Prøv avisen

20 organisationer i fælles besked: Her er manualen til fremtidens Danmark

Når krisen er overstået, skal der ske en massiv genopbygning af verden, lande og lokalsamfund. De unge mennesker er vigtige, og blandt andet skal en generation skal uddannes i bæredygtighed, skriver 20 danske civilsamfundsorganisationer. Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tim Whyte med flere, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.

FN’s verdensmål er en perfekt guide, når Danmark og resten af verden skal rejse sig efter coronakrisen. 20 danske civilsamfundsorganisationer efterlyser i denne fælles kronik en samlet dansk handlingsplan for en bæredygtig udvikling

I 1944 skrev en ung, fremtrædende socialdemokrat en bog, der skulle få stor betydning ikke blot for Socialdemokratiet i efterkrigsårene, men også for Danmark som et kommende velfærdssamfund. Navnet på den unge socialdemokrat var Jens Otto Krag, og navnet på hans bog var ”Fremtidens Danmark. Socialdemokratiets politik”.

Bogen var en slags opskrift på, hvordan man kunne omdanne Danmark til et velfærdssamfund gennem vækst. Nu har vi brug for en ny opskrift – en opskrift på udviklingen af det danske velfærdssamfund gennem bæredygtighed.

Heldigvis har regeringen anno 2020 en stor mulighed for at tegne stregerne til fremtidens Danmark, omend muligheden er opstået på en trist baggrund. Coronavirussens udbredelse globalt og i Danmark har på meget kort tid sat verden i stå og nedbrudt strukturer og mekanismer i samfundet, som vi efterhånden har taget for givet.

Når krisen er overstået, skal der ske en massiv genopbygning af verden, lande og lokalsamfund. Arbejdsløse skal i arbejde igen. Børn og unge skal tilbage på skolebænken og ud i fællesskaberne. Syge mennesker skal behandles. Klimakrisen skal håndteres. Regeringen kan med et stærkt mandat vælge politiske handlinger til, som forkaster de gamle og ikke-bæredygtige samfundsstrukturer og bidrager til at opbygge et bæredygtigt velfærdssamfund baseret på menneskeretlige principper og standarder, hvor sårbare grupper ikke lades i stikken. Det gælder både i Danmark og i Danmarks internationale arbejde.

Der eksisterer allerede én samlet politisk forståelsesramme, der kan ses som en skriftlig manifestation af, hvordan verden kan genopbygges i kølvandet på coronakrisen.

Rammen hedder 2030-dagsordenen og er en politisk aftale underskrevet i FN af alle medlemslande tilbage i 2015 indeholdende 17 verdensmål med 169 delmål, velfunderet i de internationale menneskerettighedsforpligtelser. En aftale om, hvordan verden skal være skruet sammen, når vi når 2030. Indeholdende et princip om, at udsatte og marginaliserede mennesker på lige fod med alle andre skal blive en del af en bæredygtig udvikling. Indeholdende ansvarlige idéer om økonomiske strukturer og grønne tiltag for klima og miljø. Indeholdende fokus på, at politik hænger sammen på tværs af økonomiske, sociale og miljømæssige sektorer. Når man skruer på økonomiske tiltag, påvirker det grønne og sociale tiltag. Og omvendt.

Aftalen er med andre ord socialt retfærdig, økonomisk ansvarlig og grøn – en universel version af den skandinaviske socialdemokratiske drøm. Hvis Mette Frederiksen (S) i dag vil skrive ”Fremtidens Danmark II”, vil 2030-dagsordenen kunne agere udgangspunkt for den bæredygtige model for et velfærdssamfund.

Fremtidens Danmark kunne opstå på skuldrene af den eksisterende stærke danske samfundsmodel og en bæredygtig udvikling, der allerede er i gang. Store dele af det danske samfund har nemlig købt ind på denne forståelse, fordi 2030-dagsordenen er et stærkt værktøj til at tænke langsigtet, samtidig med at alle kan yde et positivt bidrag.

Kommuner og regioner laver handlingsplaner, virksomheder og investorer viser ansvar og samfundssind såvel internationalt som i Danmark og laver grøn omstilling. Civilsamfundet bærer de udsatte og marginaliserede frem, fagforeninger italesætter vigtigheden af en socialt retfærdig vækst i en bæredygtig udvikling. Institutioner sammentænker udmøntning af politiske initiativer på tværs af områder. Uddannelsesinstitutioner uddanner vores næste generationer i bæredygtighed. Borgere affaldssorterer og køber elbiler. Hver uge kommer der nyheder om nye bæredygtige tiltag i Danmark. Tiden er oplagt for regeringen til at stå i spidsen for en ambitiøs implementering af 2030-dagsordenen.

