Som næsten al anden populærkultur stammer halloween i sin nuværende form fra USA.
Men halloween i Danmark er som en gave, som vi har fået af en velmenende slægtning, og som vi ikke rigtigt ved, hvad vi skal stille op med, så vi stiller den frem i stuen en gang imellem og håber, at andre ved, hvad det drejer sig om.
Mange har tillagt sig skikken med at pynte med græskar foran gadedøren, nogle af os udhuler endda de store grøntsager, skærer ansigtstræk på dem og tænder lys i dem, når det bliver mørkt.
Supermarkederne tilbyder halloween-pynt, og man kan gå til halloween i Tivoli eller til et af de andre talrige arrangementer, der tilbyder ”gys og gru” i børnenes efterårsferie.
I Danmark er halloween blevet forankret i efterårsferien, men i USA fejres halloween aftenen inden allehelgensdag den 1. november, en dag, der blev fastsat af pave Gregor III i det ottende århundrede.
Halloween har kristne elementer, men det er kun en lille del af det store rodnet, der ligger under den brogede plante.
”Den nuværende halloween er en patchworkfest, en slags kulturel Frankenstein, rimpet sammen for nylig af en række traditioner, der er sammensmeltet i den amerikanske smeltedigel,” skriver den amerikanske forfatter David Skal i bogen ”Death Makes a Holiday” fra 2002.
Blandt andre rødder er den keltiske høstfest Samhain, som også blev fejret den 31. oktober. Samhain markerede sommerens afslutning og begyndelsen på et nyt år.
Kelterne troede, at de dødes sjæle og andre overnaturlige væsener som alfer, hekse og Djævlen selv denne aften fik lov at forlade dødsriget og omgås de levende.
Når liv og død mødtes denne ene aften om året, blev der vendt op og ned på hverdagen, der var ikke længere forskel på rig og fattig, og man kunne slå sig løs med fest og løjer.
Samhain-festen levede videre som halloween, og under den store hungersnød i 1840'erne emigrerede tusindvis af irere til USA og tog halloween og dens symboler som skeletter, spøgelser og vampyrer med sig overalt, hvor de slog sig ned.
Blandt andre elementer i den amerikanske halloween er den engelske Guy Fawkes-dag den 5. november, hvor udklædte børn mindes det mislykkede forsøg på at sprænge Parlamentet i luften, de amerikanske puritaneres tro på djævle og hekse, og karnevalstraditionerne, som tyske emigranter tog med sig til USA.
Udklædte børn var og er en vigtig bestanddel af halloween-festen. Førhen gav forklædningerne børnene rig mulighed for at udtrykke deres asociale sider ved at lave løjer med de voksne omtrent som gammeldags nytårsløjer i Danmark.
For at undgå børnenes hærgen begyndte man i 1930'ernes USA at tilbyde de udklædte børn slik eller penge, når de drog rundt i kvarteret på halloween. Det blev oprindelsen til den hilsen, udklædte amerikanske børn kommer med på halloween:
”Trick or treat” (ballade eller slik), hvilket nærmest kan sammenlignes med danske børns sang til fastelavn: ”Hvis vi ingen boller får, laver vi ballade”.
I årenes løb er hilsenen blevet til en tom trussel. Børnene ville formentlig ikke ane, hvad de skulle stille op, hvis ikke de prompte fik slik udleveret.
Halloween er i øvrigt kommercielt set den største fest i USA næst efter jul, og i år regner erhvervslivet med at omsætte pynt og slik for 48 milliarder kroner.
Min mand og jeg flyttede til sømandskirken i New York med en nyfødt for en snes år siden. Som småbørnsforældre i Brooklyn stiftede vi hurtigt bekendtskab med halloween.
Ligesom vores naboer lavede vi græskarlygter og satte dem på trappestenen inden halloween.
På selve dagen mødtes udklædte børn på den lokale legeplads, og så var der halloween-parade gennem det fint pyntede kvarter. Stemningen var intens og glad.
