Prøv avisen
Kronik

Ja, jeg er egoist, og det burde alle skynde sig at blive

Vi er nødt til at genlære, hvad egoisme er i sin sunde form – hvordan begrebet kan vendes til noget rigtigt og nødvendigt i vores liv. En sund egoisme kan være vejen til at vende den udvikling, at flere og flere får stress, skriver dagens kronikør

Forleden dag havde jeg en samtale med en kvinde, der er sygemeldt fra sit job på grund af stress. Hun har meget svært ved at give sig selv tilladelse til at mærke sine egne behov og grænser.

Til gengæld er hun ekstremt pligtopfyldende og opmærksom på andres behov, og hun løber stærkt for at opfylde dem. Hun føler sig forkert og selvoptaget, nu hvor hun ikke længere kan yde det, hun plejer. Kvinden blev næsten chokeret, da jeg nævnte ”sund egoisme”. For hvordan kan egoisme overhovedet være sundt?

Denne kvinde har lært noget, som mange os andre også er opdraget med, af vores forældre, lærere, ja, hele vores samfund – nemlig, at egoisme er et fy-ord. Det er grimt og forbudt at være sådan en, der tænker på sig selv. Netop dén overbevisning er efter min mening en af de væsentligste årsager til, at Danmarks nye folkesygdom, stress, hver dag høster mange nye ofre i form af langvarige sygemeldinger og forløb med at komme sig efter stress.

Cirka 430.000 danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag, og mellem 250.000 og 300.000 lider ifølge Stressforeningen af alvorlig stress. Tendensen går desværre kun én vej, opad, og kvinden forleden er blot én ud af alt for mange.

Hvordan stopper vi den udvikling?

Mange mener, ændringerne skal komme oppefra – fra politikere og arbejds-givere, og jeg er enig i, at de har et stort medansvar i forhold til at vende denne udvikling. Men først og fremmest tror jeg på, at hvert enkelt menneske har en mulighed og et ansvar, som vi har glemt, netop fordi vi har lært, at egoisme er ”forbudt område”. Vi er nødt til at genlære, hvad egoisme er i sin sunde form – hvordan begrebet kan vendes til noget rigtigt og nødvendigt i vores liv.Hver og én af os kan begynde ændringen i os selv ved at gøre disse to afgørende ting:

For det første: Arbejde på at blive sunde egoister.

Med sund egoisme mener jeg, når et menneske er i stand til at mærke og handle på egne sunde behov, lyster og grænser på en måde, der betyder, vedkommendes liv bliver mere tilfredsstillende for ham eller hende uden at øve skade på andre. Når det er sket, opdager vi, at vi har mulighed for at træffe valg.

For det andet: Træffe valg.

Det skal være valg, der er truffet i egenkærlighed og for vores egen skyld. Når vi træffer gode valg for os selv, lever vi et liv, der gør os mere glade, og når vi er glade, kan vi bidrage i bedre balance til vores omverden, i vores relationer og på vores arbejdspladser.

Fordi vi har lært, at egoisme er forkert, er der så mange af os, som har alvorlige problemer med at mærke vores egne grænser, ønsker og behov – eller at handle på dem, hvis vi alligevel mærker dem. For så er vi jo forkerte, fortæller vi os selv (og hinanden). Det betyder også, at vi har glemt, vi har muligheden for at træffe valg.

Vi følger flokken og gør som de andre helt uden at tage aktivt stilling til, om det er sådan, vi ønsker at leve.

Når vi galopperer derudad efter resten af flokken uden at stoppe og finde ud af, om det overhovedet er den rigtige vej og det rette tempo for os, opdager vi ikke, at tempoet var for højt eller retningen forkert, før vi dejser omkuld. Og det gør vi. Dejser omkuld i hobetal. Og vi finder os i det. For hvad kan vi ellers gøre?

Her er et tankeeksperiment. Måske virker det provokerende på dig, urealistisk, fjollet. Prøv alligevel, det er bare et eksperiment:

Forestil dig, du kunne vælge helt frit på alle hylder uden hensyntagen til andre mennesker, praktik, økonomi. Hvordan ville du så drømme om at leve dit liv? Hvilke knapper ville du skrue på i forhold til, hvordan du lever nu? Hvad skulle skiftes ud, gøres anderledes? Hvor meget ville du arbejde og med hvad? Hvor meget tid ville du gerne have til andre ting, til dine børn, din partner, frivilligt arbejde, rejser?

