Prøv avisen

Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

En ændring af vielsesritualet, som har til formål at rumme det "kønsneutrale", vil være i modstrid med noget afgørende vigtigt i selve ritualet, og det vil være en åndelig vildledning af to af samme køn, som ønsker at blive gift i kirken eller at få kirkens velsignelse over deres samliv, skriver dagens debattører. -

En ændring af vielsesritualet vil være en åndelig vildledning af par af samme køn, der vil vies i kirken

Når to kærester vies ved en gudstjeneste i folkekirken, sker det efter et autoriseret ritual. En del af forberedelsen til at indgå i ægteskabet er en gennemgang af vielsesritualet sammen med den præst, der skal vie dem. Det giver god mening, fordi vielsesritualet rummer menneskelig og bibelsk visdom om at leve sammen.

Gennemgangen af vielsesritualet er for mange præster en del af den omsorg, som præsten viser det par, der ønsker at leve sammen og gensidigt lover hinanden troskab. Nu er der forslag fremme om at ændre vielsesritualet, så det bliver kønsneutralt. Kigger man på det nuværende vielsesritual, er den foreslåede ændring i modstrid med den forståelse af ægteskabet, som vielsesritualet giver udtryk for.

Dels fremhæves kønsdiversiteten i vielsesritualet som noget, der stammer fra skabelsen og på mystisk vis begrundes i Guds eget væsen. Dels defineres et ægteskab som fællesskabet mellem én mand og én kvinde og en samfunds- og menighedsskabende enhed, der både er grundlaget for menneskelig og åndelig frugtbarhed, barndom og opvækst. Det vil altså i givet fald ikke blot være et ritual, man forandrer, men der vil være tale om en grundlæggende ændring i kirkens forståelse af, hvad et ægteskab er.

En ændring af vielsesritualet, som har til formål at rumme det "kønsneutrale", vil være i modstrid med noget afgørende vigtigt i selve ritualet, og det vil være en åndelig vildledning af to af samme køn, som ønsker at blive gift i kirken eller at få kirkens velsignelse over deres samliv.

Under alle omstændigheder giver forslaget om et kønsneutralt vielsesritual anledning til at fokusere på den sjælesorg, vejledning og ramme for samliv, vielsesritualet rummer. Her er vores bidrag til den fokusering:

EN VIELSE ER EN offentlig handling. Ritualet foreskriver et minimum af to vidner, men hele vielsesritualet er skrevet til en sammenhæng, hvor menigheden og dermed offentligheden er til stede.

En vielse er ikke kun en personlig sag mellem de to, som bliver gift. Det er også en offentlig sag af interesse for menigheden og samfundet. I nogle sogne er der tradition for at "lyse" forud for en vielse, og på dagen kimes eller ringes der med kirkeklokken, så hele sognet bliver opmærksom på, at der er to, som nu indgår ægteskab.

Dette svarer til den bibelske forståelse af ægteskabet som den samfundsbærende enhed og som det mindste fællesskab i menigheden. Det hænger også sammen med det bibelske værn, der sættes omkring et ægtepar. Et ægteskab må ikke brydes, hverken af dem, der indgår det, eller af andre, som kunne fristes til at komme mellem de to.

Den indledende bøn er først en tak for liv og opvækst, dernæst en bøn om fornyelse af den indbyrdes kærlighed. Det præciseres ikke, om der særligt tænkes på kærligheden mellem ægtefæller, men det er oplagt at lægge dette i bønnen, fordi den står i vielsesritualets ramme.

Bønnen handler ikke specifikt om det par, som nu skal vies, men om alle tilstedeværende ægtepar. Vielsesritualet er altså ikke kun en handling, der forener to i ægteskab. I stedet benytter vielsesritualet anledningen til at forkynde den bibelske ægteskabstanke og at bede for og styrke alle tilstedeværende i deres ægteskabelige relation.

Herefter følger tre læsninger, som er sammensat af fire bibelafsnit. Den første læsning er fra skabelsesberetningen (1. Mos. 1,26-28), hvor der tales om, at Gud skabte mennesket i sit billede som mand og kvinde. Kønsdiversiteten er en meget væsentlig del af vielsesritualet, som begrundes i både skabelsen og Guds eget væsen. Læsningen fra skabelsesberetningen definerer et ægteskab som et fællesskab mellem én mand og én kvinde. Det svarer til vielsesritualets fokus på sammenhængen mellem ægteskab, Guds velsignelse til frugtbarhed og rammen om barndom og opvækst.

