Prøv avisen

Folkeskolen trænger til mere civilsamfund

Det er regeringens stålsatte ambition, at nutidens skolebørn bliver den bedst uddannede generation i danmarkshistorien, skriver dagens kronikører. Arkivfoto 2007. Foto: Steffen Ortmann Denmark

Det er regeringens stålsatte ambition, at nutidens skolebørn bliver den bedst uddannede generation i danmarkshistorien, skriver dagens kronikører

I BALLERUP OG FAVRSKOV KOMMUNER går der enkelte teenagere rundt, som er skoletrætte. Det er ikke en nyhed. Det gør der faktisk i alle landets kommuner. Det ville i sandhed være en nyhed, hvis ingen teenagere var skoletrætte.

Når der er grund til at dvæle ved de skoletrætte teenagere i netop Ballerup og Favrskov Kommuner, er det, fordi de siden i sommer har været begunstiget af, at kommunerne har indledt et samarbejde med foreningen Talentspejderne.

LÆS OGSÅ: Den totale lærerkrig bør undgås

Foreningen stiller en række frivillige fra erhvervslivet til rådighed som mentorer for de skoletrætte teenagere i alderen 12-15 år. Foreningen har dygtigt set, at problemerne med skoletræthed i folkeskolen kan mindskes ud fra samme model som andre erhvervsmentorordninger, der henvender sig til unge under ungdomsuddannelser senere hen i livet.

Den frivillige og ulønnede mentor mødes med den unge en gang om ugen i 24 uger på mentorens arbejdsplads. Ledelsen af virksomheden giver de ansatte fri til at lave frivilligt socialt arbejde i 45 minutter om ugen. Omvendt forpligter medarbejderne sig til at bidrage med tilsvarende 45 minutter af deres fritid.

Siden forsøget gik i gang sidste sommer, er de skoletrætte unge blevet bedre til at passe deres skolegang, mens færre kommer ud i alvorlige problemer ved siden af skolen. Forsøget bliver nu permanent i de to kommuner, mens både Randers og Silkeborg Kommuner har tænkt sig at følge efter.

Når vi opholder os ved dette eksempel, er det, fordi det er et forbilledligt eksempel på dét, vi meget gerne vil have mere af: inkludering af ressourcer fra hele samfundet i skabelsen af en bedre folkeskole.

Tænk engang over eksemplet igen:

Dér ser man erhvervslivet, der bidrager med tid. Dér ser man kommunen og skolen, der bidrager med tillid og åbenhed. Dér ser man civilsamfundet og foreningen bidrage med innovation, erfaring, viden og pædagogik. Dér ser man borgerne, der bidrager med deres livserfaring, tid og omsorg. Dér ser man de skoletrætte teenagere, der ser gladere ud.

FOLKESKOLEN STÅR FORAN et stort løft i kvalitet og faglighed. Det er regeringens stålsatte ambition, at vore børns primære læringsarena i barn- og ungdommen skal sikre, at de bliver den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Det er en ambition, der er til at tage at føle på!

En del af denne udvikling kan kun komme ved, at vi bliver bedre til at inkludere de ressourcer og den viden, der findes lige for foden af folkeskolen nemlig i civilsamfundet. Det kan både være forældre, foreninger og mentorer pointen er, at ressourcerne er der, og de er til for at blive brugt noget mere til gavn for eleverne. Og det er ikke kun de skoletrætte teenagere, der bør udsættes for større inkludering af hele lokalsamfundets ressourcer.

I DE SENERE ÅR har man set en række kommuner bevæge sig i forhold til måden, man skaber velfærd på. Der er i hvert fald efterhånden en række kommuner, der er kommet til den erkendelse, at velfærden bliver bedre af, at man skaber den i samspil med borgerne og i samspil med civilsamfundets foreninger.

Det er en udvikling, som Frivilligrådet har skubbet på ud fra den tro, at giver man borgere og civilsamfund medbestemmelse og mulighed for at være medproducenter, gøres velfærdsydelserne levende. De får et udtryk, man kan kende sig selv i. Og frem for alt frisættes de forhåndenværende ressourcer i et lokalsamfund på en måde, der styrker fællesskab og ansvarstagen.

I manifestet for Ny Nordisk Skole, som blev knæsat i 2012, hedder det, at folkeskolen skal etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv.

Når folkeskolen i Danmark nu løftes, er det med respekt for de værdier, vi har båret frem gennem generationer i folkeskolen: dannelse, trivsel, demokratisk forståelse, tillid og respekt.

Ligesom det ny nordiske køkken tager bestik af og bruger de danske råvarer, der er lige for næsen af os alle, så tager Ny Nordisk Skole også bestik af den særlige danske samfundsmodel. Derfor indgår foreningslivet som en dimension i Ny Nordisk Skoles manifest, og derfor fremsætter vi nu her forslag til, hvordan vi kan blive bedre til at tænke innovativt og inddragende, som det for eksempel er sket i Ballerup og Favrskov Kommuner.

HVAD BETYDER DET SÅ konkret? Helt konkret handler det om at skabe rum for udøvelsen af frivillighed i skolen. Skolen bør fungere som en eksemplarisk praksis, hvor eleverne kan se betydningen af frivillig indsats i dagligdagen.

I regeringens udspil til folkeskolereformen Gør en god skole bedre indgår der blandt andet et forslag om nye aktivitetstimer. Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige timer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp.

Her er helt oplagt en mulighed for, at skolerne, lærerne og foreningerne fra civilsamfundet finder sammen og udtænker indhold sammen. At man fra skolens side ser foreninger som sociale og pædagogiske entreprenører, der kan supplere egne kompetencer.

Når nye logikker og nye tilgange til læring og pædagogik mødes, skabes der nye inspirerende tilbud til vores børn. Aktivitetstimerne repræsenterer denne mulighed for innovation det kunne for eksempel være inden for svømning, fodboldtræning, naturlære, skoleskak eller noget helt andet.

En anden ressource, som folkeskolen meget gerne må inddrage noget mere også i undervisningen er forældrene.

Et eksempel på en fin inddragelse af forældrenes ressourcer findes i Lyngby-Taarbæk Kommune på Engelsborgskolen. Her har man lavet en forældrebank, hvor forældre kan byde ind med kompetencer, som skolen kan trække på i både undervisningen og fritidsaktiviteter.

Vi sidder på en guldgrube af liv, uddannelse og viden ophobet i baglandet. Den skal vi forstå at drage fordel af. Vejen til en bedre folkeskole går også gennem en større deltagelse fra forældrenes side, så de oplever mere indflydelse på og ejerskab til deres børns skolegang.

Denne inddragelse er naturligvis dobbelt: Den fordrer af forældrene, at de repekterer lærernes integritet, faglighed og erfaring.

Forhandlingerne om folkeskolereformen forestår stadig, og resultatet af de forhandlinger er derfor endnu ukendte. Men sikkert er det, at civilsamfundets rolle og inddragelse fremover i folkeskolens indre liv bør blive støt stigende.

Der ligger simpelthen for mange ressourcer gemt der til at overse dette potentiale for folkeskolen og for vore børn.

Christine Antorini (S) er børne- og undervisningsminister, og Vibe Klarup Voetmann er formand for Frivilligrådet