Læger i fælles opråb: Hvem bedriver ”fake science” i omskæringsdebatten?

Dan Meyrowitsch og Circuminfo spreder grundløse beskyldninger om falsk sundhedsvidenskab mod overlæge Morten Frisch. Tilmed fordrejer og manipulerer de selv groft. Det skriver fire læger i en fælles kronik

Ja, overlæge Morten Frisch kan til tider formulere sig bastant i omskæringsdebatten, hvor han i knap to årtier har kæmpet for en 18-års aldersgrænse for ikke-lægeligt indiceret, rituel omskæring af drengebørn. Men det er ikke ham, der manipulerer og fordrejer videnskaben. Det er de andre, skriver fire læger i fælles kronik. Arkivfoto.
Ja, overlæge Morten Frisch kan til tider formulere sig bastant i omskæringsdebatten, hvor han i knap to årtier har kæmpet for en 18-års aldersgrænse for ikke-lægeligt indiceret, rituel omskæring af drengebørn. Men det er ikke ham, der manipulerer og fordrejer videnskaben. Det er de andre, skriver fire læger i fælles kronik. Arkivfoto. Foto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hovedhistorien på Kristeligt Dagblads forside den 13. februar handler om, hvordan biolog og epidemiolog ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Dan Meyrowitsch holder kurser om fake health science. Her beskylder han specifikt adjungeret professor, overlæge, dr.med. Morten Frisch for at løbe med halve vinde og offentligt fordreje videnskaben vedrørende omskæring af drenge. I forsideartiklen uddyber han beskyldningerne. Det er stærke sager.

For god ordens skyld bør parterne præsenteres: Morten Frisch har gennem knap 20 år været bannerfører i kampen for en 18-års aldersgrænse for ikke-lægeligt indiceret, rituel omskæring af drengebørn. Dan Meyrowitsch og Circuminfo (hvor Meyrowitsch er medlem af bestyrelsen) advokerer imod en aldersgrænse. Begge parter fremfører argumentation, som de mener, at videnskaben giver dem rygdækning for. Sådan har det foregået i årevis, og parterne står ikke ligefrem til at enes.

Det nye i denne henseende er Meyrowitschs og Circuminfos krasse personangreb. Går man anklagerne efter i sømmene, finder man, at det ikke er Morten Frisch, men derimod Meyrowitsch og Circuminfo, der selv fordrejer, fortier, fejlciterer, fejlberegner: I Kristeligt Dagblad begrunder Meyrowitsch sin beskyldning med, at Morten Frisch i et studie har påvist en 16 til 26 gange forøget risiko for udvikling af forsnævring af urinrørsmundingen blandt omskårne i forhold til uomskårne, men at Morten Frisch undlader at berette om den absolutte risiko, som Meyrowitsch mener er ubetydelig (0,2 procent).

Meyrowitsch begrunder dette ud fra Morten Frischs egne tal. Men i artiklen redegør Frisch udtrykkeligt for, at studiet har en designmæssig svaghed, så dets tal kun kan anvendes relativt og ikke absolut. Dette er almindeligt i registerstudier som Frischs. Dette klare forbehold fortier Meyrowitsch. Og han fortier samtidig velanset videnskab, som beskriver, at urinrørsforsnævring vurderes at forekomme blandt 5-20 procent af omskårne efter mindst tre års opfølgning.

I en kronik på Altinget fra 2018 fremfører Meyrowitsch samme argumentation og fortier igen Frischs forbehold. Meyrowitsch roser endda Frischs studie, som han kalder ”et af de stærkeste studier på dette område…”.

I Kristeligt Dagblad nævner Meyrowitsch et andet af Frischs studier, som påviser en mere end tre gange forhøjet risiko for ”hyppige orgasmevanskeligheder” blandt omskårne i forhold til uomskårne mænd. Meyrowitsch anklager Frisch for at benytte studiet til at fortie, at ”solide litteraturgennemgange” ikke har kunnet finde negative konsekvenser af omskæring i forhold til seksualfunktion.

De ”solide litteraturgennemgange” omhandler primært kun mænd, der er omskåret som voksne og ikke som drenge. Det undlader Meyrowitsch at informere om. Ligesom man undlader at fortælle, at de få studier, der sammenligner seksualfunktionen mellem uomskårne og mænd, der er omskåret som drenge – altså de eneste studier, der er relevante i denne sammenhæng – alle peger på, at disse mænd har flere problemer i forhold til seksualfunktionen end uomskårne. Det ene er Morten Frischs studie. Det andet viste signifikant flere rejsningsproblemer blandt omskårne i rådata. Forskellen blev dog kun nærved signifikant, når man korrigerede for alder og etnicitet. Det tredje studie var det mest entydige i forhold til at demonstrere nedsat seksualfunktion hos mænd, omskårne som børn.

