Psykisk mistrivsel blandt unge er et alvorligt problem i Danmark. Flere unge end tidligere lider af angst, depression, skader sig selv, har brug for psykologhjælp og tager antidepressiv medicin. Det er et paradoks, for danske unge lever et luksusliv.
Det gælder både, hvis vi anskuer det i et historisk perspektiv – tænk på tidligere generationer af unge i Danmark, der for manges vedkommende havde en mere barsk barndom, var tvunget til at klare sig selv i en tidlig alder og måtte finde sig i vold udøvet af forældre, skolelærere og arbejdsgivere. Det gælder også, hvis vi anskuer det i et komparativt perspektiv – hvem misunder en teenager i Somalia, Sudan eller Syrien?
Hvorfor ender så mange danske unge med at have ondt i livet? Skyldes det præstationssamfundets og konkurrencestatens pres? Det er der en sandhed i, men vi glemmer det nære. Vi glemmer, at vi har placeret unge i en ”slikbutik”, de bliver syge af at være i. De fysiologiske forudsætninger for psykisk trivsel er ganske enkelt ikke opfyldt. Unges mønstre for søvn, kost og motion har ændret sig.
Forældrerollen har også ændret sig. Siden 1960’erne er kløften mellem unge og deres forældre blevet mindre, og det er på mange måder en positiv udvikling. Idealet for en god børneopdragelse er ikke længere at være den autoritære forælder, der med vold og magt lærer børn at være lydige.
I dag foretrækker mange forældre at være venner med deres børn, og de orker ikke at sætte rammer og håndhæve regler. Hvem gider at tage trælse konflikter, når man kommer træt hjem fra arbejde? Det er nemmere at lade børnene gøre som de vil.
Heri består den giftige cocktail: et mix af høje forventninger til præstationer på den ene side og begrænset hjælp til at kunne realisere de høje forventninger på den anden side.
Unge bruger oceaner af tid på skærmaktiviteter – computerspil, tv-serier, sociale medier og porno. Skærmunderholdningen er i bedste fald tidsspilde i de mængder, de konsumeres, og i værste fald skadelig, fordi de unge får serveret en række forestillinger om, hvordan de burde se ud, hvilke karakterer de burde få, og hvor populære de burde være. Der opstår en diskrepans mellem de unges urealistiske forventninger til sig selv på den ene side og det tidsfordriv, der pacifiserer dem, på den anden side.
En vigtig identitetsmarkør for mange unge er besiddelse af dyre mærkevarer. Køb af statussymboler (tøj, tasker, telefoner med mere) finansieres af fritidsjobs, der tager tid fra de unges hverdag. Tid er et nulsumsspil, og hvis der bruges mere tid på skærm og erhvervsarbejde, hvad bruges der så mindre tid på?
Talrige undersøgelser viser, at unge i dag sover for lidt. Skolebørnsundersøgelsen fra 2018, der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, viser, at der er sket et markant fald i andelen af unge, der sover tilstrækkeligt. Rapporten nævner, at utilstrækkelig søvnlængde ”medfører øget risiko for mistrivsel, udvikling af overvægt, koncentrationsbesvær, nedsat skolepræstation [og] udvikling af stress og depression”. I rapporten ”UNG19” om sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser i 2019 gælder det, at 8 ud af 10 drenge og 9 ud af 10 piger på de gymnasiale uddannelser føler sig generede af træthed.
Vive-rapporten fra 2018 om børn og unges velfærd og trivsel viser samme billede, og at der er betydelig forskel på sengetid og sovetid – groft sagt ligger de unge i sengen, men de sover ikke.
I en undersøgelse fra Region Syddanmark fra 2018 fremgår det, at unge selv angiver skærmunderholdning som betydelig årsag til den manglende søvn. Ifølge søvnforsker Poul Jennum fra Københavns Universitet, skyldes unges træthed, at ”far og mor accepterer, at deres børn går for sent i seng”.
En vigtig tilføjelse til den kendsgerning er, at far og mor også accepterer, at de unge tager skærmen med i seng.
I en rapport fra Sundhedsstyrelsen om fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige fra 2019, kan man læse, at fysisk aktivitet har ”en positiv betydning for børn og unges trivsel og mentale sundhed, for eksempel for selvværd, selvtillid og samspil med omgivelserne” og en ”positiv effekt i forhold til læring”.
I rapporten konstateres det, at aktivitetsniveauet falder med alderen – blandt de 11-årige er der 34 procent, som lever op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, mens det gælder for 24 procent af de 13-årige og kun 10 procent af de 15-årige.
En forudsætning for at kunne klare sig godt i uddannelsessystemet må være, at en vis andel af fritiden bruges på intellektuel stimulering – lektielæsning og/eller anden fordybelse, for eksempel at læse bøger af egen fri vilje, orientere sig i aviser eller lignende. Her spiller skærmenes dominans igen en rolle.
For det første forstyrres lektielæsningen af beskeder og opslag på de sociale medier, så der mangler ro og fokus, når der læses lektier. Jeg oplever ofte gymnasieelever, der fortæller, at de generelt læser lektier, men ikke kan huske det, de har læst. Jeg forsøger at overtale dem til at tage nogle få noter hjemmefra, mens de læser lektier, for at få nærvær i lektielæsningen, men det kræver en prioritering at lægge telefonen og andre kilder til distraktion væk.
Resultatet bliver derfor ofte en overfladisk lektielæsning, der får eleverne til at føle, at det er spild af tid (da de alligevel ikke får noget udbytte af at læse), og det giver dem en oplevelse af, at teksterne er vanskelige (selvom de reelt ikke er). For det andet betyder skærmdominansen, at fritiden i højere grad bruges på visuelle udtryk eller forholdsvis korte beskeder/tekster, hvor der anvendes et lille ordforråd.
Forandringerne i unges livsmønstre, der påvirker den psykiske trivsel, handler ikke kun om manglen på søvn, motion og intellektuel fordybelse. Kostvanerne har også ændret sig. Ifølge Vive-rapporten fra 2018 om unges velfærd og trivsel er det mere end hver femte 19-årige, der ikke spiser morgenmad. Hvordan skal man kunne trives og være læringsparat på tom mave?
Halvdelen af de 19-årige spiser ikke frugt eller grønt hver dag, næsten halvdelen drikker sodavand flere gange om ugen, og hver sjette spiser fastfood flere gange om ugen. Forbindelsen mellem kost, tarmflora og mentalt helbred er der skrevet en lang række bøger om i de seneste år. Sund, varieret, fiberrig kost handler ikke kun om at være tyk eller tynd, men i særdeleshed også om vores mentale robusthed og dermed risikoen for angst og depression.
Lad os prøve at forebygge unges mistrivsel i det nære. Hvis vi som voksne brugte lige så meget tid på skærmunderholdning, ville vi heller ikke kunne overskue kravene i vores hverdag. Vi skal turde sige, at det er tid til at gå i seng – uden skærme af nogen art, vi skal hive de unge med ud og løbe en tur, vi skal prøve at få proppet masser af sund mad i dem og så videre.
Jeg plæderer ikke for en militær træningslejr, men laissez faire-opdragelsen er gået for vidt. Gabet mellem, hvad de unge bruger deres tid på, og de skyhøje krav, som de tror de skal præstere, er tydeligvis ødelæggende for deres trivsel.
Unge har brug for forældre, der ikke bare pleaser. Jeg siger ikke, det er nemt – jeg er selv mor til to teenagedøtre og ved, hvor udfordrende det er. Men måske kunne vi gøre en større indsats for at hjælpe vores unge, så de ikke bare efterlades i ”slikbutikken”