NÅR MAN LÆSER Kristeligt Dagblad den 18. juli, får man som den første tanke, at det ser ud, som om der er indtrådt en katastrofe for Menighedsfakultetet (MF) og Dansk Bibel-Institut (DBI). Artiklerne må efterlade det indtryk, at der er alarmberedskab på de to private teologiske uddannelsesinstitutioner.
LÆS OGSÅ: Bibeltro uddannelser er truet af lukning
Sagen er, at det ser ud til, at institutionerne, der i nogle år har haft samarbejde med et universitet i Wales og dermed har kunnet levere godkendte teologiske bacheloruddannelser, nu ikke mere har denne mulighed. Den udenlandske licens synes at løbe ud.
Nu kan man naturligvis anføre, at der måske er andre steder, hvor man kan få et samarbejde. Man kan også anføre, at institutionerne bestod før bachelorordningen. Man kan endelig anføre, at institutionerne jo alligevel ikke har kandidatuddannelse, og at en bacheloruddannelse jo ikke er meget værd inden for teologien i Danmark.
Det er heldigvis fortsat sådan, at man som udgangspunkt skal være kandidat ved et dansk universitet for at kunne søge en præstestilling i den danske folkekirke. Og det krav bliver forhåbentlig aldrig ændret.
LÆS OGSÅ: Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse
Der er en verden til forskel på niveauet for en bachelor og en kandidatuddannelse, og vi har ikke brug for A- og B-præster. Vi har tværtimod mere end nogensinde brug for teologisk velfunderede præster.
Selvom MF og DBI altså har eksisteret, længe før det blev muligt at sende bachelorer videre til universiteterne, vil jeg alligevel gætte på, at de er kede af det på Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut.
Og derfor dette her opråb: Brug nu den nye situation til at tænke forfra. Hvad er det egentlig, I ønsker af jer selv, af universiteterne, af folkekirken og politikerne?
LÆS OGSÅ: Et stærkt overdrevet dødsrygte
PERSONLIGT ER JEG utrolig uenig med den teologiske grundholdning og deraf følgende forskning og undervisning, som udspringer af Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut. Når jeg alligevel har megen sympati for dem og kan lide at være sammen med dem og diskutere, så taget løfter sig, er det, dels fordi jeg synes, at resten af den teologiske verden for længe har forsøgt at marginalisere de to institutioner, dels fordi jeg mener, at de to institutioner, hvis de i højere grad ville opfylde de gængse krav til videnskabelig metode og i højere grad deltage i den teologiske diskussion, kunne være et nyttigt spark til den samlede teologiske samtale i Danmark.
Jeg mener, der er jo ikke grænser for, hvor mange præster der i deres ansøgning anfører, at deres ståsted er bredt folkekirkeligt, hvad det så ellers betyder. Men det virker, som om mange kandidater, når de endelig har lagt eksamen og pastoralseminariet bag sig og søger første embede, ikke tør forarge nogen, som om man mener, at evangeliet endelig ikke må forarge nogen. Og så har man efter min mening netop hørt helt forkert, da man hørte præstekaldet.
Spørgsmålet er imidlertid, hvad Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut selv vil. Jeg har spurgt og spurgt, og det står mig stadig ikke klart, om de har en drøm om at blive anerkendt med kandidatuddannelse, SU og hele molevitten. Jeg kan ikke finde ud af, om man overhovedet ønsker en anerkendelse eller foretrækker at være en slags martyr med en meget eksklusiv opfattelse af, hvad teologi, kristendom og folkekirke skal være.
LÆS OGSÅ: Lukningstruede uddannelser kan kæmpe i årevis for ny aftale
Det nytter jo ikke blot at klage til Folketingets Ombudsmand over, at Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut ikke kan godkendes til SU. Jeg fatter ikke, at man ikke i stedet får en vurdering af uddannelserne i Danmark og derefter indgår i en dialog med fakulteterne og så holder op med at indlevere doktordisputatser i udlandet, men i stedet forsøger i Danmark. Det har jeg anbefalet Menighedsfakultetet, og jeg har spurgt videnskabsministeren gennem Videnskabsudvalget i Folketinget og fået svar på, hvordan og hvor man kan få en vurdering af uddannelserne. Det svar kender MF og DBI, men det er ikke rigtig mit indtryk, at man vil forsøge. Det skulle man gøre, synes jeg, for først med en vurdering kan man komme videre.
