Prøv avisen

Himmlers massør reddede jøder

Russisk stjerneviolinist blegnede. Foto: Scherl

Efter krigens afslutning var det en overraskelse for mange, at en af holocausts helte blev kædet sammen med Det Tredje Riges chefbøddel, Himmler. Men finske Felix Kersten, der var Himmlers massør, gjorde en kæmpe forskel og blev senere takket af organisationen World Jewish Congress for at have reddet tusinder af jødiske fanger

I DAG, DEN 27. JANUAR, MARKERES Auschwitz-dagen, datoen, hvor de sidste udmarvede fanger i 1945 blev befriet fra den største af Hitlers udryddelseslejre, Auschwitz. Den officielle mindedag for det 20. århundredes folkedrab fokuserer i 2014 på temaet Modstand og de skæbnesvangre valg, mennesker træffer.

Ganske mange tog aktivt del i nazisternes forbrydelser, men langt den største del så passivt til fra sidelinjen. Kun ganske få havde modet til at trodse Gestapo for at redde de forfulgte.

Hitlers horder var i fuld gang med at trawle Europa igennem i jagten på ofre. Et nazistisk inferno af barbari uden sidestykke i verdenshistorien med ghettoer, kz-lejre og udryddelsesfabrikker, der myrdede løs.

LÆS OGSÅ: Frø af jødehadets ugræs

Men i krigens sidste måneder skulle jøderne få hjælp fra en ganske uventet kant. Næsten mirakuløst lykkedes det som led i en storstilet redningsaktion den svenske greve Folke Bernadotte at få hentet tusinder af fanger ud af de tyske koncentrationslejre. I konvojer af hvide busser med røde kors malet på tag, sider, for og bag kunne syge og udmarvede kz-fanger vende tilbage til deres hjemlande.

Frigivelsen af de skandinaviske fanger var et resultat af de hemmelige forhandlinger, som SS-chefen Heinrich Himmler førte med blandt andre repræsentanter fra det svenske udenrigsministerium og Folke Bernadotte. I disse forhandlinger spillede Himmlers massør, den finske Felix Kersten, en ganske afgørende rolle i det godes tjeneste.

Mange år efter krigens afslutning, i 1956, konkluderede de svenske myndigheder i en officiel hvidbog, at gennemførelsen af de storstilede hjælpeaktioner i 1945 blev sikret blandt andet gennem Felix Kerstens indsats.

Allerede før krigen blev Kersten ansat som Himmlers massør, og han var gennem intensiv massage i stand til at befri SS-chefen for hans fantomsmerter. Kersten udnyttede disse behandlinger til at opbygge et årelangt tillidsforhold til Himmler.

EFTER KRIGEN BLEV DET AFSLØRET, at den betroede massør gennem et kompliceret dobbeltspil formåede at redde jøder og forfulgte fra den visse død i kz-lejrene. For at forhindre grusomheder og mord arbejdede Kersten utrætteligt som en anden Oskar Schindler og udnyttede gang på gang sin indflydelse hos SS-chefen for at komme de ulykkelige til hjælp.

I december 1941 lykkedes det således Kersten at få overtalt Himmler til at spare syv svenske forretningsmænds liv, alle arresteret af Gestapo og dømt til døden for spionage i Warszawa. De to blev straks løsladt, mens de sidste fem blev frigivet senere.

Et andet eksempel var industrimanden August Rostberg, en gammel patient, der henvendte sig til Kersten om hjælp, da en af hans veltjente medarbejdere var blevet deporteret til en kz-lejr. Kersten bad Himmler gribe ind, og manden blev løsladt.

Under et besøg i Holland opdagede Kersten, at en af hans gamle venner i Haag, en ældre kunsthandler ved navn Bignell, var blevet arresteret af SS og anklaget for højforræderi. Kersten opsøgte Gestapos lokale hovedkvarter, og efter en opringning direkte til Himmler blev den gamle mand sat på fri fod.

Da flere tusinde Jehovas Vidner blev ofre for nazisternes og Himmlers hensynsløse terrorregime, forsøgte Felix Kersten også her med list og taktisk snilde at hjælpe de forfulgte. Ifølge historikeren Hugh Trevor-Roper gik Kersten, massøren, i forbøn for dem, ligesom han gjorde for mange andre af Himmlers ofre.

