirker eller påvirkes af fødevarer. Men oftest arbejder disse komplet fragmenterede fra hinanden. Det vil en ny uddannelse råde bod på. Dagens kronikører forklarer og perspektiverer

Stadig flere forbrugere ønsker ren besked om, hvor deres mad kommer fra. En ny undersøgelse foretaget på vegne af Økologisk Landsforening viser, at 46 procent af danske fødevareforbrugere gerne vil kunne se, hvilken avler der har dyrket netop deres indkøb.

LÆS OGSÅ: Forvirring i supermarkedet: Vi bombarderes med mærker

Interessen for fødevarer følges af øget opmærksomhed på måltidets og madkulturernes betydning, som samtidig giver anledning til et kritisk blik på den fremherskende nøglehulsmærkelogik, der nærmest betragter mad som brændstof og ikke tager højde for fødevarens og måltidets historik og samfundsmæssige betydning, for eksempel miljøomkostningerne, dyrevelfærden, hele Fair Trade-perspektivet og den gode smag i munden.

Hvis disse ønsker og interesser skal følges til dørs, kræver det nye uddannelser, der kan klæde fremtidige kandidater på til at arbejde med mad i et helhedsperspektiv.

Der er i dag mange forskellige uddannelser, der beskæftiger sig direkte med fødevarer eller felter, der påvirker eller påvirkes af fødevarer. Men oftest arbejder disse komplet fragmenterede fra hinanden. Og ofte er kendskabet til disse fag meget begrænset.

Der er dygtige folk på LIFE (Den tidligere Veterinær- og Landbohøjskole, red.), der kan udrede, hvordan kaffe kan forebygge type 2-diabetes. Der er studerende, der bliver klogere på, hvordan en sundere livsstil understøttes gennem velsmagende og ernæringsrigtig mad. Og der er medicinstuderende, der opnår kompetencer inden for genetiske dispositioner for fedme.

Uden for det akademiske område er der alle de klassiske professioner som slagter, tjener og kok og ikke mindst alle de fag, hvor maden kunne spille en endnu større rolle i deres uddannelse og arbejdsliv, end den gør i dag.

Sygeplejersker, sosu-assistenter og lærere kunne med udgangspunkt i måltidet og bedre viden om fødevarer udbrede en mere spændende madkultur, der ikke bare kunne lede til en mere ernæringsrigtig kost, men også øge livskvaliteten for patienter og elever gennem oplevelsen af velsmag og i sidste ende måske også højne deres egen faglige formåen.

Mad er noget, alle kan og skal relatere til dagligt, og dermed det perfekte medium for en bedre dialog mellem mennesker. En sådan positiv udvikling forudsætter meget mere tværfaglig videndeling, samarbejde og forskning.

For hvor går kokken hen, der gerne vil forstå økologisk landbrugsproduktion? Og ernæringseksperten, der gerne vil skabe mere appetit gennem mere spændende madoplevelser? I fremtiden kan de gå til en kandidat fra Integrerede Fødevare Studier.

Denne nye viden kan komme hele samfundet til gavn. I det offentlige rum kan mange hospitaler, skoler og plejehjems fødevarestrategier stadig optimeres til glæde for appetitten og dermed livslysten, helbredet og dermed ja endda økonomien.

Også fødevarebranchen som helhed ville få glæde af ny viden i et marked, hvor det at sælge danske fødevarer snart vil kræve mere end at skrive New Nordic på pakken eller garantere standarden fra i går.

Men en dybereliggende viden om madkultur og fødevarenetværk er en bydende nødvendighed for at kunne nå den moderne fødevareforbruger, og dette gælder, om han eller hun så bor i Bei-jing eller på Samsø.

For fødevareforskning handler ikke kun om nye enzymer, teknologi og ernæring. Det gør den også, men jagten på den rigtige ernæring er for eksempel kun et delmål, og ernæringsforskning og formidling af sunde kostråd er ikke nødvendigvis de eneste midl til en bedre madkultur og et bedre helbrered i visse tilfælde har de måske endda den stik modsatte effekt.

En god fødevare kan karakteriseres ud fra både dens smag, dens historie og balance med naturen. Hvis du har kendskab til alle disse, er du allerede godt på vej til en større nydelse af din mad. Som med læsning, jo bedre du bliver til at læse, des mere forskellig litteratur kan du også nyde, sådan er det også med mad og fødevarer. Mere nuanceret viden skaber forudsætningen for mere nydelse.

Bedre sporbarhed i fødevarenetværket er derfor heller ikke længere kun et spørgsmål om fødevaresikkerhed for producenter og myndigheder. Nej, det er ved at blive et obligatorisk etisk krav fra nutidens fødevareforbrugere og er i dag teknologisk mulig.

Måske vi skal tale om borgeren og ikke bare forbrugeren, der kræver et bæredygtigt og transparent fødevarenetværk, hvor miljø, mennesker og kvalitet er i et gensidigt forhold. Det konstant stigende forbrug af økologiske produkter i Danmark og globalt beviser, at dette er en udvikling, der er værd at satse på.

Fødevarer og manglende fokus på måltidsvaner bliver i dag både betragtet som en medskyldig i vores voksende fedme-epidemi, og samtidig får de ofte tildelt rollen som frelser ikke bare af fedmeproblemet, men af hele livsstile med introduktionen af funktionelle fødevarer, biodynamiske jordskokker for det rene nordiske liv.

Mad og fødevarer er kun en del af fedmeproblematikken, men altid en del af vores identitet som mennesker; så hvad vi spiser, burde hurtigt efterfølges af spørgsmålet om, hvordan vi spiser.

For god mad handler om meget andet end kilojoule og fedtprocenter. Det handler også om, hvad og hvordan vi handler ind, laver mad og spiser, samt de (manglende) sociale ritualer forbundet hermed. Og det handler om tilgængelighed til producenter, produkter og viden.

Dette skal ikke opfattes som en opfordring til en tilbagevenden til de gode gamle dage, hvor hele familien rituelt var bænket om middagsbordet. Kernefamiliens fødevarefællesskab handlede lige så meget om kontrol af dets medlemmer som om nydelse og samvær. De stærkeste fællesskaber er ofte dem, som er valgt til og ikke påtvunget; det kan dagens fødevarefælleskaber udvikle sig til at blive gode eksempler på.

Fødevareinnovation i det 21. århundrede er derfor meget mere end at berige produkter eller blande de samme fedtstoffer og sukkerarter i en ny farvestrålende pose og en forfriskende mediekampagne om autenticitet og næsten-fritgående-næsten-økologisk-malkekvæg.

Fødevareinnovation for det 21. århundrede skal ikke bare fortælle historierne, den skal aktivt søge at omskrive dem i dialog mellem producenter, forhandlere, forbrugere, forskere og relevante fødevarefagfolk.

Det kræver kandidater, der kan gå direkte fra marken til forelæsningssalene og sætte begge i en relevant kontekst. Kandidater, der kan tænke i bæredygtige omstillingsprocesser. I en verden, hvor teknologien muliggør transparente fødevarenetværk både globalt og lokalt, betyder kontekst ikke mindre, men mere!

Vi glæder os til at byde velkommen til det første hold studerende på kandidatuddannelsen Integrated Food Studies udbudt af Aalborg Universitet i København.

Liselotte Hedegaard er ph.d.-stipendiat, Morten Hedegaard Larsen er ph.d.-stipendiat og Niels Heine Kristensen er professor. En ny kandidatuddannelse inden for fødevarestudier udbydes fra i dag på Aalborg Universitet i København