Prøv avisen
Kronik

Flygtningepolitik fylder i Østrig efter stor tilstrømning

Det lød fra alle, vi talte med, at den overvældende tilstrømning af migranter i 2015/2016 og statens åbenlyse tab af kontrol med flygtningestrømmene i en periode har været absolut udslagsgivende for østrigsk indenrigspolitik lige siden, skriver dagens kronikører.

Karin Riis-Jørgensen og Birger Riis-Jørgensen

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.

Den østrigske regering har som hovedopgaver for sit EU-formandskab sat fokus på at styrke EU’s ydre grænser og at få etableret opsamlingslejre på den anden side af Middelhavet. Det løser naturligvis ikke udfordringen med integration, skriver dagens kronikører

MUSIKKEN STRØMMER UD – fra spillesteder, fra Wiener-operaens store digitale udendørs skærm, gennem højtalere så mange steder. Wien er en vidunderlig by. I år kåret af The Economist som den by i verden, det er bedst at leve i. Vi er netop kommet hjem efter tre dages samtaler med politikere, redaktører og østrigske studerende, herunder en ung bachelormor med egyptiske rødder og hovedtørklæde. Vi vil i den kommende tid tage pulsen på Europa i forskellige EU-lande. Den østrigske er nærmest hvilepuls. En konservativ politiker fra Det Østrigske Folkeparti (ÖVP) fastslog: To ud af tre østrigere bakkede op om EU ved folkeafstemningen før Østrigs medlemskab i 1995. Og sådan er det fortsat. Han tilføjede om regeringspartneren: Frihedspartiet (FPÖ) må acceptere ikke at sætte spørgsmålstegn ved medlemskabet, så længe man er i regering med os. Og det respekterer Jörg Haiders gamle partikammerater. Så alt er kedsommeligt forudsigeligt – og dog.

I Østrig ved man af dyrekøbt erfaring, hvor dramatiske ændringer kan blive. Østrig-Ungarn faldt fra hinanden for 100 år siden. Man bliver hele tiden i Wien mindet om dette store rige midt i Europa med dets rige kultur og mange nationaliteter. I århundreder holdt østrig-ungarerne de muslimske osmannere fra Tyrkiet stangen på vegne af det kristne Europa. Nu ser man forbløffende mange steder i Wien kvinder i lange kofter over lange bukser og med hovedtørklæde.

Af en befolkning på små ni millioner er 700.000 muslimer. Af mange forskellige slags. Mange tyrkiske grupper har levet i Østrig i mange årtier. Ved parlamentsvalget i 2017 stemte nogle af dem på Frihedspartiet, som for mange står som partiet, der samler alle de antimuslimske, antisemitiske, ja, antidemokratiske strømninger op.

Tidligt i år rystedes Frihedspartiet af endnu en skandale. Det kom frem, at studentersammenslutningen Burschenschaft Germania i Wiener Neustadt havde en visebog med ekstremt racistiske og antisemitiske sange. Det mindede på ny om de østrigske og tyske nazisters uhyrligheder under Det Tredje Rige, som mange østrigere med begejstring lod sig opsluge af i 1938. Frihedspartiet blev stiftet i 1950’erne af gamle SS-officerer. Ikke overraskende var der prominente frihedspartifolk i Burschenschaft Germania i 2018. Men muslimske østrigere med tyrkiske rødder stemte altså også på Frihedspartiet i 2017, fordi de er imod de mange syriske flygtninge i Østrig.

Det går godt i Østrig! Høj økonomisk vækst. Bedre styr på statsgælden. Fem procent arbejdsløshed. Og stor politisk stabilitet. Nu snart et år efter valget har ÖVP i meningsmålingerne lagt endnu nogle procentpoint til det i forvejen ekstremt gode valgresultat. Koalitionspartneren, Frihedspartiet, ligger også rimelig stabilt. Og forbundskansleren, den 32-årige Sebastian Kurz, er populær langt uden for ÖVP’s rækker. Af venner som fjender spås han allerede nu yderligere en valgperiode som kansler.

Og alligevel er migration og flygtninge det altdominerende tema. Det lød fra alle, vi talte med, at den overvældende tilstrømning af migranter i 2015/2016 og statens åbenlyse tab af kontrol med flygtningestrømmene i en periode har været absolut udslagsgivende for østrigsk indenrigspolitik lige siden.

Der er mange flygtninge, migranter, indvandrere i Østrig. Mens Danmark i årene 2014-2017 modtog 58.000 asylansøgninger, var tallet i Østrig 201.000. Navnlig i 2015 brast alle diger, da syrere og mange andre begav sig på vej op gennem Balkan og af Ungarn, Kroatien og Slovenien blev vinket videre til den østrigske grænse. Også østrigerne søgte at lette migranternes vej til Tyskland. Men mange måtte blive i Østrig, fordi Tyskland begrænsede tilstrømningen.

