I flere sammenhænge, blandt andet her i Kristeligt Dagblad, har det ofte været oppe til debat, når for eksempel en præst har ytret sig om troen på karma.
Jeg vil med denne kronik give et bud på, hvorfor karmabegrebet kan have fået så stor udbredelse i Danmark, og hvorfor det ikke længere behøver at være knyttet til idéen om reinkarnation. Min antagelse er, at brugen af østlige begreber mere generelt og karmabegrebet mere specifikt ikke kun skyldes en almindelig veneration over for østlig tankegang og praksisformer såsom yoga og meditation, men også, at østlige begreber dækker over noget, vi ikke kan finde tilsvarende i det danske sprog. Her er karma nok det tydeligste eksempel.
Karma indeholder nemlig rigtig mange betydningslag, som ikke kun gør det meget fleksibelt i brug, det kan også tilpasses nye forhold, dog uden at det mister sin handlingsorienterede værdi. Omdrejningspunktet, det at handle med et bestemt formål for øje, er det samme, men om det er handlingen selv, måden at handle på, og hvad formålet er, har forskudt sig. Og i dag så langt, at karma-begrebet i visse sammenhænge er fuldstændigt sekulariseret.
Det vil sige, at man behøver ikke at føle sig som hverken buddhist eller hindu eller have tilknytning til en new age-strømning eller at tro på reinkarnation for at benytte sig af begrebet. Det er gledet ind i det danske sprogbrug blandt andet af den grund, at det kan udsige noget, som intet andet begreb kan. Det har altså en helt bestemt slagkraft, som brænder igennem.
Går vi religionshistorisk til værks, så kommer karma fra sanskrit og betyder ”handling eller gerning”. Begrebet blev for alvor udfoldet i de indiske helligskrifter, upanishaderne, fra omkring 600-300 f.Kr. og er der indskrevet i en frelseoptik. Her var begrebet tæt knyttet til samsara – genfødslernes kredsløb – og her var målet at handle, sådan som ens køn, livsstadie og position i livet krævede af en, for at man kunne sikre sig en bedre og i sidste ende ingen genfødsel. Denne idé hersker stadig blandt de troende hinduer, buddhister, jainister og sikher rundtomkring i verden, men blandt den sekulariserede middelklasse er forholdet til begrebet også under forandring.
Begrebet har altså ændret betydning – eller måske snarere udvidet sin betydning – både i sin rejse fra øst til vest og også op igennem historien. At det ikke er forsvundet, men snarere har øget sin betydning, er der mange eksempler på fra Danmark.
Det kan vi se i reklameverdenen, hvor ”god karma” sælger. For eksempel havde Hansen Møbler for nogle år siden en reklame for sine madrasser, ”som skaber god karma i soveværelset”, og en hurtig søgning på nettet kan vise, at man i mange byer ikke kun kan købe sushi, men karmasushi, og man kan gå på karmacafé, købe karma-arbejdstøj eller gå i karmaklubben, hvor man møder tidligt, danser en masse et sted, hvor der er god stemning, og så går man tidligt i seng. Det skaber god karma.
I det meste af 2015 førte fagforeningen HK ligeledes en kampagne om at udbrede god kollegakarma. Arbejdspladser kunne deltage i en konkurrence, hvor man kunne indstille en kollega til en ”god karmapris”, og på internettet opstillede fagforeningen i denne sammenhæng 10 gode råd for, hvordan man skaber god karma på arbejdspladsen. Kampagnen havde så stor succes, at den nu bliver gentaget her i efteråret 2016. Det samme havde konkurrencen, hvor man indstiller en god kollega til Danmarks Bedste Kollega, og, som der står på HK’s hjemmeside, så får kollegaen masser af god kollegakarma fra den, der indstiller ham eller hende. Budskabet både i kampagnen og i reklamen er klart. At skabe god karma på en arbejdsplads styrker både kollegaen og arbejdspladsen, men så sandelig også en selv. HK vil netop som fagforening sikre en god arbejdsplads, hvorfor den opfordrer alle i at tage del i at skabe en god stemning (en form for sindelagsetik).