Ydermere fejlciterer Meyrowitsch den ene ”solide litteraturgennemgang”, som specifikt handler om tidlig sædafgang og altså ikke seksuel dysfunktion generelt. Og hvor en væsentlig del af mændene er omskåret på grund af sygdom og ikke rituelt. Kun studier af mænd, der er omskåret som små, er relevante. De øvrige er misvisende støj.

På circuminfo.dk anvender Meyrowitsch med flere de ”solide litteraturgennemgange” til at bagatellisere et canadisk studie, som fandt, at forhuden er penis’ mest følsomme område. Og man undlader at referere et større, belgisk studie, som nåede samme konklusion, endda mere entydigt end det canadiske.

Videre på circuminfo.dk fejlrefereres et væsentligt dansk studie fra Rigshospitalets børnekirurger. Studiet påviste, at 5,1 procent rituelt omskårne drengebørn får betydelige og behandlingskrævende komplikationer til omskæring. Men Circuminfo fejlrefererer, hvor hurtigt omskæringskomplikationer udvikles; de nedtoner alvorligheden af komplikationerne, som misvisende udlægges som ”lettere komplikationer”, og Circuminfo beskriver en komplikationsrate blandt spæde, som ikke fremgår af studiet, og som er statistisk uadskillelig fra de øvrige komplikationer og i det hele taget matematisk umulig.

Andetsteds på circuminfo.dk anklages Morten Frisch og Politiken for at sprede misinformation på baggrund af en amerikansk analyse af flere end 20 millioner omskæringer af mænd og drenge i Afrika. Analysen påviste, at alvorlige, akutte komplikationer forekommer næsten 10 gange så hyppigt blandt spæde drenge som blandt voksne mænd.

Circuminfo anerkender den forøgede relative risiko blandt spæde. Men organisationen mener, at Politiken og Frisch overdriver faren ved omskæring, idet der ikke oplyses, at den absolutte risiko for disse alvorlige, akutte komplikationer ”kun”er 15,3 pr. 100.000. Denne udlægning er misvisende: I den amerikanske analyse har man ønsket at vurdere sikkerheden ved omskæring; men man har vurderet, at det ville være umuligt at opgøre samtlige komplikationer.

Derfor nøjedes man med at opgøre de mest alvorlige, akutte: Død, stivkrampe, sønderlemning eller amputation af penishovedet samt komplikationer, der medførte minimum tre dages indlæggelse eller risiko for varig deformitet eller funktionsophør. Det er disse komplikationer, der forekommer ved 15,3 pr. 100.000 omskæringer i analysen.

Analysen medregnede altså hverken komplikationer, som kun medførte op til tre dages indlæggelse, eller senere omskæringskomplikationer. Men de samme, akutte, alvorlige komplikationer opgjordes på præcis samme måde for spæde og mænd. Netop herfor er kun den relative risiko for alvorlige, akutte komplikationer relevant, mens den absolutte risiko intet siger om den totale hyppighed af omskæringskomplikationer.

Hvad værre er, påstår Circuminfo fejlagtigt, at de 15,3 pr. 100.000 dækker risikoen for komplikationer som sådan og ikke blot de alvorlige, akutte.

Circuminfos anklage om, at Politiken og Morten Frisch spreder misinformation, er således grundløs, mens organisationen selv i alvorlig grad fordrejer og bagatelliserer de amerikanske resultater.

Dan Meyrowitsch sætter trumf på, når han deltager i debatter vedrørende omskæring: Han har ofte – senest i sidste uge under en debat i Styrelsen for Patientsikkerhed med blandt andre Dansk Selskab for Klinisk Sexologi og Sex & Samfund – markedsført sig som Københavns Universitets repræsentant vedrørende omskæring. Og hævdet, at han repræsenterede universitetets holdning.Københavns Universitet har i en mail afvist, at det forholder sig sådan.

Ja, Morten Frisch kan til tider formulere sig bastant i omskæringsdebatten. Men det er ikke ham, der manipulerer og fordrejer videnskaben. Vi kan ikke acceptere Dan Meyrowitsch og Circuminfos grove og grundløse beskyldninger mod Morten Frisch.

Især ikke, når de selv gør sig skyldige i præcis det, de anklager ham for.