I de første septemberdage i 2015 herskede ”Velkommen her!”-kulturen. Den stikker dybt. Østrig har i hele efterkrigstiden taget imod hundredtusinder af ungarere, tjekker, slovakker og polakker, der flygtede fra undertrykkelse i Sovjetblokken og mennesker på flugt fra krigene i det tidligere Jugoslavien. Det er østrigerne stolte af. Hertil kommer, at mange østrigske familiehistorier rummer fortællinger om samfundsundergang, armod, totalitarisme, krig og flugt.

Vi konfronterede en fremtrædende politiker fra Det Østrigske Folkeparti med en ung muslimsk bachelors insisteren på, at det ikke er migranterne, men østrigerne, der skal tilpasse sig en ny tid. Og vi fik som første reaktion hendes egen mors familiehistorie: De var østrigere hjemmehørende i Serbien fra gammel tid. Flygtede fra serberne, da Anden Verdenskrig brød ud. Morbrødrene kom i tysk krigstjeneste og døde eller kom i krigsfangenskab – og så migration til USA. Dernæst understregede ÖVP-politikeren, igen med udgangspunkt i hendes slægtninge i USA, at integration tager generationer. Først derpå satte hun fokus på de aktuelle problemer med migranterne i Østrig. Hendes reaktion rammer meget godt den tone i den offentlige debat, som forbundskansler Kurz insisterer på. Saglighed. Mådehold i udtryksmåden. Den stadige søgen efter en ikke-konfrontatorisk vej frem.

Ved forrige parlamentsvalg i 2013 kom asylsøgere og indvandring ind på en niendeplads over temaer, der optog vælgerne. I efteråret 2017 kom det samlede tema – asylansøgere, indvandring, integration, islam og misbrug af sociale ydelser – ind på en altdominerende førsteplads hos Frihedspartiets og Det Østrigske Folkepartis vælgere. Mange fra Socialdemokratiet (SPÖ) prioriterede valgtemaerne anderledes. Først nu er også socialdemokraterne mere afklarede. De har netop færdiggjort et positionspapir, der ikke lader regeringens håndfaste integrationspolitik meget efter.

Vi talte også med en af hovedstadens socialdemokrater i partihovedkvarteret på Löwelstrasse i Wien. Det ligger tæt ved Café Landtmann, hvor Sigmund Freud og komponisten Gustav Mahler kom for mere end 100 år siden. Meldingen fra vores samtalepartner var forbløffende klar: Det må være slut med yderligere indvandring, indtil integrationen er lykkedes for dem, der allerede er her. Østrig har i mange omgange klaret tilstrømningen af mennesker udefra. Problemet er, at muslimer ikke vil lade sig integrere værdimæssigt. De er i færd med at ændre det østrigske samfund. Under de omstændigheder forgifter migration det østrigske samfund. Dette spørgsmål må derfor isoleres fra andre vigtige samfundsspørgsmål, så vi kan koncentrere os også om dem, sagde denne midtsøgende socialdemokrat. Forbundskansler Kurz ville sikkert bemærke sig en sådan analyse fra en socialdemokrat. Men for tiden har Kurz travlt med Østrigs EU-formandskab i andet halvår 2018.

Den østrigske regering har som hovedopgaven for sit EU-formandskab valgt at sætte fokus på vigtigheden af at styrke EU’s ydre grænser, at få etableret opsamlingslejre på den anden side af Middelhavet og at få øget samarbejdet med afrikanske lande, så deres unge mennesker kan se en fremtid for sig derhjemme. Det skal også standse tilstrømningen til Østrig, men løser naturligvis ikke integrationsudfordringen.

Langt ind i 2017 lå Frihedspartiet i meningsmålingerne til at sejre stort ved parlamentsvalget i oktober samme år. Som tidligere i Østrigs historie var vælgerne trætte af de mangeårige regeringskoalitioner mellem Socialdemokratiet og ÖVP. Med Sebastian Kurz som ny leder og hans nye folkeparti vendte stemningen. For mange blev Kurz, hans evne til at finde de rigtige ord og den kurs, han udstak, ensbetydende med fremtiden. På vej til Wien advarede en fremtrædende dansk økonom os mod Kurz. Måske spøgte Frihedspartiet i baghovedet på pågældende. Indtil det modsatte bevises, må man give Kurz, at han og hans parti grundlæggende evner at tumle de mørkere kræfter i Østrig.

Uhyggeligt meget afhænger dog af, om man også får løst migrationsudfordringerne.

Karin Riis-Jørgensen er tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Birger Riis-Jørgensen er tidligere ambassadør.

Birger Riis-Jørgensen.