Højskoleforstander: Højskolesangbog skal bære kulturen, ikke lefle for tiden

Højskolesangbogen skal ikke afspejle tiden, som Jørgen Carlsen taler for. Nej, den skal bære kvaliteten og det enestående ved vores kultur. Desværre er højskolerne i stigende grad blevet fremmede for det grundtvigske og det folkelige, de ellers udsprang af

Vi har adopteret den amerikanske identitetspolitiske bevægelse en-til-en. Der er ingen fundamental kritik af MeToo og Black Lives Matter i Danmark. Vi sluger budskabet råt, skriver kronikøren.
Vi har adopteret den amerikanske identitetspolitiske bevægelse en-til-en. Der er ingen fundamental kritik af MeToo og Black Lives Matter i Danmark. Vi sluger budskabet råt, skriver kronikøren. . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Højskolerne diskuterede i 1990’erne og 2000’erne, om højskolerne skulle være et tidsbillede på tidens markedsliberalisme eller et usamtidigt frirum for ånd og dannelse. Oure Højskole repræsenterede rationalismen, tidsbilledet og kompetencetænkning. Det, som var efterspurgt af tiden. Her var ingen Grundtvig. Han blev opfattet som nationalromantisk. Et levn fra en svunden tid med nationalisme og kristendom.

Carlsen kæmpede for Grundtvig og åndslivet. Carlsen har været den førende højskolemand i mere end 30 år. Et fyrtårn i højskolebevægelsen. Jørgen Carlsen og Testrup Højskoles kamp imod det overfladiske og den tidstypiske kommercielle uniformering er en vigtig position. En kritik til tidsstrømningerne.

Nivelleringen af kristendommen, kristenheden og det danske har været modernitetens særkende. Højskolerne har siden 1920’erne været præget af en rationel, sekulær tilværelsesforståelse og fra begyndelsen af 1950’erne af kulturradikalisme. Eleverne og lærerne kom i stigende grad fra et kirkefremmed og nationaltfremmed miljø. Fra et individuelt, sekulært samfund.

På Rønshoved Højskole abonnerer vi på den klassiske tilgang til det grundtvigske. Her er det folkelige en åndelig kategori, som er forudsætningen for frisindet, det nationale og livsmodet. Vi føder det menneskelige i fællesskabet. I det folkelige erfarer vi kærligheden, får erfaringer med tilliden og det danske. Her skabes perspektivbyttet, frisindet og frimodigheden. Her opdager vi os selv og de andre. Alt er erfaringsbaseret. Frisindet er erfaringsbaseret. Tolerancen reducerer al mangfoldighed til et abstrakt princip. Fratænker mangfoldigheden.

I det moderne er vi blot statsborgere med rettigheder. Abstrakte statsborgere. Individuelle borgere uden metafysik. Det nationale kristne univers er under afvikling. Rodløsheden voksende.

Storbysegmentet fra den højere middelklasse følger den amerikanske tidsstrømning og betoner det individuelle, moralske menneskesyn. Dette er blevet mere end tydeligt med MeToo og Black Lives Matter-bevægelserne. En amerikansk importvare. Fransk og tysk kultur udgrænses. Med engelsk som standardsprog begrænses vores tænkning. Vi kan ikke læse Hegel og Heidegger på originalsprog. Derfor bliver det, vi tænker, formet af amerikansk og engelsk tænkning. Hele den franske og tyske kultur er fraværende blandt ungdommen. Ikke til stede. Heller ikke på højskolerne.

I en individuel moderne verden må vi fastholde folkeligheden, danskheden og kristenheden, ellers bliver vi til fals for alle mulige tidsstrømninger. Jørgen Carlsen og højskolesangbogsudvalget har heldigvis fastholdt det klassiske og usamtidige i den nye højskolesangbog, hvad angår salmerne og fædrelandssangene. Det var en overraskelse. Her tog vi alvorligt fejl på Rønshoved i kritikken af højskolesangbogsudvalget.

Der, hvor det går galt for udvalget, er i dets massive tilvalg af moderne engelske og danske popsange uden nævneværdig ånd. Der er kommet 51 engelske sange med i 19. udgave mod 31 i den gamle højskolesangbog. Festsange uden dybde. Tyske sange er stedmoderligt repræsenteret. Højskolesangbogen afspejler i den forstand med tydelighed en standardisering af kulturen.

Kritikken af standardiseringen af kulturen har været en hjertesag i det grundtvigske. Grundtvig sendte sin søn til Færøerne for at redde det færøske sprog mod kolonimagtens sprog – dansk. Højskolerne bakkede den ny-norske sprogbevægelse op, som ville befri norsk kultur fra ”dansk” bokmål. Sprogkampen i Sønderjylland, hvor man ville tvangsgermanisere befolkningen, stod i centrum for højskolerne mellem 1864 og 1920.

