Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) lancerede i sommer med brask og bram Ny Nordisk Skole. Med den kritik, der rettes mod folkeskolen, anerkender jeg behovet for en samlet strategi for folkeskolen, som i de kommende år kan skabe dynamik og fælles retning for folkeskolens mange interessenter.
Der er rigtig mange gode elementer i de 10 mål for Ny Nordisk Skole. Faktisk så gode, at det er svært at være uenig i de fine hensigter og dogmerne bag, i og med at de stadig er beskrevet på et meget overordnet og visionspræget plan. Det ved arbejdsgruppen godt, og det tjener til dens ære, at den i modsætning til den forrige regering inviterer folkeskolens interessenter til reel dialog om, hvordan vi i fællesskab kan konkretisere og udvikle målene for fremtidens folkeskole.
LÆS OGSÅ: Nu er det slut med megaklasser i gymnasiet
Jeg vil her præsentere nogle idéer til, hvordan vi helt konkret kan lægge indhold i de mål for Ny Nordisk Skole, der omhandler henholdsvis øget inklusion, styrkelse af anvendelsesorienteringen i undervisningen, udvikling af nye rum og læringsmiløer og brydning af den sociale arvs betydning. Det er idéer, som ikke er grebet ud af den blå luft, men som tværtimod er initiativer, vi allerede underviser de kommende folkeskolelærere i på landets læreruddannelser, nemlig udeskoler.
Udeskolen er kendetegnet ved, at skolen regelmæssigt lægger undervisningen uden for skolens matrikel og giver eleverne viden og færdigheder gennem en bevidst vekselvirkning mellem autentiske oplevelser og refleksion. I dag praktiserer over 300 skoler i Danmark udeskole.
Konkret indeholder udeskole en række forskellige læringsformer: Geometri kan læres på parkeringspladsen, når eleverne skal finde forskellige geometriske figurer på bilernes logoer, tage billeder af dem og sammenligne bilernes logoer med figurerne i deres geometribog. Det har blandt andet den effekt, at børnene ofte tænker rombe, hver gang de ser en Renault.
Matematik kan læres i parken, hvor eleverne for eksempel får til opgave at måle, hvor højt et egetræ er, og derefter bliver bedt om at regne ud, hvor meget de tre nederste meter af træet vejer. En opgave, der udfordrer børnenes fantasi og evne til at bruge det, de ved om retvinklede trekanter og rumfang.
Skriftlig formulering kan trænes på en stille villavej, hvor eleverne skal iagttage alt det, de kan se på og omkring et hus ude fra vejen, og derefter skrive en historie om de mennesker, der bor i huset. En dreng fra femte klasse, der altid havde svært ved at skrive mere end to linjer, udtalte efter denne øvelse, hvordan han uden problemer havde skrevet to sider: Jeg vidste ikke, jeg kunne skrive en historie, men lige pludselig havde jeg noget at skrive om, og så kom det helt af sig selv.
Udeskolen erstatter ikke traditionel tavleundervisning, men supplerer den ved at bruge andre læringsarenaer for eksempel én dag om ugen. I de tre eksempler bindes de forskellige læringsarenaer sammen, så der bliver en sammenhæng mellem dét, de lærer i klasseværelset, og det miljø, de færdes i i fritiden. Efter udeskolen ser eleverne således hele tiden de geometriske figurer, når de færdes i trafikken, og de forklarer deres forældre, når de sammen går en tur i parken, hvordan man med en pind og et målebånd kan beregne højden af et træ uden at klatre op i det, og de skaber fortællelege med deres søskende og forældre om de mennesker, der bor i husene, de går forbi.
En af grundtankerne i udeskolen er altså, at når man sætter børnene i en læringssituation uden for skolen, kan det kickstarte en proces, hvor børnene også begynder at tænke i læringsbaner næste gang, de er med mor eller far i bilen, i gården eller i supermarkedet. Og her kommer forældrene ind som de læringsagenter, de helt naturligt er. Skolen og forældrene får igennem udeskolen en fælles læringsplatform, hvor forældrene lettere kan bygge videre på den læring, børnene tilegner sig i udeskolen. Forældrene er derfor helt centrale medspillere, hvis skolerne skal realisere udeskolens potentiale.