Det interessante i reklamekampagnen for god KollegaKarma er, at den lægger op til, at den enkelte aktivt skal gøre noget. Der lægges altså ud over en sindelagsetik også op til en handlingsetik. Et smil, at invitere den ensomme medarbejder med til frokost eller at anerkende andres arbejde er god karma.
Og at handle aktivt for at skabe god stemning smitter tilsyneladende ikke kun af på den eller dem, man glæder, men også på en selv. Man bliver simpelthen selv gladere af at glæde andre. Logikken er, at når det enkelte individ trives, så gør fællesskabet også. Det passer godt til det moderne individualiserede menneske, der på den måde sparer positivt op på sin egen karmakonto – ikke for at sikre sig en bedre genfødsel, men for at føle sig godt tilpas i dette liv. Karma bliver altså her primært brugt som en betegnelse for en stemning eller en følelse, som kun opnås, hvis den enkelte deltager aktivt. Men samtidig refererer karma også til det etiske regnskab, som den enkelte kan holde med sig selv, men som man så sandelig også kan bruge over for andre. Karma-begrebet behøver ikke altid at bruges i en positiv forstand, det kan også anvendes , når noget eller nogen skal trues, eller hvor man blot løfter et karmisk øjenbryn eller indskriver en begivenhed i et karmisk tilbagebetalingsskema, hvor udbredelsen af dårlig karma vil ramme tilbage med boomerangeffekt.
Karma er altså ikke kun selve handlingen, det er også frugten af handlingen, som i en sekulær moderne kontekst ikke indskrives i et frelsesperspektiv, men i livet nu og her. Hvis du har sanket dårlig karma for eksempel ved at snyde i skat eller måske haft lidt sort arbejde, så kan det forklare, hvorfor du senere bliver straffet med, at din bils motor brænder sammen, eller at et vandrør sprænger i kælderen. Karma bliver altså en god forklaringsramme for, hvorfor noget lige skulle ske.
Sådan blev karma for eksempel også brugt af forfatteren Ib Michael, da han tørt i en artikel fra 2015 konstaterede, hvordan karma-hammeren var faldet, da Henrik Dahl blev sablet ned for sin debutroman. Ib Michael sagde på den måde ikke kun tak for sidst til Henrik Dahl, som havde nedgjort ham ved flere lejligheder, han begrundede også over for Henrik Dahl, hvorfor det måtte ske. Brugen af metaforen karma-hammer var altså, i bogstaveligste forstand, det mest slagkraftige begreb, Ib Michael kunne finde i sin sproglige redskabskasse.
Karma er med andre ord en rigtig god betegner, som vi ikke kan finde tilsvarende i det danske vokabular. Det kan altså indfange noget, som ingen andre ord kan. Desuden kan det bruges i helt sekulære sammenhænge, men netop på grund af sin idéhistorie gør det begrebet stærkere i brug. Også selvom man i stedet for at henvise til livet, som kommer i forhold til en reinkarnationstanke, henviser til livet nu og her.
Karma-begrebets fordel er, at det både kan referere til handlingen selv og til konsekvensen af handlingen, men også til en bagvedliggende livsfilosofi. Det kan både have en negativ og en positiv betydning, og karma kan både anses som et åg, man må bære rundt på, og som en gulerod, som man kan opnå. Begrebet er altså meget fleksibelt i brug, hvorfor der skabes plads til mange forskellige betydningslag, der tilpasser sig nye forhold.
Jeg kunne have givet langt flere eksempler på brugen af karma i dagens Danmark, men konklusionen er egentlig enkel. Begrebet karma dækker bredt og dækker nok bedre end noget andet ord, vi har på dansk, den etiske og moralske dobbelttydighed og derfor det dilemma ethvert menneske egentlig står over for, når det handler i verden.
Marianne Qvortrup Fibiger er lektor og ph.d. i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet