Vi lever i en opbrudstid. Når man åbner sin avis, vælter globaliseringen ind over os, og robotterne kommer hastigt marcherende. Nogle taler om disruption og eksponentiel udvikling, mens andre mener, at kapitalismen er blevet syg.
Uanset ståsted og sprog er det åbenlyst, at vi befinder os i en epoke, hvor meget af det, vi kender, er under hastig forandring. Om opbrudstiden giver flest muligheder eller udfordringer, afhænger af øjnene, der ser, og i høj grad af, hvor man bor og lever. Om man er en del af successen, eller om man føler sig ladt tilbage på perronen.
Både i Landdistrikternes Fællesråd og i Danmarks Rederiforening er vi optaget af denne dagsorden. Selvom der umiddelbart kan virke langt fra landdistrikterne til de ofte internationale rederikontorer omkring byerne, har vi et fælles ønske om at gøre hele Danmark til en af globaliseringens vindere. Vi skal have flest mulige med, så vi fastholder en stærk opbakning til en åben og fri verdenshandel og en tro på fremtiden.
Danmark har meget at vinde i den internationale samhandel. Vores virksomheder er konkurrencedygtige, og der er en global efterspørgsel efter danske varer og tjenester, uanset om det er fødevarer, legoklodser eller søtransport. Det har skabt en lang række danske erhvervssuccesser, da åbne markeder for vores virksomheder er den bedste måde at generere vækst, velstand og nye muligheder for hele Danmark.
Fri og åben verdenshandel har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom på tværs af kloden ved at give stadig flere samfund adgang til verdensmarkedet. Samtidig har det styrket dansk erhvervsliv og har givet danskerne billigere varer.
Trods den enorme succes, som åbningen af verdens markeder har været, ser vi med bekymring en stigende skepsis over for globaliseringen, som ufortjent får skylden for alverdens dårligdomme. Lige fra øget ulighed og jobtab til misbrug af jordens ressourcer og tab af national identitet.
Ikke overraskende kan man hurtigt få indtryk af, at udviklingen er uafvendelig og kontrollen ude af vores hænder. Men det er en fejltagelse at konkludere, at uanset hvad vi gør, er der kun én vej frem. Det vil være at undervurdere handlingsrummet for vores politikere, hvilket skaber apati og i sidste ende underminerer troen på vores demokrati. Vi står altså ikke over for et valg mellem enten et tilbageskridt eller et fremskridt, der vil tromle hen over vores samfund, som vi kender det.
Vi skaber selv fremtiden. Men det kræver, at vi bruger de nye muligheder til at høste fordelene, samtidig med at vi har et skarpt blik for udfordringerne. Det er derfor en bunden politisk opgave i dag at indrette vores samfund og økonomi, så en mere forbundet verden også betyder flere muligheder for alle.
Denne virkelighed stiller store krav til vores politikere, når der skal sigtes efter en målskive, der er i konstant bevægelse. Heldigvis er vi godt rustet i Danmark, hvor vi har tradition for brede løsninger, der involverer relevante aktører. Vi har formået at omstille vores samfundsøkonomi til en global verden, hvor vi i høj grad får del i goderne.
Derfor ser vi også, at danskerne på lange stræk bakker op om både globalisering og frihandel. For eksempel er det et stort flertal af danskerne, der støtter op om en frihandelsaftale mellem EU og USA. Det er positivt, da mange andre vestlige samfund desværre omfavner tanken om handelshindringer og protektionistiske mure. De seneste tal viser, at det ikke kun er retorik. En opgørelse fra WTO og OECD fra efteråret viste således, at de tyve største økonomier i verden har indført over 1200 handelshindringer siden 2008.
Skal vi bevare den folkelige opbakning til åbne markeder, kræver det politisk handling, så vi løbende håndterer de bagsider, nogle kan opleve ved en åben verdenshandel. For hvor gevinsten ved øget global handel er fordelt over hele samfundet, er tabet koncentreret i bestemte geografiske egne. Man mærker ikke fra dag til dag de lavere priser, de flere valgmuligheder og de bedre markedsvilkår for vores virksomheder, men det rammer den enkelte hårdt, hvis arbejdspladsen pludselig lukker på grund af udenlandsk konkurrence.
Særligt yderområderne, der i forvejen kæmper med fraflytning og udfordrende rammevilkår, risikerer at blive ramt hårdt, hvis arbejdspladser flytter væk, og man selv bliver nødt til at flytte for at finde nyt arbejde. I et lille land som vores skal det ikke være geografien, der er afgørende for ens muligheder.
Der skal selvfølgelig være ordentlig infrastruktur og højhastighedsbredbånd i landdistrikterne ligesom i byerne, og generelt gode muligheder for bosætning, uddannelse og ordentlige sundhedstilbud i hele landet. Det er helt afgørende, hvis vi skal få landdistrikterne med på den vækst- og udviklingsdagsorden, der er forudsætningen for det trygge og nære samfund, vi kender.
Og så skal vi selvfølgelig sikre konkurrencedygtige vilkår til de erhverv, der skaber job i yderområderne. Det er nemlig i det private erhvervsliv – og i særdeleshed i de eksporterende erhverv – at pengene skal tjenes hjem til velfærden. Her er søfarten et godt eksempel på et erhverv, hvor rederikontorerne ofte ligger i hovedstaden og de større byer, men hvor en stor del af søfolkene bor bredt i hele landet.
Forestil dig en kaptajn fra søfartskommunen Ærø, der til daglig sætter havvindmøller op i Nordsøen. Han har boet med sin kone og to børn på øen de sidste 18 år, siden han blev uddannet fra Marstal Navigationsskole. Familien er glad og tryg i det lille øsamfund – også når far er på havet.
Faktisk er søfolkene overrepræsenteret i yderkommunerne. Mens kun 18 pct. af alle voksne danskere bor i de 25 af SKAT definerede yderkommuner, gælder det hele 49 pct. af de danske søfolk. Søfartens tilstedeværelse over hele landet er til gavn for lokale underleverandørvirksomheder, for søfartsskoler, forretninger og institutioner i yderområderne, hvor mange danske søfolk bor.
Søfarten er netop et eksempel på, at der kan rammes en balance, hvor alle dele af samfundet vinder på global udvikling. Det er ikke en tilfældighed, at Danmark er en af verdens største søfartsnationer, og søfarten er vores største eksporterhverv. Vi har bestemt dygtige rederier, men det er også et politisk valg, hvor skiftende regeringer gennem årtier har sikret konkurrencedygtige rammevilkår, så virksomhederne har kunnet vokse fra Danmark og konkurrere globalt. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at danske feriegæster jorden rundt skimter ud over verdenshavene og ser danske skibe fragte varer rundt i hele verden. Sådan skal det også være i fremtiden.
Hvordan vi forholder os til de kommende års opbrud, bliver afgørende for Danmark. Vi bør bevare en tro på, at vi succesfuldt kan navigere i disse nye farvande, hvor ny teknologi forbinder markeder og gør verden mindre. Den politiske ledetråd bør være en optimistisk vision om inklusiv vækst, hvor der skabes de bedste muligheder for vores virksomheder gennem åbne markeder, samtidig med at vi tager hånd om dem, der rammes negativt. Et Danmark i bedre balance, hvor der er gode muligheder for at bo og leve i hele landet, er en af vejene til at sikre, at flere kommer med på vinderholdet.
Lad os sammen gøre Danmark til billedet på, at globaliseringen kan være til gavn for alle, ved at sikre en lige fordeling af muligheder. Det bør være en opgave, som man kan enes om uanset politisk ståsted, og uanset om man bor i byen eller i et af landdistrikterne.