Prøv avisen

Hjemløse sendes på vandretur på Caminoen

Pilgrim walking on the Way of St. James, Christian pilgrimage route towards Saint-Jacques-de-Compostelle (Santiago de Compostela), Languedoc-Roussillon, France, Europe Foto: Godong

Det kan måske virke mærkværdigt at tage hjemløse med ud at vandre på den historiske pilgrimsrute Caminoen. Men sommetider må man prøve noget nyt, hvis man vil hjælpe de mennesker, som det sociale system ikke kan nå, mener dagens to kronikører

I DISSE DAGE drager to hjemløse, en gadeplansarbejder fra hjemløseorganisationen projekt UDENFOR samt en specialestuderende i projekt UDENFOR og leder af værestedet Den Sorte Gryde på to ugers vandring i Spanien.

Deltagerne, en svensker og en polak, er nøje udvalgt blandt nogle af de allermest udsatte hjemløse, der i årevis har levet i de københavnske gader. De seneste uger har gruppen gået tre lange træningsture i Dyrehaven, men nu er det alvor.

På Caminoen skal gruppen hver dag gå mellem 20 og 25 kilometer af den berømte strækning, som kristne pilgrimme i århundreder har tilbagelagt for at rense sig for deres synder og opnå dybere selvindsigt. Gruppen vil overnatte i klostre og på herberger, og undervejs vil den dokumentere turen med fotos og rejsebeskrivelser.

LÆS OGSÅ: København sender udenlandske hjemløse tilbage

Men hvad er idéen i at tage hjemløse på en vandring i den anden ende af Europa? Burde man ikke i stedet bruge sin energi på at hjælpe dem med at finde bolig, få tøj på kroppen og komme ud af det misbrug, som mange af dem lider under? Og når der er tale om udenlandske hjemløse, burde man så i virkeligheden ikke bare sende dem hjem til deres oprindelsesland?

Svarene er en del mere komplekse end spørgsmålene. Projekt UDENFOR er ikke en kristen organisation, men en social fond, hvis værdisæt bygger på en europæisk humanistisk tradition, der fordrer betingelsesløs hjælp til samfundets svageste uanset hvordan de er havnet i deres udsatte situation.

Vores hjælpearbejde baserer sig på en grundlæggende næstekærlighed til den enkelte, der har behov for hjælp. Målgruppen er de udsatte, der af forskellige årsager ofte holder sig væk fra de etablerede hjemløsetilbud som herberger og varmestuer og i stedet spiser og sover på gader og i parker. Folk, der har det for dårligt til at søge hjælp, og som vores gadeplansmedarbejdere bruger mange timer på at opspore på gader, i parker, baggårde og nedlagte bygninger.

En stor del af de mennesker, vi møder, lider af psykiske sygdomme og misbrugsproblemer, samtidig med at de er hjemløse. Ligeledes møder vi på gaden en anden socialt udsat gruppe, nemlig de hjemløse migranter, som er en stor, blandet og voksende gruppe af hjemløse. Ud over akut sundhedsbehandling har de ikke ret til ydelser og sociale støttemuligheder i det danske system, og de er i konstant risiko for en hurtig deroute med misbrug og sygdom.

I VORES daglige arbejde har vi den tilgang, at nød ingen nationalitet har. Projekt UDENFORs sociale arbejde baserer sig på, at vi møder de hjemløse der, hvor de er. Både fysisk, når vi laver opsøgende arbejde på de hjemløses territorium, som er gader, pladser og parker.

Men også på et menneskeligt plan, når vi forsøger at møde de hjemløse på deres præmisser. Det kan måske lyde som en kliché, men sandheden er, at projekt UDENFOR gennem års arbejde med nogle af de allermest socialt udsatte hjemløse gang på gang har mødt mennesker, som ikke er i stand til at modtage den hjælp fra det offentlige, som de har behov for og ret til.

En større og større del af det sociale arbejde bliver i disse tider stadig orienteret omkring resultater, der kan måles og vejes. Den sociale indsats skal gerne kunne aflæses i statistikker omkring, hvor mange personer der ender i bolig, job og uddannelse.

Selvfølgelig er det vigtigt og rigtigt for nogle at blive hjulpet til at få tag over hovedet og et arbejde, men den tilgang passer ikke til alle. Et for snævert fokus på input og output giver begrænset mening i arbejdet med udstødte og hjemløse med svære, komplekse problemstillinger.

