Nu får Danmark et fælles opslagsværk

Danmark er et lille land, dansk er et lille sprog, og mange af de emner, der optager danskere, er nicher i den store verden. Derfor har vi brug for et online-leksikon, der er fagligt velforankret, skriver professor om det nye lex.dk

Anja C Andersen. Foto: Leif Tuxen
Anja C Andersen. Foto: Leif Tuxen.

Hvor ved du det fra? Dette spørgsmål kan mange have svært ved at svare på. Fra Google, fra Facebook, fra Twitter eller bare fra nettet? Strømmen af nyheder, informationer og data er voldsom; men viden om, hvor en oplysning kommer fra, eller hvem der egentlig står bag, er ofte skjult. Bevidst eller ubevidst. Uden at vide, hvem der siger hvad, er det uklart, om informationen er fake eller fact .

Spredning af og tilgængelighed til information har aldrig været enklere; men troværdigheden lider skade, når personlige holdninger og fornemmelser i stedet for konkret viden sætter dagsordenen. I et samfund, hvor troværdighed og tillid er vigtige grundsten, bringer det nemt økosystemet for vores viden ud af balance. Misinformation, deep fake videoer og spredning af konspirationsteorier rykker ved grundlæggende tillidsstrukturer i vores samfund og bringer vores demokratiske processer i fare. For hvad er op, hvad er ned, hvad er rigtigt, hvad forkert?

En lang række lande i både vest og øst forsøger at påvirke stabiliteten i andre lande ved hjælp af informationsmæssig forurening, og tendensen forstærkes af de sociale mediers hurtige spredning af noget, der umiddelbart lyder spændende eller sjovt. Den, som viderebringer nyheden, har måske ikke engang læst den selv. De sociale medier lever af vores opmærksomhed og er ikke tænkt som informationskilder, men bliver alligevel brugt, som var de det.

En vigtig kilde til sikker, forskningsbaseret og valideret viden udgøres derimod af noget så gammeldags som velredigerede opslagsværker og leksika baseret på ordentlig og redelig formidling af solid faktuel viden.

Kilder som Wikipedia skaber mulighed for at udsætte indholdet for kollektiv kritik. Dokumenterbart forkerte påstande bliver hurtigt rettet og manglende perspektiver hurtigt tilføjet, fordi hvem som helst kan redigere i en artikel. Det er velfungerende, hvis mange forskellige brugere bidrager, og når kompetencerne rækker; men det rummer også risici for skævheder eller mangler, hvis der kun er få, der deltager i den kollektive kritik, eller hvis bots and trolls overtager.

Danmark er et lille land, dansk er et lille sprog, og mange af de emner, der optager danskere, er nicher i den store verden. Derfor har vi brug for et alternativ til kollektiv kritik. En kilde, der bygger på tillid til navngivne autoriteter og fagligt velforankrede redaktionelle processer, og som står på mål for, at informationen er korrekt, fuldstændig og relevant.

En vigtig kilde til sikker, forskningsbaseret og valideret viden udgøres af noget så gammeldags som velredigerede opslagsværker og leksika baseret på ordentlig og redelig formidling af solid faktuel viden. Udvikling i den retning pågår i Danmark og hedder lex.dk.

Lex.dk er sat i verden for at give elever i folkeskolen, efterskoler, gymnasiet, studerende på universiteterne, biblioteker, medier og alle borgere fri adgang til en opdateret og troværdig kilde til at forstå Danmark og verden. I en globaliseret virkelighed er indsigt i samfundets funktion, egen historie og kultur afgørende. Skrevet direkte til borgere i Danmark, på dansk, af danske forskere og specialister og med hele omverden beskrevet ud fra netop dansk perspektiv. Lex.dk skal både give indsigt og udsyn.

Alle landets universiteter og Sektorforskningens Direktørkollegium støtter lex.dk sammen med blandt andet Danmarks Lærerforening, Danmarks Biblioteksforening, Danske Gymnasier, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Danske Medier og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Centralt i lex.dk står eksisterende troværdige kilder som Den Store Danske Encyklopædi (DSD) og Trap Danmark (Trap), hvor sidstnævnte også indeholder en række databaser fra Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen. Tilsammen afgørende dele af vores digitale kulturarv, der i lex.dk kan tilgås på samme adresse og med søgemuligheder på tværs af værkerne.

Endvidere er hele Den Danske Ordbog (DDO) fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab indarbejdet i lex.dk, så brugerne umiddelbart kan få ordforklaringer. Alle værker i lex.dk skal være med til at sikre, at vi som kultur- og vidensnation kan bevare vores evne til at tale sammen om virkeligheden på dansk.

At have adgang til præcis, korrekt og velgennemtænkt information på sit eget modersmål bør være en borgerret og vil virke som et effektivt værn mod spredning af fejlinformationer og alternative ”sandheder”. Et sted som lex.dk kan skille skidt fra kanel og give alle en mulighed for at tjekke nettets mange kilder i forhold til lex.dk.

Kulturministeriet har bevilget 23 millioner kroner over fire år til en opdatering af DSD og tilvejebringelse af en fælles platform for DSD, Trap og DDO samt andre værker af væsentlig betydning for bevarelsen af vores digitale kulturarv og formidling af viden på et højt niveau. Bevillingen udløber i 2022. Men hvad der sker herefter er desværre uvist.

Nationale opslagsværker og leksika har gennem tiden været en form for vidensmæssigt fundament, alle har kunnet tilgå. Den betydning skal opslagsværker også fastholde på de digitale platforme skrevet og kvalitetssikret

af de dygtigste fagfolk i Danmark og formidlet, så alle kan være med og vil læse dem. Erfaringerne viser, at det er muligt.

I Norge har Store Norske Leksikon (SNL), som lex.dk deler teknologi med, i et tæt samarbejde med landets universiteter siden 2009 været finansieret af den norske stat. SNL har i dag mere end tre millioner brugere om måneden med 300.000 læste artikler om dagen. Uden sammenligning Norges største website for forskningsformidling. Det er folkeoplysning på højt niveau.

Redaktion og bestyrelse bag lex.dk har i lyset af den undervisningsmæssige situation fremskyndet udviklingen af den fælles platform for DSD, Trap og DDO, og kulturminister Joy Mogensen (S) ”klippede snoren” den 25. maj, så landets uddannelsessøgende kan få adgang til indholdet i forbindelse med de virtuelle eksaminer og opgaveafleveringer. DSD vil selvsagt langt fra være fuldt opdateret indholdsmæssigt, og Trap er kun halvvejs; men databasen vil, sammen med Den Danske Ordbog, være fuldt funktionsdygtig i bedre teknisk kvalitet end tidligere og uden generende reklamer og kommercielle budskaber af forskellig art.

Det Videnskabelige Råd opfordrer derfor Kulturministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet til snarest at finde midler til sikring af dette vigtige projekts overlevelse og fortsatte vedligeholdelse; til at sikre adgang til oplysninger, der er upåvirket af manipulation og udokumenterede påstande, og forskningsbaseret viden, der bygger på et dansk tankesæt og vores tradition for oplyst dialog.

Dette er også vigtigt, fordi saglige og korrekte argumenter kan slå bro over politiske uenigheder og styrke oplevelsen af fælles ståsted.

Det langsigtede ansvar for informationssamfundets kritiske infrastruktur må og skal bero i offentligt regi, og indholdet være skrevet og signeret af landets egne forskere og redigeret efter de bedste publicistiske principper og traditioner. Det er op til vore politikere at afgøre, om Danmark skal have en digital rygrad af sikker viden. Muligheden er her nu. Den kommer ikke igen.