Jørgen Carlsen argumenterede for nylig i Deadline på DR 2 for, at Højskolesangbogen skulle afspejle tiden. Det tror jeg ikke inderst inde, Jørgen Carlsen mener. Nej, højskolen skal bære kvaliteten. Ikke tiden. Det aktuelle og tidsånden udraderer i mange tilfælde kulturer, der indeholder det enestående. Vores kultur skal ikke almengøres og formes af engelsk-amerikanske tidsstrømninger. Vi skal forfægte en europæisk og en dansk mangfoldighed. Polen og Ungarn skal ikke monotoniseres (standardiseres) af EU. Polen og Ungarn skal opretholde de demokratiske standarder, men også kunne udleve deres katolske og nationale kultur. Hvis vi standardiserer deres kultur, er det et overgreb. Kulturerne skal ikke amerikaniseres. Nyhederne i TV 2 skal ikke hedde TV 2 News. Eller handelsskolerne business schools . Og vi skal ikke have 51 engelske sange repræsenteret i Højskolesangbogen.

Kampen mod uniformeringen af kulturen er blevet fremsat fra både en venstreposition og af tysk dannelseskultur. Den østrigsk-jødiske forfatter og kosmopolit Stefan Zweig har kaldt et af sine bedste essays ”En Monotonisering af verden”. Zweigs essay er fra 1930. Zweig skriver: ”Alle ydre livsformer bliver stadig mere ensformige, alt nivelleres efter samme kulturelle skema. Folkeslagenes individuelle skikke slibes til tøjet bliver uniformt, sædvanerne internationale. (...) For to, tre årtier siden dansede man i hver enkelt nation stadig på en særlig måde… Man dansede vals i Wien, czardas i Ungarn og bolero i Spanien til utallige forskellige melodier og rytmer, der afspejler nationernes ånd.”

Vi har adopteret den amerikanske identitetspolitiske bevægelse en-til-en. Der er ingen fundamental kritik af MeToo og Black Lives Matter i Danmark. Vi sluger budskabet råt. Bevægelser udspringer fra en amerikansk kontekst. Det har betydet, at Shu-bi-dua er røget ud af Højskolesangbogen. Jeg har ikke været fan af Shu-bi-dua. Gruppen må gerne forlade sangbogen, men Carlsens begrundelse for fravalget af Shu-bi-dua er et udtryk for moralisme. En moralisme, som er født i USA. Shu-bi-duas 1970’er-ironi passer angiveligt ikke til tiden. Vi kan ikke formulere os sådan i 2020, siger Jørgen Carlsen.

Den højere middelklasse og storbysegmentets univers skal imidlertid ikke gøre deres livsforståelse, adfærdsnormer, til en standardmoralisme. En linjevogter for anstændigheden. Det er et overgreb mod de sprogkoder, vi har i andre samfundskulturer. Det er et overgreb mod den kultur, jeg mødte i mit første arbejde som faglærer på Jern og Metal. Moralismen har ramt den højere middelklasse. Den pålægger andre samfundskulturer at indordne sig dens moralkodeks. Og så efterspørger højskolebevægelsen paradoksalt nok samtidig et svar på, hvorfor højskolerne alene er befolket af unge fra den højere middelklasse.

Højskolesangbogen må udtrykke en dansk leitkultur, som det hedder i Tyskland. En hovedkultur, der indeholder kvalitet. En kultur, der fremmer livsmodet, frisindet og det tænksomme. Jeg har derfor intet problem med, at vi optager en muslimsk sang i sangbogen, hvis den indeholder et åndeligt perspektiv. Men begrundelsen kan aldrig være, at vi skal lære en subkultur på Nørrebro at kende.

Jeg har i fire årtier talt for, at vi skal række hånden ud til vore muslimske medborgere. Tilbyde dem et fællesskab. Blive inkluderet i det grundtvigske. Blive en del af den danske pagt som vores jødiske landsmænd. Vi skal folkeliggøre det individuelle Danmark, den højere middelklasse, storbysegmentet og universitetsungdommen.

Og her til sidst en tydelig pointering over for Jørgen Carlsen: Jeg anser ikke Donald Trump som USA’s svar på Grundtvig. Trump er nihilist. En nedbryder. En åndløs figur. Åndløsheden findes imidlertid også hos MeToo, Black Lives Matter og i den vandalisme, vi var vidne til i de store byer i USA.

Denne artikel er en del af Kristeligt Dagblads dækning af den nye udgave af højskolesangbogen. Du kan følge dækningen og få en mail, hver gang en ny artikel om sangbogen er klar. Klik her.