Jeg synes, vi har brug for MF og DBI. Udfordringen er jo, at MF og DBI i hvert fald ifølge de teologiske fakulteter i Danmark ikke kan anses for at opfylde de videnskabelige principper. Den indvending er jeg enig i. Jeg har læst Menighedsfakultetets vedtægter, og de afspejler efter min mening et alt for fundamentalistisk bibelsyn og ekskluderende holdninger til andre opfattelser. Men at de mennesker, der står bag ved MF og DBI, og de studerende tager deres kristendom alvorligt, kan man ikke være i tvivl om et eneste øjeblik.
Jeg mener, det er utrolig vigtigt, at man i Danmark holder fast i et meget kvalificeret videnskabssyn. Men spørgsmålet er jo, om de teologiske universitetsfakulteter, som naturligvis er konkurrenter, er frommere end paven selv, og om andre fakulteter stiller de samme krav til videnskabssynet, som teologerne stiller. Forskere fra andre fakulteter optræder jo i stigende grad i medierne og optræder ikke sjældent på en måde, så man har meget svært ved at tro på, at de virkelig er sandhedssøgende forskere frem for slet og ret personer, der bare bruger deres forskning til at promovere egne politiske holdninger. Det kan være, at den er gal med videnskabssynet på andre fakulteter, men så lad os få en drøftelse af det ved samme lejlighed.
SPØRGSMÅLET ER, om MF og DBI overhovedet er parate til at give institutionernes vedtægter et tjek. Hvis der er for meget hjerteblod til, at man overhovedet vil ændre noget som helst og ikke ønsker en dialog om videnskabssynet, kommer man naturligvis ikke videre, og det er en ærlig sag, hvis man ikke ønsker det. Man bør så være så ærlig, at man siger det.
Derefter må man også holde op med at tale om ligestilling af offentlig og privat undervisning. Ligestilling er netop, at man arbejder under samme kvalifikationskrav, og så længe man ikke vil lade egne kvalifikationer undersøge i Danmark, er vi slet ikke nået til diskussionen om ligestilling af det private og det offentlige. Faktisk har institutionerne netop Ombudsmandens ord for, at de ikke opfylder de krav, der må stilles for at kunne påberåbe sig ligestilling.
Jeg ved også, at MF og DBI mener, at menighedsrådene fravælger de to institutioners præster. Det er helt op til de to institutioner selv at gøre noget ved det og forklare, at deres bachelorer efter kandidateksamen også er parate til at arbejde sammen med kvindelige præster, (selvom de to institutioner mig bekendt stort set kun har mandlige studerende. Jeg husker ikke, om der overhovedet er kvinder, der har søgt præstestillinger). Menighedsrådene spørger jo meget nøje ansøgerne ud, så det er helt op til enhver ansøger at beslutte, hvad han eller hun vil love.
For teologien gælder det, at den først og fremmest er en videnskabelig uddannelse og ikke en præsteuddannelse. Det er meget vigtigt at holde fast i det. Den største aftager af kandidaterne er naturligvis den rummelige folkekirke.
Derfor er spørgsmålet ikke alene, om rummeligheden bør omfatte kandidater, der har trådt deres barnesko ved MF og DBI. Men naturligvis er der ikke bare plads, men brug for disse kandidater. Spørgsmålet er også, om de to institutioner vil give plads til os andre.
Jeg bliver lidt uhyggelig til mode, når jeg hører nogle af de førende præster og teologer på de to institutter i ramme alvor diskutere, hvem de kan have gudstjenestefællesskab med.
Jeg vil gerne være med til at kæmpe for de to institutioners fremtid som videnskabeligt anerkendte i undervisningssystemet og plads i folkekirken. Men det må være på lige vilkår.
Spørgsmålet er for mig om Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut i virkeligheden ønsker en sådan ligestilling, og om de to institutioners bestyrelse, ledelse, lærere og studerende også vil tage konsekvensen heraf og berige folkekirken med deres egen opfattelse, men også med frisind og rummelighed. Jeg håber det.
Birthe Rønn Hornbech er MF for Venstre og tidligere kirkeminister
LÆS OGSÅ: Lukningstruede uddannelser kan kæmpe i årevis for ny aftale
LÆS OGSÅ: Debat: Et stærkt overdrevet dødsrygte
LÆS OGSÅ: Kampen for en kernekonservativ teologiuddannelse
LÆS OGSÅ: Bibeltro uddannelser truet af lukning
LÆS OGSÅ: Debat: Fokus på fornyelse
LÆS OGSÅ: Debat: Menighedsfakultetet lever i bedste velgående