Partifælle til Mette Frederiksen: Hvad er din vision for Danmark i 2050?

Statsminister Mette Frederiksen (S) bør stille sig i spidsen for denne generations altoverskyggende opgave: en gigantisk omstilling fra brug og smid væk-kultur til et bæredygtigt samfund, skriver økonom i dagens kronik

Partifælle til Mette Frederiksen: Hvad er din vision for Danmark i 2050?

VORES NYE STATSMINISTER er kommet stilsikkert i gang i sit nye job, og vi ved, at hun blandt sine største mærkesager har øget velfærd, differentieret tilbagetrækning og en klimalov med 70 procent reduktion af Danmarks CO2-udledninger i 2030.

Det er store og markante politiske mærkesager. Men der mangler noget. Hvad er Mette Frederiksens (S) vision for Danmark de næste 10, 20, 30 år? Hvilken retning brænder hun for at trække Danmark i som samfund? Og hvordan kommer vi derhen?

PÅ LØRDAG på Socialdemokratiets kongres i Aalborg har statsminister Mette Frederiksen en god anledning til at give sit bud, når hun stiger op på talerstolen for at lade sig hylde som partileder og Danmarks yngste statsminister nogensinde, men også for at tale til partikammeraterne og resten af befolkningen.

Og det haster.

For det bliver stadig mere klart, at vores nuværende levevis er uholdbar for både naturen og os mennesker. Men det haster også, fordi vi lever i en brydningstid, en overgangsperiode fra en fase af kapitalismen, den neoliberale finanskapitalisme til en endnu udefineret ny fase – det kun fjerde skifte på 200 år. For hvis midten i europæisk og dansk politik ikke snart kommer med en vision og nogle tanker om den ønskede retning, så vil andre snart tage over og sætte retningen.

Nogle ønsker en form for socialisme. Andre ønsker statskapitalisme eller stærkmandskapitalisme som i Kina, Tyrkiet og Rusland. Andre igen går ind for en teknokratisk overvågnings- og opmærksomhedskapitalisme, eller at vi fortsætter i det neoliberale spor trods de dårlige erfaringer. Derfor er der netop nu for alvor brug for, at den politiske midte kommer med nogle visioner om, hvilken form for kapitalisme vi vil arbejde for, og hvilken retning den skal trække Danmark og Europa i.

SVARET FRA METTE FREDERIKSEN og hele paletten af danske midterpartier fra SF, Alternativet og Radikale Venstre til Det Konservative Folkeparti og Venstre bør være ingen af ovennævnte, for de fører ikke til et ønskværdigt samfund baseret på blandt andet demokrati, bæredygtighed, tolerance, fairness, inklusion, fællesskaber, privatlivets fred, innovation og virkelyst.

I stedet er svaret bæredygtig velstand – for både natur og menneske. I den vestlige verden og i Danmark er vi kommet op på et næsten ufatteligt velstandsniveau. Vi er i dag mere end tre gange så rige som i 1960’erne. Men det er også stadig mere klart, at væksten og velstanden er sket på naturens og mange menneskers bekostning. Vi har udpint klodens ressourcer i vores jagt på et velstående og mageligt forbrugssamfund.

Mange mennesker har heller ikke deltaget i velstandsfesten eller mistrives i det samfund, den hidtidige kapitalisme har skabt. En fedmeepidemi har hærget kloden i mange årtier nu, og andelen af børn og unge og faktisk også voksne, der psykisk mistrives, stiger kraftigt i de her år over store dele af kloden – også i Danmark.

Udpiningen af naturen er nået så langt nu, at den er begyndt at blive selvdestruktiv. Naturen slår simpelthen igen med mere ustabilt vejr, tørke, oversvømmelser, erosion og lignende, og det koster på den fælles velstand og vil kun komme til at koste endnu mere i de kommende årtier.