Tænk over det, der dukkede op. Hvordan ser det ud i forhold til dit liv nu? Er der stor forskel? Hvilke valg og fravalg kan du træffe, der gør, at nogle af dine drømme kan blive til virkelighed?

Og her ramler du muligvis ind i en anden form for flokmentalitet, som de fleste følger uden at have taget særlig stilling til den – det er den, der handler om, hvad vi mennesker ”bør” have af materielle fornødenheder, såsom et hjem med god plads og nyt køkken, en bil, der helst skal være ordentlig at se på, råd til balletskole til børnene, nye sko, der passer til kjolen, ferier i udlandet. Alt sammen goder, der skal signalere til os selv og omverdenen, at vi har styr på livet, her er ikke noget at sætte en finger på, eller sagt med andre ord – vi hører med i flokken, fordi vi ikke skiller os ud.

Nu kan du måske gætte, hvad der kommer?

Hvis der er store uoverensstemmelser mellem, hvordan du lever, og det liv, du drømmer om, ja, så har du heldigvis muligheden for at træffe aktive valg for dig selv, der kan føre til, at dit liv kan blive mere som i dine drømme. Det er ikke altid helt let i praksis, men alle kan lære det.

Det betyder muligvis, du er nødt til at fravælge det nye køkken eller måske endda sælge ejerlejligheden og flytte til noget billigere uden for byen. Måske indebærer det et jobskifte, en ny uddannelse, en skilsmisse, et ægteskab, at du flytter til de norske fjelde eller til verdens ende – men muligt, det er det!

Spørgsmålet er, om du tør sætte dine egne drømme og behov øverst på din prioriteringsliste. Eller om du tør lære at turde det.

For nogle sidder den gamle tillærte overbevisning om, at det er forkert at sætte sig selv først, så dybt, at det kan føles, som om der sidder en højtaler i det indre øre, hvorfra en stemme skælder og skammer ud, hver gang man bare tænker tanken ”Hvad vil jeg?”. For andre er det nemmere at slippe den tidlige lærdom, og når det sker, vil de oftest mærke en stor lettelse og følelse af frihed og kraft – fordi de nu selv har taget tøjler-ne og bestemmer retningen for netop deres liv – med de valg og fravalg, det betyder.

Uanset hvor på skalaen du befinder dig, er det samme princip, der virker. Uanset om du er stressramt i dit drømmejob på grund af ydre omstændigheder som arbejdsvilkår og psykisk arbejdsmiljø, eller du går rundt med en konstant knude i maven, fordi du savner tid med dine børn.

Undersøg hvad du ønsker dig, ucen-sureret, som i tankeeksperimentet ovenfor, og kig derefter på, hvilke valg du må træffe for at kunne opfylde de ønsker. Er der andre, der skal involveres, så snak med dem og involver dem. Måske vil du af og til mærke den gamle dårlige samvittighed og skammen – for kan du overhovedet tillade dig at tage dig selv så højtideligt og lave ændringer, som måske har indflydelse på andre, blot for selv at finde en bedre balance i dit liv? Det korte svar er ja!

For vi kan ikke vente på, at tingene ændrer sig ovenfra – måske sker det aldrig, og hvad så? Vil vi fortsætte med at blive sygemeldte med konstant dårlig samvittighed og en arbejdsgiver, der trods gode intentioner gerne ser os komme tilbage på job så hurtigt som muligt? Vil vi finde os i konstante knuder i maven og ultrakorte lunter over for dem, vi allerhelst vil have overskud til, mens vi venter på, at nogle andre gør noget, så vi kan få det godt igen?

Eller vil vi se vores eget liv dybt i øjnene og tage fat på arbejdet med at sætte os selv øverst på listen over ting, der skal gøres?

Kvinden fra forleden er allerede begyndt at øve sig.

Fie Sandfeld er psykoterapeut