Der skal imidlertid også politiske reformer i spil, hvis fremtidens Danmark skal være bæredygtigt. Reformer, som bidrager positivt til opnåelsen af flere verdensmål på samme tid.

Tag for eksempel reformer med fokus på energirenovering af danske folkeskoler. Et tiltag, som ud over nedgang i CO2-udledning også kan få positive sundheds- og uddannelsesmæssige effekter. Regeringen vil på én gang som minimum bidrage positivt til opnåelsen af verdensmål 3 (sundhed), 4 (uddannelse), 7 (energi), 11 (bæredygtige byer) og 13 (klimaindsats).

Eller tag Danmarks internationale arbejde på skatteområdet. Et øget udenrigspolitisk fokus på at styrke udviklingslandes skattesystemer samt modarbejde skattely og skatteunddragelse kan på én gang bidrage positivt til opnåelsen af verdensmål 1 (udryddelse af fattigdom), 3 (sundhed), 4 (uddannelse), 5 (ligestilling og styrkelse af kvinderettigheder), 10 (mindre ulighed) og 16 (fred og stabilitet) på grund af lav- og mellemindkomstlandes midler til at opbygge samfundsinstitutioner inden for en række områder.

Dette skal gå hånd i hånd med støtte til det lokale civilsamfund i verdens fattige og skrøbelige lande, så vi sikrer, at de positive udviklinger også kommer de mest sårbare og udsatte til gode.

Det danske civilsamfund tror på 2030-dagsordenen. Vi tror på, at de mange mål og delmål er vor generations to do-liste. Derfor har vi netop for tredje gang i træk lanceret en rapport, hvori vi belyser, hvor Danmark har udfordringer med at nå verdensmålene, og hvor Danmark kan blive bedre til at støtte opnåelsen af målene ude i verden. Vi kommer tilsammen med flere end 100 anbefalinger til politikerne på Christiansborg om, hvordan Danmark kan opleve en bæredygtig genstart og bidrage til selvsamme ude i verden.

Anbefalingerne går på tværs af de 17 verdensmål, og helt overordnet står en anbefaling til den danske regering om i samarbejde med de øvrige partier at udarbejde én samlet handlingsplan for 2030-dagsordenens implementering og verdensmålenes opnåelse.

Det er afgørende, at denne handlingsplan understøtter 2030-dagsordenens tværgående princip om, at ”ingen må lades i stikken” (leaving no one behind). Dette såvel på nationalt og globalt plan. Danmark skal bidrage til – og har brug for – at verdensmålene opnås for alle. I det danske civilsamfund står vi klar til at samarbejde med regeringen og Folketinget om en sådan plan.

Regeringen kan, med 2030-dagsordenen i hånden, arbejde for, at Danmark kommer til at være godt på vej mod at nå verdensmålene og mod at blive et bæredygtigt velfærdssamfund, som er stærkt forankret i menneskerettighederne. Mon ikke Jens Otto Krag stolt ville kigge mod Mette Frederiksen fra sin grav, hvis fremtidens Danmark bliver et bæredygtigt velfærdssamfund, som bidrager til et bæredygtigt verdenssamfund?

Andreas Gylling Æbelø, direktør, AIDS-Fondet. Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty International Danmark. Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær, Care Danmark. Charlotte Slente, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp. Johan Hedegaard Jørgensen, formand, Danske Studerendes Fællesråd. Torleif Jonasson, generalsekretær, FN-forbundet. Per Bo, formand, Globale Seniorer. Kathrin Wessendorf, direktør, IWGIA. Janice Goodson Førde, forkvinde, Kvindernes U-landsudvalg. Kurt Svennevig Christensen, formand, Landsforeningen Levende Hav. Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke. Julie Rosenkilde, sekretariatsleder, Nyt Europa. Berit Asmussen, kampagnekoordinator i Danmark, Our Fish. Kristian Weise, generalsekretær, Oxfam Ibis. Dorthe Petersen, direktør, Planbørnefonden. Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet. Bjarne B. Christensen, generalsekretær, Sex og samfund. Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF. Anne Egelund, direktør, Ubumi Prisons Initiative. Mette Villekjær, bestyrelsesformand, 100 % for Børnene.

Der eksisterer allerede én samlet politisk forståelsesramme, der kan ses som en skriftlig manifestation af, hvordan verden kan genopbygges i kølvandet på coronakrisen. Rammen hedder ”2030-dagsordenen”.

Hvis Mette Frederiksen (S) i dag vil skrive ”Fremtidens Danmark II”, vil 2030-dagsordenen kunne agere udgangspunkt for den bæredygtige model for et velfærdssamfund.

Der eksisterer allerede én samlet politisk forståelsesramme, der kan ses som en skriftlig manifestation af, hvordan verden kan genopbygges i kølvandet på coronakrisen.