"Kun få vil hjælpe andre" var overskriften på en artikel i Kristeligt Dagblad lørdag den 11. april. Ifølge artiklen er det vanskeligt at "rekruttere danskere til frivilligt socialt arbejde". Artiklen henviser til en dansk undersøgelse fra Capacent Epinion, som viser, at kun 11 procent af danskerne i dag udfører frivilligt socialt arbejde.
Ifølge en lignende undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet er det en halvering i forhold til for blot fem år siden. Her var det 20 procent af danskerne, som udfører frivilligt socialt arbejde. I artiklen fortæller Poul Struve Nielsen fra Kirkens Korshær, at "rekrutteringen af frivillige er et problem, som alle organisationer arbejder med i dag. Der er mange flere, som skal spille golf og tager ud at rejse i stedet for at engagere sig i medmennesker og i samfundet".
Det er alarmerende, hvis det er sandt, at vi danskere er så optagede af os selv og vores eget liv, at vi ikke har tid til at tage os af samfundets svageste. Forholder det sig sådan, vil det også være dræbende for fremtidig rekruttering af frivillige. For hvordan vil organisationerne og folkekirken fremover fungere, hvis der ikke findes frivillige?
Torsdag den 16. april kunne man så i Kristeligt Dagblad læse en lidt mere opmuntrende artikel under overskriften: "Danskerne vil gerne udføre frivilligt, socialt arbejde". I artiklen refereres til en anden dansk undersøgelse. Ifølge den ville 59 procent af alle danskerne gerne udføre frivilligt arbejde, hvis de kunne gøre det i arbejdstiden - og vel og mærke få deres løn.
Jeg mener ikke nødvendigvis, at vi danskere behøver få betaling fra vores arbejdsgiver for at udføre frivilligt arbejde. Jeg mener heller ikke, at det behøver at være så vanskeligt at rekruttere frivillige. Jeg tror faktisk, der er et stort uudnyttet potentiale af frivillige.
Her taler jeg ud fra min egen erfaring med at rekruttere frivillige. Vores projekt i Kapernaum for hjemløse har lige siden vores start i 2003 haft let ved at skaffe frivillige. Og det endda, selvom vi ikke bruger en eneste krone på rekruttering eller PR.
Siden 2003 har vi haft et støt stigende antal frivillige, så vi for tiden er over 100 aktive. Alt lige fra reklamefolk, dyrlæger, læger, coaches, sygeplejersker, frisører, kokke og jurister til journalist-studerende og en lang række andre frivillige med forskellige kompetencer og ressourcer.
Vores projekt yder gratis varm mad og kage til byens hjemløse om søndagen samt fester ved højtiderne, påske, pinse og juleaften. Vores projekt har nydt megen positiv omtale i medierne, og det har naturligvis også gjort, at interesserede hører om os.
Vi er også blevet kontaktet af foreninger og loger, som gør meget for at hjælpe os. Det meste af arbejdet med rekruttering af frivillige handler om at dele viden og at netværke, og det behøver ikke koste penge. Sagt lidt populært, er den mest dyrebare hjælp gratis. For den hjælp vi kan få, kan ikke købes for penge og sker i form af hjælp fra frivillige hjerner, hjerter og hænder.
Jeg oplever faktisk, at der er en overflod af hjælpende hænder. Eksempelvis forud for vores juleaften på Café Sommersko sidste år. Her modtog vi mange henvendelser fra frivillige, som forud var blevet afvist af organisationer, som ikke havde brug for flere frivillige til jul.
Min holdning er den, at enhver frivillig skal tages imod med kyshånd. Jeg har endnu ikke sagt nej til nogen, der har tilbudt at hjælpe. Om det er en frivillig, der vil hjælpe på kortere eller længere sigt gør i princippet ingen forskel for mig.
Det være sig en muslimsk tørklædeklædt kvinde, der vil servere mad for de hjemløse. Det være sig mormoner, der har pakket slik til de hjemløses hunde til jul. Det være sig en ældre kvinde, som kommer forbi med aflagt tøj fra hendes afdøde mand. Enhver hjælp er kærkommen i ethvert projekt.
Organisationerne, der allerede gør et fornemt stykke frivilligt arbejde, skal roses for deres indsats. Det skal folkekirken og dens frivillige sociale arbejde også. I vid udstrækning står og falder aktiviteterne med hjælp fra frivillige. Uden frivillige dør organisationerne og folkekirken.
Jeg skatter det frivillige engagement højt. Det være sig frivillige i menighedsråd eller aktive ulønnede medarbejdere i enhver forstand. Det hører med til den folkekirkelige ordning og tanke, at det er lokale gode kræfter, som virker i og ud fra den lokale kirke og tager aktivt del i kirkens liv og vækst.
Det er de gode lokale og frivillige kræfter, som skal bære folkekirken ind i fremtiden. De frivillige er i antal langt større end antallet af lønnede medarbejdere. Folkekirken skal naturligvis skatte sine professionelle, lønnede medarbejdere højt, men de frivillige er nu engang forudsætningen for, at de lønnede ansatte har medspillere til at løfte kirkens opgaver.
Det er min opfattelse, at organisationerne og folkekirken skal blive bedre til at rekruttere frivillige. Det bør ikke være tilfældet for folkekirken, at den mangler hænder til sit frivillige arbejde. Problemet ligger snarere i, at der er kirker og menigheder, som ikke har gjort sig overvejelser nok om, hvad de vil med deres kirke. Det er ikke godt nok.
Kirken skal blive mere tydelig og have en klarere profil. Så vil den også blive respekteret for sin indsats i lokalområdet. Det er kirkens pligt at træde i karakter og formidle det kristne budskab. Også i handling.
Guds ords skal forkyndes og ikke kun med ord. For som der står skrevet i 1. Joh. kap.3, 18: "Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed". Disse ord forpligter kirken. Træder kirken og menigheden i karakter og tager initiativ til et projekt i lokalsamfundet, der tydeligt viser kirkens profil og værdier, vil det give kirken en tydelig identitet - indadtil og udadtil. Folket vil søge kirken, hvor kirken søger folket.
Asser Skude er sognepræst i Kapernaum-Ansgar Pastorat og bispekandidat i Københavns Stift