I alvorlige, men komplekse sager er den offentlige debat ganske træg, hvilket ofte får aktører til at overdrive deres udsagn. Og omend velment får denne tilgang ofte en række uhensigtsmæssige konsekvenser. For når folk opdager, de er blevet misledt, mister de tillid og interesse.
I september var der to eksempler herpå inden for én uge. Den 19. september forsøgte den franske forsker Gilles-Eric Séralini at skabe en større folkelig modstand mod genmodificerede fødevarer. Han fremviste, hvordan genmodificerede majs med og uden pesticidet Roundup forårsagede store svulster og tidlig død hos 200 rotter, der havde indtaget majsene i to år.
LÆS OGSÅ: Ny roman sætter fokus på etikken i klimaspørgsmål
Med blikfang i rotter med svulster så store som bordtennisbolde fangede Séralini øjeblikkeligt den offentlige opmærksomhed. Den franske minister for sundhed, økologi og landbrug lovede at igangsætte en undersøgelse og truede med at forbyde import af Monsantos genmodificerede majs i EU. Rusland stoppede direkte import af Monsanto-majs.
Men Séralinis forskning indeholder en række problematiske elementer. Som en start kan det påpeges, at de benyttede Sprague-Dawley-rotter har en naturlig tilbøjelighed til at udvikle svulster. Studier af rotterne viser, at 88-96 procent af dem, der bliver brugt som kontrolgruppe, udvikler svulster, inden de bliver to år gamle.
Men offentligheden så kun billederne af den del af de svulstramte rotter, der havde spist genmodificerede majs og Roundup. Hvis offentligheden havde set de ligeledes groteske svulster hos rotterne i kontrolgruppen, havde forskningen højst sandsynligt ikke haft så forhastede politiske konsekvenser.
Séralini brugte kun 20 rotter i sin kontrolgruppe, der blev fodret med ordinær majs uden Roundup. Af disse døde fem inden for to år, hvilket er usædvanligt, da studier af tusindvis af ubehandlede Sprague-Dawley-rotter viser, at omkring halvdelen af disse burde dø i den periode. Med udgangspunkt i denne lave dødsrate påstod Séralini, uden statistisk analyse, at den højere dødsrate (lige under 40 procent) for de resterende 180 rotter fodret med genmodificerede majs og Roundup var mistænkeligt højt.
Ydermere modstrider Séralinis resultater det seneste metastudie af 24 langtidsstudier (op til to år og fem generationer). Her fandt man frem til, at dataene ikke tyder på nogen sundhedsfarer og ikke viser nogen statistisk signifikant forskel mellem genmodificeret og konventionel mad.
Mærkværdigvis har Séralini kun tilladt adgang til sine forskningspapirer til en udvalgt gruppe af reportere og forlangt, at de underskrev en fortrolig aftale, der afholdt dem fra at interviewe andre eksperter om forskningen før publicering.
Men siden pressemeddelelsen er kommet ud, har den videnskabelige verden bestemt givet sin mening til kende. The European Food Safety Authority har for eksempel nu konkluderet at designet, rapporteringen og analysen af studiet, som det fremgår af rapporten, er utilstrækkelig.
Studiet var delvist betalt af CRIIGEN, der propaganderer mod bioteknologi. CRIIGENs videnskabelige bestyrelse er ledet af ingen ringere end Séralini selv, der netop har udsendt en bog (på fransk) og en dokumentarfilm, der problematiserer genmodificeret mad.
Denne debat er vigtig, fordi mange genmodificerede fødevarer giver store fordele for befolkningen og miljøet. De muliggør, at landmænd kan producere højere udbytte med færre tilsætningsstoffer (såsom pesticider), hvilket muliggør, at mere mad kan produceres på de eksisterende landbrugsarealer. Hermed færre menneskelige indgreb i de naturlige økosystemer med større biodiversitet som følge. Men det er selvfølgelig Séralinis billeder af kræftramte rotter gnaskende på genmodificerede majs, der i stedet har brændt sig ind i den offentlige forståelse.
Séralini-fiaskoen var kun en uge gammel, da det Bangladesh-ledede Climate Vulnerability Forum den 26. september lancerede den anden udgave af Global Vulnerability Monitor.
Overskrifterne for lanceringen var virkelig alarmerende: Over de næste 18 år vil global opvarmning dræbe 100 millioner mennesker og koste op mod 38 milliarder kroner årligt.
Disse officielle udmeldinger var højst misledende og tydeligvis tiltænkt at skulle chokere omverdenen. Langt størstedelen af dødstilfældene, der diskuteres i rapporten, kommer ikke fra global opvarmning. Udendørs luftforurening, der stammer fra afbrænding af fossile brændsler, og ikke global opvarmning bidrager til 30 procent af alle dødstilfældene i studiet. Og 60 procent af det totale antal dødstilfælde skyldes afbrænding af biomasse (såsom dyreekskrementer og afgrøderester) til madlavning og temperering, hvilket ikke har nogen relation til hverken fossile brændsler eller global opvarmning.
Alt i alt har ønsket om at få opmærksomhed fået Climate Vulnerability Forum til at tolvdoble antallet af klimarelaterede dødstilfald og firedoble de potentielle økonomiske omkostninger. Men rapporten vil blive brugt som et holdkæftbolsje til dem, der mener, at elektriske biler eller solpaneler (teknologier, der kun vil gøre en marginal forskel grundet deres store udviklingsomkostninger) er løsningen på klimaforandringerne.
De teknologier, der virkelig kan gøre en forskel hurtigt og økonomisk effektivt, er røggasrensning, der fjerner partikler fra kraftværkerne. Og katalysatorer, der reducerer forureningen fra biler og tilsvarende opfindelser. Når vi udelukkende fokuserer på at mindske CO2-udledning, glemmer vi at hjælpe mange flere, langt hurtigere og langt billigere.
Ligeledes vil udfordringen i at nedbringe indendørs luftforurening først blive løst, når alternative energikilder som petroleum, propan og netbaseret elektricitet er til rådighed.
Hvis Global Vulnerability Monitors anbefalinger til at reducere fossile brændsler blev ført ud i praksis, ville det betyde lavere økonomisk vækst og en bibeholdt afhængighed af ekskrementer, afgrødsrester og lignende lavkvalitetsbrændsler, der ville forlænge lidelserne relateret til indendørs luftforurening.
Konfronteret med deres overdrivelser, svarer forfatterne: Hvis du reducerer skadelig luftforurening, er det svært ikke også at reducere den opvarmende udledning. Men hvad angår både udendørs og indendørs luftforurening, er det snarere modsat: Lavere CO2-udledning ville betyde flere dødstilfælde grundet luftforurening.
Når skræmmebilleder erstatter videnskabelig debat, om det så gælder genmodificerede majs eller klimaforandringer, går det ud over os alle. Vi fortjener bedre.
Bjørn Lomborg er adjungeret professor og leder af Copenhagen Consensus CenterKronikken har tidligere været offentliggjort i Project Syndicate