Og hvordan skal man måle et begreb som værdighed, som er et af nøgleordene i projekt UDENFORs idégrundlag? Vi tror ikke på, at man kan hjælpe den enkelte hjemløse ordentligt, hvis man fra dag ét møder op med en dagsorden om, at vedkommende skal ændre sig på den ene, anden eller tredje måde.

Det handler først og fremmest om at skabe en god relation til den person, man vil hjælpe. Det kræver blandt andet en stor mængde tid og tålmodighed, som desværre er en mangelvare i dagens socialsystem, der foretrækker resultater, der kan måles og vejes.

Vores erfaring er, at man efter mange møder over en kop kaffe, en cigaret eller en tallerken mad langsomt kan opbygge et tillidsforhold og efterhånden komme under huden på den enkelte hjemløse og på sigt forstå, hvilke problemer lige netop denne unikke person kæmper med.

Først når man har en grundlæggende forståelse af den enkelte, kan man sammen med vedkommende begynde at overveje løsninger, der ikke bare bliver endnu en påduttet kommunal handleplan, som der ikke altid bliver fulgt op på. Uden en ordentlig relation til den hjemløse er det umuligt at støtte og hjælpe vedkommende.

AT VANDRE PÅ CAMINOEN er en måde for os at komme tættere på den hjemløse, vi møder i dagligdagens København. Samtidig er vi med til at give de hjemløse et pusterum fra det hårde gadeliv en mulighed for at komme væk fra byens konstante larm og stress.

I stedet giver vi de hjemløse, der ofte ikke vil bryde sig om at opholde sig indenfor i længere tid ad gangen, en mulighed for at forblive under åben himmel.

Turen kan kun lade sig gøre ved hjælp af fondsmidler, der støtter et projekt med titlen Ud af de vante rammer. Vi tror på, at det kan hjælpe alle i en svær situation at komme væk fra den sædvanlige trummerum.

På Caminoen får de hjemløse mulighed for at fortabe sig i den meditative vandring og i de smukke landskaber ligesom tusindvis af pilgrimme før dem. At tilbringe 14 dage intenst sammen med andre betyder, at relationerne og fællesskabet udvikles yderligere og på en helt anden måde, end det er muligt i Københavns gader.

Når vi kaster os ud i dette projekt, er det også, fordi projekt UDENFOR arbejder ud fra et idégrundlag om at eksperimentere i det sociale arbejde. Det er således en del af organisationens virke at afprøve nye aktiviteter og løsninger, fordi der er behov for nye måder at arbejde på og med udsatte borgere.

Det har vi tidligere haft succes med, blandt andet da vi opstartede Poverty Walks, hvor hjemløse afholder byvandringer, og da vi var med til at udvikle projekt Sygepleje På Hjul og siden hen Projekt Socialsygeplejersker, hvor hjemløses sundhedsproblematikker var i fokus.

På det sociale område taler man om tamme og vilde problemer. De vilde problemer er svære at definere en rigtig løsning på, og socialarbejderen opererer ofte ud fra en ufuldstændig viden om, hvordan de ønskede resultater opnås.

På hjemløseområdet er mange af problemerne vilde, og derfor giver det god mening at arbejde eksperimenterende. Vi ser den kommende vandring som en lille del af den eksperimenteren og innovation, som politikere og forskere i disse år efterspørger på det sociale felt.

Idéen er, at socialarbejdere skal bruge deres praktiske viden til at udvikle det sociale arbejde. Det kræver både nysgerrighed og nytænkning samt en ledelse, der giver plads til nye tiltag. Men ikke mindst kræver det mod til at afprøve nye måder at arbejde på også når man ikke er sikker på resultatet på forhånd.

For hvis ingen tør gå nye veje, vil arbejdet med de socialt udsatte aldrig udvikle sig. Når holdet vender hjem, er vi meget klogere på, hvordan en længere vandretur kan bruges i det sociale arbejde.

Forhåbentligt vil det have været en positiv oplevelse for den enkelte hjemløse, som på sigt kan give ham ekstra ballast til at tackle de problemer, der venter, når han vender hjem til gadens hårde hverdag igen.