Hvordan kommer voksne til tro i en luthersk kirke?

Der er i de lutherske kirker verden over akut behov for en teologisk rehabilitering af det belastede begreb omvendelse, skriver konsulent Mogens Mogensen

Tilbagegangen i den tyske lutherske kirke har fået kirken til at sætte fokus på konversion og omvendelse. I Danmark tøver kirken desværre, skriver konsulent Mogens Mogensen. Billedet viser forsiden af Luthers tyske oversættelse af Det ny Testamente fra 1522. Foto: Scanpix.
Tilbagegangen i den tyske lutherske kirke har fået kirken til at sætte fokus på konversion og omvendelse. I Danmark tøver kirken desværre, skriver konsulent Mogens Mogensen. Billedet viser forsiden af Luthers tyske oversættelse af Det ny Testamente fra 1522. Foto: Scanpix.

Hvordan kommer voksne til tro? At stille dette spørgsmål i et land, som har været kristent i 1000 år, og hvor det for mange kan være svært at skelne mellem at være dansk og kristen, ville sikkert opleves som grænseoverskridende af mange i folkekirken. Selvom konversion eller omvendelse er et centralt teologisk begreb i Det Nye Testamente, er det om ikke tabu så i det mindste et ord, som vi sjældent bruger i den evangelisk-lutherske kirke i Danmark.

LÆS OGSÅ: Mogens Mogensens blog

En række lutherske kirker i Tyskland har imidlertid ikke blot rejst spørgsmålet, men også gennemført et forskningsprojekt for at finde svaret. Når det er sket i Tyskland og ikke i Danmark – trods den traditionelt nære teologiske og kirkelige forbindelse mellem kirkerne i de to lande – hænger det utvivlsomt sammen med, at sekulariseringen i Tyskland har ført til en langt større tilbagegang i medlemstal, end vi har oplevet det i Danmark. Sandsynligvis har denne dramatiske udvikling, som også har ramt kirken økonomisk, været en slags "wake up call" for de tyske lutheranere.

Når man kigger på en række andre parametre, kan man imidlertid ikke sige, at Tyskland generelt er mere sekulariseret end Danmark. Det gælder for eksempel spørgsmålet om kirkegang, trosforestillinger og trospraksisser, kirkens plads i det offentlige rum og kristendommens indflydelse på kulturen.

I dele af det gamle Østtyskland, hvor næsten hele befolkningen før Anden Verdenskrig var lutheranere, kan man få det indtryk, at kirken er døende. Det gælder eksempelvis i Pommern, hvor der er eksempler på, at de lutherske menigheder efterhånden er så små, at en præst skal tage sig af op imod 17 menigheder.

I Greifswald i Østtyskland har lutherske kirker i tilknytning til universitetet etableret et "Institut til forskning i evangelisering og menighedsudvikling". Dette institut gennemførte i 2008-09 en undersøgelse af, hvordan voksne kommer til tro i fire lutherske "Landeskirchen" i Øst- og Vesttyskland.

462 mennesker, som inden for de sidste 13 år i en luthersk kirkelig sammenhæng har oplevet en intensivering af deres religiøse erfaring, svarede skriftligt og anonymt på en lang række spørgsmål om deres trosbiografi.

Det er ikke overraskende, at disse konvertitter har oplevet deres omvendelse meget forskelligt. Undersøgelsen identificerer tre typer omvendelser. 35 procent var aktive kirkemedlemmer, men oplevede på et tidspunkt en fornyelse, der gav dem en større glæde og vished med hensyn til evangeliet. 41 procent havde en kristen opvækst, var kommet på afstand af kirke og kristendom, men opdagede kristendommen på ny og begyndte at engagere sig i menigheden. De resterende 24 procent havde ingen kristen opvækst, men havde oplevet en omvæltning i deres livssyn. Fælles for de fleste af dem er imidlertid, at deres omvendelse har betydet et mere intensivt trosliv, en større glæde og en tættere forbindelse til kirken.

Hvem er det, der oplever en omvendelse? En af myterne om omvendelse er, at omvendelse er for de perifere og de ekstreme. Den tyske undersøgelse viser noget helt andet.

Tre fjerdedele af konvertitterne oplevede deres omvendelse "midt i kirken" og havde ikke haft kontakt med mere pietistiske, karismatiske eller frikirkelige grupper. På omvendelsestidspunktet var halvdelen af konvertitterne "midt i livet", mellem 38 og 49 år gamle. Med hensyn til uddannelsesniveau havde halvdelen mindst studentereksamen, så man kunne sige, at de hørte til "midt i samfundet".

Under hvilke omstændigheder oplever mennesker en omvendelse, og hvilken rolle spiller enkelte kristne i omvendelsesprocessen? Denne undersøgelse viser, at der ofte var en sammenhæng mellem krise og omvendelse. Interessant er det også at bemærke, at 40 procent af de adspurgte sagde, at omsorg fra kirken eller kristne havde haft en positiv indflydelse på deres trosudvikling.

Undersøgelsen bekræfter, hvad talrige andre undersøgelser også har vist, nemlig at relationer til kristne i omvendelsens forskellige faser har spillede en afgørende rolle. 84 procent henviste til kristne venner, og 88 procent til præster. I den indledende kontaktfase var det kristne venner, som spillede den dominerende rolle, men præsten i de senere faser fik stor betydning.

Det er interessant at notere, hvilken betydning kirkens mange forskellige tilbud havde haft for konvertitternes trosudvikling. Henholdsvis 87 og 84 procent svarede, at den traditionelle gudstjeneste og nadveren havde været vigtig for dem, mens 68 procent pegede på alternative gudstjenester. Det er tankevækkende, at alternative gudstjenester spillede den mindste rolle for dem, som ikke havde nogen religiøs opvækst bag sig. Troskurser (som Alpha) og kirkelig voksenundervisning havde været vigtige for henholdsvis 66 og 59 procent. Troskursernes betydning lå ikke først og fremmest i den indledende kontaktfase, men især i den efterfølgende interaktionsfase og i den fase, hvor konvertitterne traf beslutning om at engagere sig i den kristne tro.

Næsten alle (93 procent) oplyste, at de på et eller andet tidspunkt i omvendelsesprocessen var begyndt at bede stille for sig selv, og for 63 procent havde tilbuddet om at modtage forbøn i kirken været vigtigt. Som én udtrykte det, så fungerede bøn som "tro for nybegyndere".

Konvertitter oplevede markeringen af deres trosovergang på mange forskellige måder (og ofte spillede flere faktorer en rolle). Ud over det at begynde at bede stille for sig selv (93 procent) pegede 84 procent på deltagelse i nadver, 77 procent på eget trosvidnesbyrd, mens 70 procent henviste til dåben, og 43 procent berettede om, at de bad en bøn om overgivelse af deres liv til Gud. For hele 69 procent var det betydningsfuldt, at de blev bedt om at være medarbejdere i et kirkeligt arbejde.

I rapporten noteres det, at mennesker, som oplever en omvendelse af en eller anden art, åbenbart har behov for at give udtryk for det, der sker i dem. Der er brug for en liturgisk eller rituel handling, som markerer den store forandring, som de føler, Gud har gjort i deres liv. Det kan være i form af en "konfirmerende (bekræftende) handling" som dåbsbekræftelse, konfirmation, deltagelse i nadveren. Det kan også være såkaldte overgangsritualer som dåb, eller hvis vedkommende allerede er døbt nye "ritualer", der for konvertitten meningsfuldt markerer det, der er sket i hans eller hendes liv.

Rapporten slutter med at appellere til, at der i den lutherske kirke sker en teologisk rehabilitering af det belastede begreb omvendelse. På det praktisk-teologiske område understreges det, at det at tage omvendelse alvorligt indebærer (1) at man tager godt imod konvertitterne i menighederne, (2) at man på målbevidst måde understøtter mennesker på deres åndelige vandring, (3) at man i menighederne giver konvertitterne muligheder for på rituel vis at give udtryk for det, der er sket med dem, og (4) at præster uddannes til at yde sjælesorg til mennesker, der gennemgår en omvendelse og til at yde åndelig vejledning til dem.

Kristendommen kom til Danmark for omkring 1000 år siden gennem Tyskland, og det var også fra Tyskland, vi fik den lutherske reformation, der i de sidste snart 500 år har sat rammerne for teologien og kirkelivet i Danmark.

Måske er der nu igen noget, vi har brug for at lære fra kirken i Tyskland, nemlig om mission og omvendelse. Om hvordan Gud også i gamle lutherske lande kalder mennesker til omvendelse og også bruger præster og menigheder til at ledsage disse mennesker på deres åndelige vandring og involvere dem i menighedens fællesskab og tjeneste.

Mogens S. Mogensen er ph.d., konsulent og ekstern lektor.