Prøv avisen
Kronik

Grundtvigs Kirke har fødselsdag i dag

N.F.S Grundtvig blev født i dag for 232 år siden, og for præcis 75 år siden blev Grundtvigs Kirke i København indviet.

I dag er det 75 år siden, Grundtvigs Kirke på Bispebjerg i København blev indviet med pomp og pragt under nærværelse af kong Christian X den 8. september 1940. Men det vender vi tilbage til lige om lidt.

Lad os først kaste et kort blik på kirkens spændende, men også komplicerede tilblivelseshistorie:

Tanken om at bygge en kirke som mindesmærke for N.F.S. Grundtvig (1783-1872) går tilbage til 1912. Før den tid - og lige siden digterens død - havde man overvejet at rejse en statue. Der blev nedsat en komité og udskrevet flere konkurrencer, dog alle med negativt resultat.

Men ved konkurrencen i 1913 vandt arkitekten Peder Vilhelm Jensen Klint (1853-1930) andenpræmie for et forslag om at bygge et kirketårn med tredobbelt sammensmeltet trappegavl. Dette forslag blev dermed den første spire til Grundtvigs Kirke eller Grundtvigs Mindekirke, som var det oprindelige navn.

Tanken om at knytte tårnet til en kirke af betydelige dimensioner var bestemt ikke fremmed for Jensen Klint. Den nedsatte bedømmelseskomité - hvis flertal snart blev vundet for Jensen Klints ambitiøse kirkeplaner - besluttede sig imidlertid for at rejse tårnet først. Velsagtens især af pekuniære årsager.

Efter Første Verdenskrigs afslutning vedtog Københavns Kommune i slutningen af 1918 at overlade en byggegrund på Bispebjerget til formålet, og tre år senere kunne arbejdet med at opføre tårnet så påbegyndes.

Grundstenen blev nedlagt på Grundtvigs 138-årsfødselsdag den 8. september 1921 - netop i dag for 94 år siden. Så i dag er der faktisk tale om et dobbelt jubilæum.

Første etape - ”Tårnkirken” - blev indviet den 11. december 1927 med kirkeminister og senere biskop i Aarhus Fritz Bruun-Rasmussen (1870-1964) i spidsen.

På slaget 10 lyste biskop Harald Ostenfeld (1864-1934) sin velsignelse over kirken, hvorpå forsamlingen meget passende sang Grundtvigs ”På Jerusalem det ny, på den store Konges by, lad os alle bygge”.

Herefter fulgte prædiken af Grundtvigs Kirkes første sognepræst, Asger Lund Sørensen. På første række sad i øvrigt Asta Poulsen - Grundtvigs datter med hans tredje hustru, Asta født komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs til Wedelslund ved Galten, som Grundtvig ægtede i 1858.

Få dage forinden var Brønshøj Sogns østlige del ved kongelig resolution blevet udskilt til Bispebjerg Sogn med samt den allerede i 1903 anlagte anseelige Bispebjerg Kirkegård på knap 50 hektar. Tårnkirken blev udstyret med sognepræst, alter, prædikestol, orgel og med siddepladser til 200.

Efter Jensen Klints død i 1930 videreførtes arbejdet med fuldførelse af selve hovedkirken af arkitektsønnen Kaare Klint (1888-1954), og i foråret 1940 stod kirken klar. Indvielsen fandt sted kort derefter på Grundtvigs 157-årsfødselsdag den 8. september 1940.

Indvielsen var storslået: Kong Christian X og hele den kongelige familie var til stede under højtideligheden sammen med regeringen - inklusive kirkeminister Vilhelm Fibiger (1886-1978) og rigets gejstlige ledere og øvrige honoratiores.

Biskop Hans Fuglsang-Damgaard lyste velsignelse over kirken efterfulgt af pastor Asger Lund Sørensens prædiken, som hele Danmark kunne følge i den direkte radiotransmission.

Hver eneste af kirkens 1863 stole var besat, og det skønnes, at over 10.000 københavnere havde taget opstilling uden for kirken i silende regn for at opleve den festlige stemning. Og alt dette hurlumhej - selvom der jo på papiret ”kun” var tale om en sognekirke i hovedstadens ”fjerne” nordvestkvarter. Men hvilken sognekirke?

Grundtvigs Kirke er blevet betegnet som ”verdens største landsbykirke med domkirkemål”: Kirkens udvendige længde med våbenhus og kor er knap 76 meter og bredden med sideskibe 35 meter. Tårnets tindehøjde er 49 meter og knejser dermed 80 meter over havet (Bispebjerget er cirka 31 meter over havoverfladen).