Konkret skal samarbejdet mellem forældre og skole styrkes ved, at forældrene informeres om udeskoleaktiviteter og deres læringsmål, så de kan bygge videre på dem, når de sammen med deres børn befinder sig i udeskolens læringsarenaer. En anden form kunne være, at forældre, der har mulighed for det, deltager i udeskoleaktiviteterne eller inviterer deres børns klasse på besøg på deres arbejdsplads, hvor der kan skabes nye læringsarenaer. Jeg er sikker på, at det danske erhvervsliv gerne stiller op, når gevinsten er en ny generation af innovative og entreprenante medarbejdere.
Udeskolen skal selvfølgelig bindes sammen med de læringsmål, skolen har. Men når bilernes logoer danner udgangspunkt for matematikundervisningen, skabes en læring, der sidder meget bedre fast, end hvis geometri kun er noget, der er tegnet på en tavle.
Den anden store fordel ved udeskolepædagogik er, at den er som skræddersyet til især de drenge, der ikke kan holde ud at sidde stille i et klasseværelse. Disse drenge får en helt anderledes positiv indgang til læring, når det sker udenfor, hvor deres energi kan bruges positivt. Udeskolen har dermed et potentiale for at opsamle mange af de drenge, der for det første mister lysten til at gå i skole, og for det andet aldrig får de boglige evner, der er nødvendige for, at flere får en videregående uddannelse.
Udeskolen kan også være med til at modvirke det voksende fedmeproblem blandt vores børn. Undersøgelser viser, at børn i udeskolen bevæger sig markant mere end børn i den traditionelle skole. Forskning har desuden vist, at bevægelse og motion fremmer læring både målt på viden og færdigheder. På den led har udeskolen et potentiale for også at højne læring og trivsel hos de såkaldte almindelige elever i folkeskolen og samtidig give dem motion.
Udeskolen er for det tredje en velegnet metode til at styrke anvendelsesorienteringen af undervisningen. Læring sker ikke kun gennem hovedet slet ikke hos børn. Med udeskolepædagogik bruger børnene mange flere sanser i læringsprocessen. Når eleverne både har hørt, lugtet, smagt og set vandet i søen, så forstår de langt bedre, hvorfor frøens og fiskens miljø er vigtigt for deres overlevelse. Den slags sanselige erkendelser er mere tidskrævende, men til gengæld en væsentlig mere effektiv læringsform.
Udeskole har allerede bredt sig til en hel del skoler i Danmark, men der er stadig lang vej, før alle danske børn får udeskole som en del af deres skolegang og endnu længere før udeskoleaktiviteter initieres på en sammenhængende og systematisk måde.
Forskning på området viser, at den væsentligste forudsætning for at konvertere noget af børnenes skolegang til udeskole er lærernes holdninger og kompetencer inden for feltet. Så hvis vi skal have udeskolen til at brede sig, skal der sættes ind med efteruddannelse af lærerne, og der skal udarbejdes undervisningsmaterialer samt lærervejledninger, der understøtter udeskolen.
Ny Nordiske Skole er som skabt til at indføre meget mere udeskole i Danmark og samtidig giver det nordiske perspektiv rigtig god mening, da Sverige og Norge er væsentligt længere fremme med udeskolen, end vi er her i Danmark. Så jeg håber, at Ny Nordisk Skole i Danmark bliver en Ny Nordisk Udeskole, som bæres frem af et tæt samarbejde mellem skole og forældre, da det vil fremme inklusion, innovation og entreprenørskab.
På læreruddannelserne vil vi gøre vores til det.
Thøger Johnsen er institutchef på institut for skole og læring på Professionshøjskolen Metropol i København