Derfor bør vi stræbe efter, at den nye kapitalisme ikke bliver mere af det samme med blind fokus på effektivitet og kortsigtet profitmaksimering. Vi skal væk fra mange års overflodskultur og brug og smid væk-kultur og i stedet udvikle en kapitalisme, hvor fokus i de kommende år og årtier bliver på en omstilling til ”bæredygtig velstand”, både for natur og menneske. Det vil sige en omstilling over mod en mere bæredygtig – eller cirkulær – samfundsmodel end det, vi ser i dag, hvor der også er en bedre balance mellem vores liv i den digitale og analoge verden. Det er et samfund, hvor tankegangen er langsigtet, ikke kortsigtet.

DET BLIVER EN KAMP imod et støjende og teknologi-fikseret overvågningssamfund, hvor mange virksomheders forretningsmodel er baseret på at distrahere os og få så meget af vores opmærksomhed som muligt, og hvor der er kraftig tendens til monopoldannelse. Og det bliver et opgør med en kapitalisme, hvor børn er blevet gjort til forbrugere, fra de er helt små og ikke har fået lov til at være børn særlig længe. Det er farvel til brug og smid væk-velfærdssamfundet og goddag til det bæredygtige samfund.

Det bliver en omstilling, som vil tage mange årtier og være de kommende generationers megaprojekt, ligesom velfærdsstaten har været det for generationerne før helt tilbage fra 1930’erne og til nu.

At få omstillingen sat i gang og på skinner bliver det kommende tiårs månelanding.

Det er ikke bare en kæmpe omstilling af vores samfund og tankesæt, vi har også travlt. Så derfor må alle håndtag tages i brug.

Her skal blot nævnes nogle stykker.

FØRST: BÆREDYGTIGHED SKAL gennemsyre al tankegang og skrives ind som overordnet formål overalt, hvor det er relevant i dansk lovgivning, politikarbejde og offentlig administration. Med den kommende klimalov kommer vi et godt stykke af vejen, men selv institutioner som Nationalbanken skal have det indføjet. Den globale pengepolitik har været ekstremt ulighedsskabende de seneste 10 år, hvilket ville være undgået, hvis bæredygtighed havde været et politikmål for for eksempel Den Europæiske Centralbank.

Vores tankegang og prioriteter styres ofte af det, vi måler på, og derfor skal der udvikles og styres efter nogle bedre og bredere velstandsmål end det nuværende gammeldags bnp.

Flere og bedre indikatorer for blandt andet klimaet og menneskelig trivsel og ulighed skal udvikles og bruges. Hjemlige forskere og statistikere er i gang, men få millioner kroner ekstra kunne accelerere arbejdet og implementeringen.

Vores politikere må gå forrest i omstillingen – helt bogstaveligt. Folketinget skal gøres mere bæredygtigt, og nedbringelsen af ressourceforbruget skal løbende rapporteres til befolkningen. Ditto med statsministeren og alle hendes ministre, de andre partier og kongehuset. Og vi skal alle bidrage, hvis vi skal nå klimamålene.

I bæredygtighedssamfundet er kortsigtet tænkning yt, og fokus er på det lange sigt. Det betyder blandt andet ja til kvindekvoter i erhvervslivets top, fordi ligestillingen går for langsomt, og kvinder typisk tænker bredere og mere holistisk end mænd og dermed kan sætte mere fart på omstillingen.

Det betyder også, at de største virksomheder skal droppe deres kortsigtede fokus på kvartalsregnskaber og nøjes med halvårsregnskaber. Og pensionskasserne, med ATP i spidsen, skal tage det næste skridt i arbejdet med bæredygtige investeringer.

DANMARK HAR ET STÆRKERE fundament end de fleste andre lande til at omstille sig til et bæredygtigt samfund. Vi har orden i vores nationaløkonomi, et stabilt politisk system, er omstillingsparate og er godt uddannede.

Spørgsmålet er, om vi kan overkomme vores magelighed og gamle vaner og skrue ned for vores overflodsliv.

Det ville hjælpe meget, hvis Mette Frederiksen på lørdag går forrest – både som person, formand og statsminister – og i talen tager de lange briller på og opstiller nogle visionære hegnspæle for befolkningen og vælgerne. Forhåbentlig griber hun muligheden. Jeg kender en genbrugstøjsbutik med masser af tøj, der ville klæde hende.