Her var ikke kun græskar med lys i, husene kunne også være fantasifuldt dekoreret med store edderkoppespind og skeletter - eller gigantiske hårede edderkopper, der dinglede faretruende i snore over hoveddøren.
På trappestenene foran husene sad de lokale og delte slik ud. Beboerne var undertiden også klædt ud, og der kunne lyde uhyggelig musik fra den åbne hoveddør.
Mængderne af slik, de små slæbte af sted med i poser eller spande, var overvældende og måtte rationeres i ugerne derefter.
Hele lokalsamfundet deltog i halloween-fejringen. Forretningerne var pyntet, og de handlende var klar til at dele slik ud.
Den lokale kirke, hvor min datter gik i børnehave, deltog også i løjerne med et såkaldt ”haunted house” (hjemsøgt hus), der blev indrettet i kirkens kælder.
Her vandrede voksne og børn rundt i mørke og blev skræmt af folk, der var udklædt i uhyggelige kostumer og udstødte høje skrig. Jeg prøvede det med min seksårige, og vi blev begge ganske alvorligt forskrækkede.
Halloween var ikke kun for børn. Også voksne holdt halloween-fester, og mange deltog i halloween-parader, som for eksempel den berømte parade i Greenwich Village, der begyndte i 1974.
De voksnes halloweenkostumer kunne være meget fantasifulde. Her var ikke kun spøgelser, vampyrer, zombier, skeletter og djævle, men også nulevende personer som for eksempel Osama bin Laden, der dukkede op som kostume i 2001, og diverse amerikanske politikere.
I år er det for eksempel muligt at klæde sig ud som Donald Trump med den karakteristiske røde kasket og en overdimensioneret paryk.
På en moderne amerikansk halloween er der stadig forskel på rig og fattig, men man flirter med døden og angsten og gør grin med dem og med den politiske situation i græskarlygternes foruroligende anderledes skær.
Og det bringer os så tilbage til Danmark, som min familie vendte hjem til for 10 år siden, da min mand blev præst på Nordlangeland. Vi tog også halloween med os over Atlanterhavet, som irerne gjorde det.
Vi medbragte pynt til hus og have, og vi kunne købe græskar i supermarkederne. Men ellers skete der ingenting i lokalsamfundet, ingen parader, ingen fester, kun mørkt og trist dansk efterår.
Så da vi året efter havde mulighed for at lægge en hverdagsgudstjeneste i Tranekær Kirke på den 31. oktober, inviterede vi til halloweengudstjeneste for børn.
Der var flere voksne end børn, der deltog i den første halloweengudstjeneste på Langeland, og mange af dem var medlemmer af Indre Mission, der ved selvsyn ville konstatere, om den nye præst gik ind for satanisme.
Børnegudstjenesten tog sit udgangspunkt i det uhyggelige - hvad er vi bange for, og hvor kan vi finde hjælp? - hos Gud. Efter gudstjenesten gik børn og voksne i fakkeltog gennem den gamle slotsby til beboerhuset, der var pyntet i den fineste amerikanske tradition. Her blev de besøgende budt på giftkage og sodavand.
Året efter var frygten for satanisme glemt og Indre Mission beroliget, og der kom flere børn - faktisk endte vi i løbet af nogle år med over 100 deltagere i et meget lille landsbysamfund. Og nu er halloweengudstjenesten i Tranekær kun en blandt mange landet over.
Halloween er formentlig kommet til Danmark for at blive, omend der er langt fra vores udskårne græskar og udklædte børn til middelalderens allehelgen og høstfester.
Men fælles for det hele er, at vi har et behov for at forholde os til døden og angsten, og at behovet bliver ekstra presserende om efteråret, når landet hylles ind i mørke og kulde.
Kan halloween være med til at skabe lidt lys i mørket og minde os om, at vores skæbne er i Guds hånd, er festen måske ikke helt tom og kommerciel.
Merete Holck er master i journalistik og cand. theol.