MIN SKOLE DØR, hvis lærerne uddannes med didaktiserende, digitaliserende data-empiri og test med idealer fra natur- og lægevidenskaben.
Med andre ord: Den gældende skolelov og loven om læreruddannelsen skal ændres. Hvilke politikere vil i denne valgkamp stille op til sådanne ændringer?
Jeg er en anfægtet tidligere lærer. Jeg er anfægtet af tidens umenneskeliggørelse af pædagogik, opdragelse og uddannelse.
Efter at jeg forlod min elskede skole, fordi jeg ikke mere ville være med til umenneskeliggørelsen, kom jeg ind i de universitetsmiljøer, der forsker i pædagogik, opdragelse og uddannelse.
Men jeg opdagede også her, hvordan globaliserings- og konkurrencestatspædagogikken medførte, at de fleste i deres forskning – også i læreruddannelsen – svømmer med på den tsunamiagtige læringsbølge med empiri, målinger, tests og digitaliserede, didaktiserende koncepter og metoder.
Der foregik altså den samme udvikling i forskningsmiljøerne, som i den skole, jeg netop havde forladt.
MEN DER VAR HELDIGVIS OGSÅ mennesker i mit nye liv, der med lidenskab og personlig styrke var med til at skabe et meget givende og kritisk forskningsmiljø.
Sådanne mennesker mødte jeg tillige i den kritiske pædagogiske tænketank Sophia, som jeg blev inviteret ind i. I både universitetsmiljøet og Sophia-miljøet mødte jeg nogle yderst interessante mennesker, og jeg vil her omtale et af de mest kritiske mennesker, som jeg mødte: Gert Biesta, en hollandsk forsker i pædagogik.
I hans forfatterskab mødte jeg begreber, filosofiske overvejelser og en pædagogisk tænkning, som betød, at jeg sammen med andre kunne rejse en kritik herhjemme i Danmark af den herskende uddannelsespolitik.
Med Gert Biestas tænkning er der mulighed for, at den døende skole kan genoplives.
HVIS MAN SPØRGER GERT BIESTA, hvad man som underviser kan bruge hans tanker til, lyder svaret: Rent faktisk meget lidt – altså hvis man forstår ”at bruge” som det at gøre noget, som udtryk for en produktion.
Gert Biesta går ikke så meget op i, om man vil holde sig bogstaveligt til det, han har skrevet.
Han håber, at man viderefører det teoretiske og praktiske lærerarbejde i en ”lignende ånd”, som ligger i hans uddannelsestænkning. Hvilken ”ånd” tænker Gert Biesta på?
Hans udgangspunkt er, at pædagogikkens og undervisningens processer og praksisser ikke er maskinelle, men at vi tværtimod bør omfavne risikoen for, at uddannelse måske slet ikke virker.
Det er en svaghed, der ikke kun skal forstås som et problem, der skal overvindes, men skal snarere forstås som selve den ”dimension”, der gør pædagogikkens og undervisningens processer og praksisser til netop pædagogik og undervisning.
Det er ikke i Gert Biestas ”ånd” at komme med håndfaste metoder og entydige mål for at opstille skemaer, ranglister eller didaktiske figurer.
Pædagogik hænger for ham sammen med komplekse og ubestemmelige samt modstandsfyldte og besværlige forhold, som ikke kan tilgodeses i en skematiseret, instrumentel undervisning eller i ren produktion.
Børn og unge skal have mulighed for at ”komme ind i verden” som de ”unikke” subjekter, de er, og derfor lader han spørgsmålet om menneskets menneskelighed stå radikalt åbent.
Ved at lade det besvare igen og igen, kan det hjælpe os til at forblive årvågne, specielt over for forsøg på at begrænse hvad det vil sige at være menneske og leve et menneskeliv.
Det er derfor i den græske betydning af skole som ”fri tid”, at Gert Biesta mener undervisningen kan blomstre. Undervisningen skal – uafhængigt af faste samfundsmæssige forestillinger og definitioner – suge næring fra det, der ikke specifikt er bundet til tid og sted, men som mere overordnet drejer sig om etiske, religiøse, æstetiske og politiske problemstillinger.
DET MEDFØRER, at man som lærer bør holde muligheden åben for noget helt nyt, noget, der i radikal forstand kommer udefra som noget, der transcenderer den lærendes selv, transcenderer den, der undervises.
Dybest set er undervisning en gave, der nok kan gives med stor pædagogisk omtanke og faglig indsigt og viden – men det er altid usikkert, hvorvidt gaven gives på det helt rigtige tidspunkt, i den helt rigtige form og med det helt rigtige indhold. Ligesom det er usikkert, om modtageren overhovedet er parat til at modtage gaven.
Denne risiko kalder Gert Biesta kalder en smuk risiko. Det er en markering af, at hverken undervisning eller livet som sådan kan styres, og det er godt, og altså også ligefrem smukt. Biesta peger her på undervisningens æstetiske og religiøse dimension.
Den, der underviser, og de, der modtager undervisning, er i et kunstnerisk felt.
Et felt, hvor tiden står stille omkring et frit menneskeligt tilstedevær og nærvær med et eksistentielt og fagligt indhold i nogle uddannelsespolitiske rammer. Det er ikke et psykologisk rum, heller ikke et sociologisk rum – men derimod et pædagogisk, kunstnerisk undervisningsrum.
HVIS MAN SOM LÆRER, skole og samfund vil værne om en forståelse af et sådant særligt pædagogisk mellemværende som kunstnerisk og tidløst, så må man sætte uddannelse fri fra autoritær styring og forestillingen om at kunne fremtidssikre undervisning.
Gert Biesta gennemsaver med sin tænkning diskussionen om pædagogik, undervisningens indhold, formålet og rammerne for uddannelse og sammensætter de formmæssige uddannelsesflader, så de skærer hinanden på andre måder, end det sker med tidens lærings- og målingssyn.
Som i et prisme brydes tankegangene i nye brudflader, og man kan derved få øje på oversete og nye dimensioner i pædagogik og undervisning.
MIN INTENTION HAR I DENNE KRONIK været at vise, at pædagogik og undervisning kræver politisk omtanke, og jeg vil til slut udfordre politikerne her i valgkampen og spørge:
Vil I ændre skoleloven og loven om læreruddannelsen, så lærerne igen kan få mulighed for at lave god undervisning?
Det vil sige at bygge pædagogik på humanistisk videnskabelighed – i et filosofisk, livsoplysende perspektiv og altså uden de evindelige tests og den digitaliserende målstyring?
På trods af justeringer af skoleloven fra 2013 er det stadig den indstilling, at alting skal kunne vejes og måles, der indtil videre gennemsyrer de uddannelsespolitiske idealer.
Gert Biestas bøger og artikler er oversat til mange sprog, og en lang række artikler og fem bøger er også udkommet på dansk.
Yderligere to bøger af Gert Biesta er netop nu ved at blive oversat.
På dansk er der også udgivet en bog med artikler om Gert Biesta. Den hedder ”Uddannelse for en menneskelig fremtid. Gert Biestas pædagogiske tænkning” og udkom i 2017.