Disse domkirkedimensioner gør formentlig Grundvigs Kirke til kongerigets fjerdestørste - dog lidt afhængig af beregningsmetoden:

Dersom den udvendige længde lægges til grund er Aarhus Domkirke den længste med 93 meter og en bredde på 26 meter fulgt af Roskildes 86 meter/28 meter. På tredjepladsen følger Vor Frue i København med 78 meter/31 meter. Og så på fjerdepladsen Grundtvigs Kirke med de 76 meter/35 meter. Viborg indtager femtepladsen med 70 meter/23 meter efterfulgt af Ribes 63 meter/36 meter.

I denne rangfølge er det vanskeligt at indplacere Marmorkirken, som jo er en central kirke: Kuplens indre diameter er 31 meter - dengang den sjettestørste i Europa - og i dag det største kuppelspænd i Skandinavien. Men efter rummål er Frederiks Kirke, Marmorkirken kaldet, måske en af Danmarks allerstørste.

Marmorkirken påkalder sig imidlertid også interesse i relation til bestræbelserne på at rejse et varigt mindesmærke for N.F.S. Grundtvig: På Grundtvigs 100-årsfødselsdag den 8. september 1883 - blot 11 år efter hans død - afsløredes og indviedes nemlig det gyldne jernkors over ”lanternen” på kuppelens top. Og rundt om kirken er der på piedestaler opstillet 14 bronzestatuer af de ledende mænd i den danske kirke fra Ansgar til Grundtvig.

Dermed var Grundtvig for så vidt allerede ”sikret” et fornemt varigt minde - sågar i byens mest eksklusive kvarter bagved Bredgade og lige over for kongens residenspalæ på Amalienborg.

Men dette mindesmærke var tilsyneladende ikke sufficient for Grundtvigs støttebevægelse, thi få år efter Marmorkirkens indvielse i 1898 nedsattes flere komitéer med henblik på at sikre Grundtvig et mere markant og ”selvstændigt” minde.

Og det lykkedes til overflod, kan man vist roligt sige, med indvielsen af den på en gang så formidable, men også lidt forunderlige Grundtvigs Kirke godt 40 år senere på Bispebjerget, højt hævet over den indre by og synlig fra Øresund.

Man kommer næsten uvilkårligt til at tænke på Grundtvigs ”Den signede dag”, hvor der i vers syv ”stander en borg så prud og grand”. Jensen Klint var hele sit liv meget optaget af borgen Borreby ved Skelskør.

Der et utvivlsomt delte meninger om, hvorvidt det er ”skønheden eller uhyret”, der er det mest fremtrædende træk i kirkens ydre fremtoning. Nogle opfatter den som lidt for overvældende - ja, nærmest påtrængende og foruroligende. Andre betages af det himmelstræbende tredelte tårn i vest.

Kirkens front ligner her et stort ”ansigt” og den runde blænding i midten et blindt øje. Men netop denne ”blindhed”, det, at der ikke bliver røbet noget om hverken tid eller kirkens indre, forlener kirken med en dump gådefuldhed.

Med sit mægtige trefløjede tårn har kirken faktisk karakter af en forstørret dansk landsbykirke, der med Jensen Klints egne ord er ”Grundtvigs Kirkes moder”. Men samtidig minder tårnet om et himmelstræbende orgel, der peger på slægtskabet med den gotiske købstadskirke og den europæiske katedral .

Trods størrelsen er der en velsignet ”ro” over bygningsværket, hvilket blandt andet skyldes de ”rene” og regelmæssige murflader, der er skabt med den hvid-gule danske mursten, som kirkens eneste bygge- og dekorationselement.

Der skal faktisk være medgået omkring fem millioner mursten - inde og ude - i hele byggeperioden 1921-1940. Disse håndstrøgne mursten er brændt af dansk ler på teglværker i Blovstrød og Ruds Vedby på Sjælland. Taget er rødt tegl.

Summa summarum: Ifølge Dansk Arkitektur Center hører Grundtvigs Kirke til et af de mest monumentale byggerier, der er fostret i nyere dansk arkitektur. Tusindvis af udenlandske turister og fageksperter valfarter hvert år til København alene for at studere dette aparte og helt unikke bygningsværk.

Jørgen D. Siemonsen er direktør, cand.polit. og formand for Norse Research Committee, der er et uafhængigt forskernetværk i vikingetid og middelalder