Her ved afslutningen af året er det tid til et livseftersyn

2018 går på hæld, og derfor er det tid til at se nærmere på de vaner, vi har opbygget. Mange oplever en eksistentiel åndenød, og at de er kommet for langt væk fra sig selv. Ægte glæde og livstaknemmelighed findes ikke i det materielle, mener kronikørerne

Nytår er et godt tidspunkt til at se nærmere på, hvilke vaner vi har opbygget, som vi gerne vil ændre på. Vi er mor og datter, der begge har foretaget et livseftersyn. Vi er optaget af at forenkle alt det, der belaster og komplicerer, og som spærrer for livsglæden.

Vi ser både livet som en gave og en opgave. I materialismens tid kan vi let komme til at fylde livet med uvæsentlige ting og bort fra at søge mening og formål. Stress, angst og depression beskrives som de nye folkesygdomme. Hvordan kan vi gøre livet enklere, dybere og mere meningsfyldt i en materiel, digital og uforudsigelig tid?

Vi mennesker er uhyggeligt gode til at komplicere livet. Vi tynger os selv med usunde tanker og overflødigt omkring os. Mange har behov for at leve lettere og at forenkle hverdagen. Brug for at tænke sundere, reducere mængden af ejendele, rydde op i fortiden, i svære relationer, i økonomien, digitalt eller andet. Vi har alle vores hængepartier. Der er meget, der kan lokke os både materielt, oplevelsesmæssigt, underholdningsmæssigt, informativt og bredt på de sociale medier. Skabte behov accelererer med stor hastighed. Evnen til at vælge bevidst og at skabe fokus er blevet en nødvendighed.

Vi vænner os til vores levemåde. Den måde, vi tænker på, føler på og handler på, bliver så indarbejdet i os, at vi ofte ikke tænker over, hvad vi gør. Alt bliver en vane over tid, og vi kan vænne os til at acceptere noget, vi i realiteten ikke kan acceptere. Travlhed, stress, at overfylde og at udskyde kan blive en vane både mentalt, følelsesmæssigt og fysisk. Hver gang vi gentager en vane, bliver den mere ubevidst og integreret i os. Kroppen indstiller sig på det, vi løbende udsætter den for, og ønsker mere af det, som den kender. Også selvom det er dårligt for os, måske direkte skadeligt.

Vi lever en stor del af vores liv ubevidst, på autopilot. Vi genbruger størstedelen af vores tanker fra dag til dag. Forskning viser, at størstedelen af vores tanker er negative, hvis vi ikke gør en aktiv indsats for at ændre dem. De fleste ved godt, hvad de skal gøre for at få det bedre med sig selv, men gør det ofte ikke. Konsekvenserne er øget mistillid til sig selv, træthed og selvopgivelse. Nogle af vejene til stress, angst og depression.

For at leve et tilfredsstillende liv, må vi være tilfredse med, hvordan vi lever det. Det er vigtigt at kunne lede os selv i den ønskede retning. At skelne mellem, hvad vi har brug for, godt af, og hvad vi fylder os med fysisk, psykisk og åndeligt. Det er så let at fylde på i livet, at vi kan komme væk fra at udfylde livet. Det er vanskeligt at lede os selv. Daglige gøremål bliver for mange til hængepartier. Uafklaret, uløst og udskudt. Hver gang vi støder på noget, vi ved, vi burde løse eller gøre, bruger vi energi på at skubbe det væk eller på at have dårlig samvittighed. Der er sjældent noget, der løser sig ved at ignorere, at benægte eller at udskyde det. Alt, hvad vi udskyder, som vi ved, vi burde gøre, er som gift for os. Som ukrudt, der bliver mere ustyrligt.

Vi forhandler dagen lang med os selv, tager beslutninger og handler. Spørgsmålet er, hvor bevidste disse forhandlinger, beslutninger og handlinger er. Kvaliteten af dem er afgørende for vores trivsel og livskvalitet. Det er afgørende, at vi arbejder på at ændre de uhensigtsmæssige mønstre, vi har fået skabt. Vi har brug for at lære at tænke sundere.

