Prøv avisen
Kronik

Hvorfor slutter ungdomstiden brat efter folkeskolen?

”Ude godt, men hjemme bedst,” lyder et dansk ordsprog. Men er det nu også det? Måske er det på tide at kigge nordpå til den norske helsesøster-ordning, når det gælder vore unges ve og vel, mener dagens kronikør

I Danmark har vi et sundhedsvæsen, der skal passe på os, når vi bliver syge, fysisk såvel som psykisk. Vi har endvidere en sundhedsplejerske, der følger det enkelte barn, fra det bliver født, frem til det går ud af folkeskolen som 15-16-årig.

I løbet af al den tid er det, ifølge Sundhedsstyrelsen, sundhedsplejerskens arbejde at opspore børn og unge med særlige sundhedsmæssige behov og tilbyde dem særlig vejledning.

Når der i Sundhedsstyrelsen håndbog til skolesundhedsarbejde står, at man skal opspore unge med særlige sundhedsmæssige behov, stiller jeg mig selv spørgsmålet: Slutter ungdommen, når man er færdig med folkeskolen? Kvalificerer man sig ikke længere til at have titlen ung, når man starter i gymnasiet? Det gør man åbenbart ikke. Man har i hvert fald ikke mulighed for at konsultere en sundhedsplejerske, mens man går på gymnasiet.

I Danmark er der ofte indlæg i de forskellige aviser om, hvordan eleverne i gymnasierne har det. Blandt andet er der skrevet om det i artiklen ”Gymnasieelever er lige så stressede som de 20 procent mest stressede voksne”, der bygger på en forskningsrapport udarbejdet af Aarhus Universitet.

Som et modsvar til denne artikel skrev Alex Vanopslagh på sin blog i Berlingske, at de unge ”bare” må klemme ballerne sammen og stoppe med at klynke, for livet ville bare blive vanskeligere herfra.

Omvendt anerkender SF’s uddannelsesordfører Jacob Mark, at politikerne og Folketinget har et medansvar for gymnasieelevernes stress.

Men hverken Jacob Mark eller Alex Vanopslagh kommer med forslag til, hvad man kan gøre ved problemet ud over at tilbyde de mest stressede gymnasieelever et kursus i stresshåndtering.

Det bliver dog også nævnt, at der næppe vil være et økonomisk råderum til, at dette tiltag kan iværksættes på gymnasierne over hele landet. Men hvad kan man så gøre ved problemet? Kan man forestille sig, at man begynder at se på, hvordan andre lande forsøger at bekæmpe problemet med stressede gymnasieelever?

I Norge er man ikke bare ung, indtil man forlader folkeskolen. Der er man også ung, mens man går i gymnasiet. De har nemlig sundhedsplejersker til stede på hvert enkelt gymnasium. De hedder godt nok ikke sundhedsplejersker, men helsesøstre, et fænomen mange danskere sikkert har stiftet bekendtskab med igennem den norske tv-serie ”Skam”.

Som helsesøster er man tilgængelig for alle elever på skolen, hvad enten det gælder psykiske eller fysiske problemer.

I en reportage fra NRK fra 2015 bliver det beskrevet, at man i Skien Kommune i Norge fandt ud af, at man mindskede antallet af elever, der droppede ud af gymnasiet, ved at der var en helsesøster til stede på skolen.

Måske dette var et tiltag, man kunne se på i Danmark for at reducere elevernes stressniveau.

Hvad er det så, de norske helsesøstre kan, som de danske ikke kan, siden man vælger ikke at have sundhedsplejersker tilgængelige på de danske gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser?

Uddannelsen til helsesøster i Norge er bygget lidt anderledes op end den danske uddannelse af sundhedsplejersker. I Norge gennemfører man også kontroller af spædbørn, de små børn og følger børnene op igennem skoletiden, ligesom man gør i Danmark.

Den største forskel imellem de to uddannelser er, at de norske helsesøstre har fået ekstra undervisning om seksualitet og prævention.

Dette har medført, at man har lov til at skrive recepter på p-piller og andre præventionsmidler. Derudover har de også kundskab nok til at kunne indsætte p-stave samt spiral.

At helsesøstrene har fået denne opgave gør, at eleverne på gymnasierne og de andre ungdomsuddannelser har mulighed for at komme forbi kontoret i et frikvarter eller en fritime og få en recept på præventionsmidler. Og når de alligevel er forbi kontoret, kan de samtidig på en diskret måde få testet sig for kønssygdomme såsom klamydia og mycoplasma genitalium. Noget, der ser ud til at være et stort behov for, da Sundhedsstyrelsen den 24. august 2016 udgav tallene for klamydiasmittede i 2015. Tallet var på 31.692 smittede, det største antal af smittede nogensinde, og 85 procent af de smittede var i aldersgruppen 15-29 år.

Jeg mener, at denne løsning er lettere for den enkelte elev, fordi man lige kan gå forbi et kontor, mens man er på skolen og teste sig for kønssygdomme. De slipper dermed for at skulle bestille tid hos egen læge, der jo ”kun” er tilgængelig, når eleverne selv er i skole. På den måde kan man også undgå at eleverne får for meget fravær fra skolen.

Økonomi er noget, de fleste politikere er optaget af. Jeg tror, at en helsesøsters mange funktioner, i sidste ende, vil ende med at være billigere for samfundet.

Da de både kan snakke med elever, der er stressede eller har det psykisk vanskeligt, kan de være med til at sørge for, at de kommer igennem gymnasiet på normeret tid, ligesom man så det med projektet i Skien Kommune.

De kan være med til at forbygge uønskede graviditeter og kønssygdomme. Hvis en kønssygdom ikke bliver opdaget i tide, kan den medføre nedsat fertilitet og uønsket barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestiklerne hos mænd.

Ud over de psykiske og fysiske plager, som den enkelte kan have i forbindelse med at have gået længe med en uopdaget kønssygdom, kan det i sidste ende komme til at koste samfundet penge på senere fertilitetsbehandlinger. Penge, som muligvis kunne være sparet ved at gøre det lettere for unge at teste sig for kønssygdomme.

Det er vanskeligt for mig at svare på, præcis hvad en helsesøster-ordning vil koste samfundet. Men jeg er dog helt overbevist om, at en helsesøster, der arbejder med forebyggende sundhedstiltag, er billigere end at skulle behandle danske unge i form af for eksempel psykologer, abortindgreb og fertilitetsbehandling.

Så måske gælder ordsproget ”ude godt, men hjemme bedst” ikke i dette tilfælde. Måske bør man se på, at ungdomstiden ikke stopper i folkeskolen og få indført sundhedsplejersker på de danske gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser.