Sexolog og antropolog: Hvad adskiller sex fra overgreb?

Sofie Lindes sag er et tydeligt eksempel på magtmisbrug. Med en samtykkebaseret lovgivning om voldtægt på vej og en omtalt sag om seksuelle overgreb mod en 13-årig pige begået af en skolelærer, er det på tide, at vi ser på, hvornår noget er et seksuelt overgreb

Sex handler om gensidig lyst. Derfor kan det aldrig være et godt udgangspunkt for sex, hvis man tænder på, at den anden ikke har lyst, skriver kronikører.
Sex handler om gensidig lyst. Derfor kan det aldrig være et godt udgangspunkt for sex, hvis man tænder på, at den anden ikke har lyst, skriver kronikører. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvordan er det egentlig, vi adskiller sex fra seksuelle overgreb? Det er et vigtigt spørgsmål at besvare, hvis vi vil nå til en fælles forståelse af samtykke. Og det er en forudsætning for, at vi kan møde ofre for seksuelle overgreb med empati. Med baggrund i både praksis og forskning om unge, sex og seksuelle overgreb forsøger vi her at beskrive, hvad seksuelle overgreb handler om – og dermed, hvad der adskiller sex fra overgreb.

At udøve seksuel vold handler om at bruge et andet menneske for egen vindings skyld. Vejen dertil går gennem magt. Sofie Lindes beskrivelse af en mandlig kollegas forsøg på at afpresse hende til et blowjob – og dermed begå seksuelt overgreb – er et tydeligt eksempel på magtmisbrug. Magtmisbruget består ofte i at udnytte sårbarhed.

I virkeligheden er vi alle sårbare, fordi andre mennesker altid kan vælge at behandle os hensynsløst. Hensynsløshed ses tydeligt i de seksuelle overgreb, som vi har hørt om fra piger helt ned til 12-13-årsalderen.

Det er blandt andet seksualisering af vold som gagging (blowjob til man kaster op eller besvimer), anal penetration med flasker, spyt, slag, kvælning og gerningsmandens initialer skåret ind i maveskindet.

De piger og unge kvinder, som vi har mødt, der har været udsat for seksuelle overgreb, kan være sårbare på flere måder. De kan være sårbare, fordi de er placeret lavere i et socialt hierarki end gerningsmanden, som elev, klient, ansat, patient eller som 1. g’er. De kan være sårbare, fordi er er blevet positioneret som ”billige” i omgangskredsen. De kan mangle omsorg og følelsen af at blive holdt af. De kan være venner med eller forelsket i gerningsmanden. De kan have en kognitiv funktionsnedsættelse eller have udfordringer med en psykisk lidelse. Eller de kan være afhængige af gerningsmanden for et lift, penge, praktikplads eller et sted at sove, hvis de for eksempel er fulde.

Når gerningsmanden begår et seksuelt overgreb, så udnytter han de her sårbarheder. Han agerer opportunistisk – øjner muligheden for at få sine egne behov opfyldt.

Det kan være behov for at få seksuel tilfredsstillelse, at føle sig magtfuld og at få anerkendelse fra sin omgangskreds ved at have haft ”sex”. For maskulinitet og sex er tæt forbundet i vores kultur. Så tæt, at der er dannet grupper på internettet, hvor mænd, der oplever at blive afvist af kvinder, men føler sig berettiget til sex, kan mødes. Så tæt, at der foregår konkurrencer mellem nogle unge mænd, der i excelark noterer, hvor mange kvinder de har haft sex med. Så tæt, at nogle unge mænd er villige til at hælde stoffer i pigers drinks, så pigerne ikke kan afvise dem senere på aftenen. Så tæt, at nogle unge mænd optager film eller tager billeder af seksuelle overgreb for at kunne dokumentere, at de har haft ”sex”.

For nogle mænd er ”adgangen” til sex med en kvinde (eller mand) så vigtig for deres selvværd og ydmygelsen ved at blive afvist så stor, at de agerer opportunistisk og begår seksuelle overgreb. For at citere en ung mand: ”Man bliver bare respekteret mere som dreng, hvis man har haft sex.”

Alle mennesker har brug for anerkendelse og respekt for at fastholde en følelse af værdighed. Hvad der giver anerkendelse og respekt kan være meget forskelligt for drenge og piger, når det kommer til sex.

Blandt nogle unge er der en opfattelse af, at ”en lås, der kan låses op af alle nøgler, er en dårlig lås, mens en nøgle, der kan åbne alle låse, er en super nøgle”.

Metaforen taler sit tydelige sprog. Seksuelle erfaringer tillægges en helt anden værdi for unge mænd end for unge kvinder. Piger kan blive socialt udskammet for deres seksuelle erfaringer også efter et seksuelt overgreb. Gerningsmanden kan derimod høste anerkendelse.

For nogle kan det måske være lettere at begå seksuelle overgreb, fordi der i samfundet er en vid opfattelse af, hvad sex er, og en forholdsvis snæver opfattelse af, hvad overgreb er.

Typisk foregår seksuelle overgreb ikke ved at bruge fysisk tvang. Der kan benyttes helt andre magtstrategier: manipulation, udnyttelse af tillid, påtrængenhed og ligegyldighed over for pigens afvisninger.

For ofrene har ofte tydeligt vist, at de ikke havde lyst. Nogle med høflige undskyldninger for ikke at såre gerningsmandens følelser. Andre ved at græde eller forholde sig passivt som ”en død krop”. Samtidig har vi hørt beskrivelser af mænd, der kan være pushy, altså påtrængende, når det handler om sex. En opførsel, som har ligheder med det, vi kalder grooming . Grooming kan tage mange former fra længerevarende tillidsopbygning til få sms’er, hvor man ”bare kan skrive lidt sødt til pigen”.

For det er lettere at få nogen til at sende nøgenbilleder eller presse dem til ”sex”, når der først er tillid. Tilliden kan gøre ofre usikre på deres egen virkelighedsopfattelse, for han har jo sagt til mig, at han lide mig, at han ikke kunne holde fingrene fra mig, at jeg er smuk, at jeg gerne ville, og at vi har noget særligt sammen?

Tillid er en central værdi i vores samfund. Så central, at Nordisk Ministerråd i 2017 udgav en rapport med titlen ”Tillid – det nordiske guld”. Men tillid bliver hurtigt fremsat som naivitet, når der er sket seksuelle overgreb.

Så længe vi udskammer ofre for at have udvist tillid, så bliver skammen hos dem. Ofre for seksuelle overgreb har brug for empati – ikke at få betvivlet deres virkelighedsopfattelse.

Vi har talt med utallige unge kvinder om seksuelle overgreb, som de har været udsat for. Det er ydmygende overgreb, som ikke anmeldes, men som ikke desto mindre er virkelige. Traumer behøver ikke rettens ord. De stærkeste beviser er de følelsesmæssige reaktioner. For seksuelle overgreb kan have konsekvenser for lysten til sex, tilliden til mænd og ens sociale og psykiske velbefindende og evne til at fungere i hverdagen. Det er helt naturlige menneskelige reaktioner på en nedværdigende og hensynsløs behandling. Skamfølelser er det seksuelle overgrebs nærmeste allierede.

Disse følelser kan forstærkes af mødet med omverdenen, når overgrebet defineres som en ”misforståelse”, ”sex, der er fortrudt” eller ”dårlig sex”. For at kunne møde ofre med empati og forebygge seksuelle overgreb har vi brug for en fælles forståelse af, hvad samtykkende sex er.

Sex handler om gensidig lyst. Derfor kan det aldrig være et godt udgangspunkt for sex, hvis man tænder på, at den anden ikke har lyst. Samtykkende sex handler om at lægge mærke til og have respekt for den anden. Kysser personen tilbage, tager tøjet af, viser initiativ, holder om og rører ved den anden – ja, så er det typisk udtryk for lyst.

Er man i tvivl, så kan man altid vælge den nemme vej og spørge, om det, man gør – eller har lyst til at gøre – er o.k.

At samtykke er noget, vi gør gensidigt og kontinuerligt ved at vise vores lyst før og under sex med lyde, ord og handlinger. Det er ikke et samtykke, vi giver som en forudgående aftale.

Samtykkende sex er afhængig af, at vi viser omsorg og empati for det/de mennesker, vi er intime med. Seksuelle overgreb er ligegyldighed over for fraværet af samtykke.