Det er centralt i relationer at have tillid og at kunne stole på hinanden. Det gælder også i relationen til os selv. De fleste er mindre ansvarlige over for sig selv end over for andre. Vi er eksperter i at konstruere en virkelighed, der tilgodeser vores behov her og nu og får os væk fra det, vi ikke lige orker. Vi kan her forestille os, hvordan vi vil have det bagefter med det valg, vi træffer: ”Gjorde jeg det godt eller skidt for mig selv?”, ”Skabte jeg øget tillid eller mistillid til mig selv?”. Vi kan træne at gå mere fra tanke til handling.

Mange oplever en form for eksistentiel åndenød og at være kommet for langt væk fra sig selv. Meget foregår i heftigt tempo, og vi kommer let væk fra det dybere åndedræt, der giver os livsenergi, og som forbinder vores hjerne og hjerte. Det vigtige samarbejde, der bidrager til, at vi både kan tænke og mærke, om vi er på rette vej. Åndedrættet er vores vigtigste energikilde og det vigtigste redskab til nærvær. Når vi er for meget ”oppe i hovedet”, kommer vi væk fra at mærke kroppen. Væk fra at lytte til vores intuition og det, kroppen meddeler os. Ægte glæde og livstaknemmelighed findes ikke i det materielle. Det er en indre tilstand, en følelse og sansning i kroppen. At finde de små daglige glæder, også i svære stunder og livsperioder. Vi kan komme til at leve i ventepositioner og at udskyde glæden, til noget er overstået, til vi får ferie, har fået svar på noget, eksamen er færdig, et problem er løst, vi får en bedre bolig og så videre. Dagene, ugerne, årene og livet går. Livet består af øjeblikke. Jo mere, vi formår at nyde de enkelte øjeblikke des større livsglæde. Det er både så enkelt og svært på samme tid.

Vi dulmer os selv som aldrig før og bliver afhængige af noget ydre for at berolige os og finde ro. Mange kommer til psykolog med ønsket om at leve mere. De udtrykker, at de kan have svært ved at være med deres egne tanker og følelser. At være i deres krop uden stimulering udefra. Det er i dag så let at søge næste aflednings- og underholdningsfix. Vi får erfaringer med at leve livet, mens vi lever det. Erfaringer, der kan bruges til løbende at livsevaluere, om vi lever livet på en måde, som vi ønsker. Det kræver også at kunne være i stilhed og refleksion. I vores iver efter at maksimere lykken kan vi komme til at lede efter livet, mens vi lever det.

Vi er født med en fri vilje. Den kan både bruges konstruktivt og destruktivt. Vi kan træne at lade viljen til handling, vinde over de tanker, der fører os væk fra ønsket handling. Vi kan let vælge ukærligt over for os selv, hvis vi ikke er vågne i tanke og vane. Gør det til en vane at spørge dig selv: Komplicerer eller forenkler jeg mit liv? Gør jeg mig selv glad eller trist med det, jeg vælger? Hvad er den vigtigste opgave i dag? Hvad vil jeg have det bedst med at have fået gjort ved dagens slutning?

Noget af det sundeste, vi kan træne, er følelsen af taknemmelighed og at være til glæde og gavn for vore medmennesker. Bevæge os væk fra selvoptagethed og usund selviagttagelse, som let følger med i en materiel tid med meget fokus på det ydre. Det er så let at skrabe ting til sig. Normalt forbrug er nærmest blevet unormalt og overforbrug det normale. Problemet er, at vi har sværere ved at skille os af med ejendele end at anskaffe nye. At sige farvel til ting. Hvornår er nok nok for os? Jo mere vi overforbruger og overfylder vores liv med, desto mere kan vi blive afhængige af at fortsætte med det. Vi fanges let i en forbrugerløgn om alt det, vi har brug for, at mere giver os mere.

Vi er i vores eget liv gennem en længere proces kommet frem til, at det giver os mere glæde og taknemmelighed at skille os af med ting, frem for at anskaffe os nyt. Vi har erfaret, at jo mere vi skiller os af med, jo mere kan vi nyde det, vi har.

Vi kan anbefale et livseftersyn. Ærligt og kærligt at se vores levevis efter i sømmene for at værne om vores livskvalitet. Ikke kun til egen glæde, men også i et næstekærligt øjemed. Mennesker, der trives, har det med at opmuntre andre og at glæde sig på andres vegne.

Hvor komplicerer du livet i dine tanker, med dine ejendele og dine hængepartier? Hvad har du brug for for at forenkle livet? Hvad kan stjæle fra din iboende glæde