En dag fortalte han Himmler, at han manglede arbejdskraft på sit landsted Hartzwalde og bad om at få tildelt Jehovas Vidner fra kz-lejrene. Kort tid efter blev 10 lasede og udmarvede kvinder, alle Jehovas Vidner, løsladt og sendt til godset som arbejdere, hvor de var i sikkerhed til krigens afslutning.

SS-general Walther Schellenberg, Himmlers nærmeste medarbejder i de sidste krigsår, beskrev i sine erindringer Kersten som Himmlers skygge med en betydelig indflydelse på sin patient. Og som en mand, der ville gå langt for at fremme de tanker om fredsforhandlinger, som også Schellenberg delte.

I september 1943 fløj Kersten til Stockholm i det neutrale Sverige, hvor han fik kontakt med den amerikanske efterretningsofficer Abram Hewitt, ansat i OSS, det senere CIA. I dybeste hemmelighed havde Kersten fået til opgave at formidle følere fra Himmler, der var klar til at forhandle en separat fred med vestmagterne.

Kersten mødtes også flere gange med den svenske udenrigsminister Christian Günther, hvor der blev drøftet planer om at redde tusinder af fanger ud af kz-lejrene og videre til Sverige. Det betød, at Kersten nu havde fået etableret tætte kontakter til det svenske udenrigsministerium, og i december 1944 lykkedes det at få overtalt Himmler til at lade udlevere godt hundrede norske, danske og svenske kz-fanger.

Den tyske historiker Guido Knopp har fremhævet Felix Kerstens centrale rolle som mellemmand i forbindelse med Himmlers hemmelige forhandlinger med det svenske udenrigsministerium, OSS, Røde Kors og grev Folke Bernadotte.

I foråret 1945 gennemførtes de storstilede redningsaktioner, hvor det lykkedes at få reddet 15.000 fanger ud af kz-lejrene i de tyskkontrollerede områder og i sikkerhed.

Den 20. april 1945 havde Himmler for sidste gang aflagt besøg i Rigskancelliets underjordiske bunker i ruinerne af det sønderbombede Berlin for at fejre Hitlers fødselsdag, og først sent nåede han frem til Kerstens landsted Harztwalde.

Ifølge Guido Knopp var SS-chefen meget interesseret i direkte forhandlinger med vestmagterne for at finde en afslutning på krigen, og Kersten havde som mellemmand formidlet kontakt til den jødiske verdenskongres, WJC: Samtidig ventede en delegeret fra den jødiske verdenskongres på rigslederen af SS på Felix Kerstens gods. Den 21. april klokken 2 om morgenen indfandt Himmler sig sammen med sin spionagechef, Schellenberg.

WJCS UDSENDING Norbert Masur fremlagde en liste fra det svenske udenrigsministerium med navne på blandt andre en lang række jødiske fanger. Han bad om at få disse frigivet straks sammen med 1000 jødiske kvinder fra kz Ravensbrück og alle hollandske jøder i kz Theresienstadt. En lang forhandling fulgte, og først ved sekstiden accepterede Himmler Masurs krav.

Efter krigens afslutning var Felix Kersten som Himmlers mangeårige massør en kontroversiel skikkelse. Det passede ikke ind i mediebilledet, at én af holocausts helte blev kædet sammen med Det Tredje Riges chefbøddel. Kersten tog konsekvensen og flyttede til Sverige, hvor han i 1953 opnåede svensk statsborgerskab.

Et par år efter krigen udsendte Kersten The Kersten Memoirs, 1940-1945. Samtidigt blev der fra mange sider udfoldet store anstrengelser for at få anerkendt hans indsats. I et memorandum dateret den 18. juni 1947 takkede organisationen World Jewish Congress Kersten for at have reddet tusinder af jødiske kz-fanger gennem holocaust. I 1950 tildelte Hollands regering Kersten den fornemme Orange-Nassau orden som en af de store humane skikkelser i holocausts historie, en hædersbevisning, han fik overrakt af Prins Bernhard.

I 1953 blev han ligeledes af den hollandske regering indstillet til Nobels Fredspris for at have reddet hollandske jøder, en kampagne, som Hugh Trevor-Roper bakkede op. På baggrund af en omfattende kommissionsrapport fastslog han, at Kersten i virkeligheden havde reddet tusinder af menneskeliv af alle nationaliteter ved utallige lejligheder.

Felix Kersten døde den 16. april 1960 under et besøg i Vesttyskland. Han blev 61 år.