Den anden læsning er hentet hos Jesus, hvor han citerer et vers (1. Mos. 2,24), der også er blevet kaldt ægteskabets grundlov, fordi der her nævnes de tre ting, som konstituerer et ægteskab: a) opbrud fra barndomshjemmet, b) den offentlige sammenknytning med et andet menneske gennem afgivelse af et løfte og c) sammensmeltningen til en ny enhed. Vi forstår det bibelske udtryk at "blive ét kød" som et omfattende udtryk for fysisk/seksuel, sjælelig og åndelig forening. Det er værd at bemærke, at selvom ægteskabsritualet også anvendes ved fraskiltes vielse, er der ikke ændret på selve ritualet, der stadig rummer Jesu ord om, at "hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille".

Den tredje læsning er sammensat af to bibelafsnit (Gal. 6,2 og Kol. 3,12-15). Begge afsnit er skrevet til kristne i menighederne og handler i udgangspunktet om, hvordan kærlighed og tilgivelse må præge de kristnes relation til hinanden. Men ud fra det bibelske syn på ægteskabet som det mindste fællesskab i menigheden giver det god mening at bruge menighedsformaninger over for ægtepar.

DE TRE LÆSNINGER er udgangspunktet for den tale, præsten holder. Talen er på én gang en tale til brudeparret og til de tilstedeværende. En vielse er på én gang en officiel indgåelse af ægteskab og samtidig en fejring og forkyndelse af det bibelske ægteskabssyn. Læsningerne rummer en opmuntring til alle ægtepar om, at jeres fællesskab er i tråd med skabelsen, for det er knyttet sammen med Guds væsen, og det er villet af Gud og velsignet af Ham. Det er værd at bemærke og holde fast ved, at ingen af disse ting kan siges til et par af samme køn!

Og så rummer læsningerne formaninger til alle ægtepar. Det lyder blandt andet, at det, Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille, og at jeres fællesskab er det mindste fællesskab i menigheden, hvor Kristi lov om tilgivelse, ydmyghed, kærlighed og så videre skal efterfølges. Disse formaninger giver heller ikke mening i forhold til et par af samme køn, som ikke er sammenføjet af Gud, og som ikke er det mindste fællesskab i menigheden.

Selve vielsen med løfteaflæggelse, håndslag, forkyndelse af ægteskabet og forbøn for ægteparret fokuserer på det par, der vies. Handlingen og ordene afspejler ægteskabet i lyset af den bibelske forståelse af skaberordningen.

Vielsen afsluttes med en bøn, der igen fokuserer på og meget præcist understreger ægteskabet som en urokket og hellig ordning (ritual af 1912) – og herefter den aronitiske velsignelse.

Selvom øvrigheden vil lovgive anderledes omkring ægteskabet, end hvad der er den bibelske opfattelse, så kan det dog aldrig være anledning for kirken selv til at udarbejde et vielsesritual, som underminerer Guds ord og ordninger.

Ofte nævnes det i debatten som et argument for et kønsneutralt ægteskab, at mennesker ikke skal gøre sig til herre over, hvad Gud kan velsigne. Sagen er omvendt. Ægteskabet er en ordning og velsignelsen givet af Gud. Ægteskabet og den velsignelse, der knytter sig hertil, er ikke magi eller noget, vi har krav på eller ret til. Er vi trofaste imod Guds ordning, vil den blive til velsignelse for os, fordi vi så lykkes med – i syndens og dødens verden – at leve i en ramme, som Gud "siger vel" for.

Denne ramme er i overensstemmelse med hans ord og vilje. Derfor beder vi i kirken om, at Gud vil hjælpe, fastholde, bevare og velsigne alle kristne ægtefolk. En kritik af præster og kirker, som ikke vil velsigne par af samme køn, falder tilbage på Gud, der har "tilladt" sig at velsigne ægteskabet som en ordning for samliv mellem én mand og én kvinde.

Robert Bladt er generalsekretær i KFS og medlem af Evangelisk Luthersk Netværk, og Hans-Ole Bækgaard er sognepræst, formand for Menighedsfakultetets repræsentantskab og medlem af Indre Missions hovedbestyrelse. Der afholdes idag en konference i Bethesda i Købehavn om "Kirkens nej til et vielsesritual af homoseksuelt parforhold". Det er Evangelisk Luthersk Netværk, Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut, der er arrangører af konferencen.