VI MENNESKER HAR ALTID kigget ind til naboen for at se, hvordan vi selv klarer os i sammenligning. Men vi lever i en tid, hvor de billeder, naboen viser, er nøje tilrettelagte glansbilleder, som vises på Facebook og ”reality”-tv med mennesker, som lever i materiel og social overflod.
Instinktivt vil vi have del i alle de uendelige muligheder, som det moderne liv tilbyder. Men tilbuddene er ikke gratis, det koster noget, om det så er penge, tid, energi eller stress.
Måske vi kan spare på os selv ved at lære at undvære.
ALLE STRESSFAKTORER SKADER OS, fysisk og mentalt, og der er mange: travlhed og bekymring, sukker, mindreværd, rygning, junkfood, stillesiddenhed, søvnløshed, støjforurening, online-mobning, dårlige relationer og negativitet. Og vi har det med at erstatte den ene med den anden.
Vi undgår slik, men stresser over, om der er sukker i dressingen. Vi køber økologisk, men må arbejde mere for at få råd til det. Vi køber ny elektronik, som lover mere effektivitet, men som er mest effektivt til at fastholde vores opmærksomhed og stjæle vores tid.
Når vi overkorrigerer, kommer vi let til at gøre skade på andre måder. Der er mange ting, som stresser, og det er let at stirre sig blind på forskellige ting, som for eksempel mad og dårlige vaner.
Men hvis vi træder et skridt tilbage og kigger på vores liv udefra, opdager vi måske en masse stressfaktorer, som vi egentlig godt kunne vælge fra. Måske de aldrig rigtigt var tilvalg, men mere undgåede fravalg.
I overflodssamfundet er det måske ligefrem en luksus at sige nej tak.
Frihed er noget af det vigtigste for mig som menneske og for min familie. Jeg tror, at et mere enkelt liv med færre ting giver mere frihed, og jeg er ved at lære, at for at leve et simpelt liv, hvor mindre er mere, kræver det mere ro og mindre arbejde.
Men at lære at vælge fra og trække sig ud af rotteræset betyder både mindre stress, men også mindre indtægt. At leve med mindre for mindre er både en befrielse og en udfordring.
En befrielse fra vækstsamfundets krav og pres, som virker som et evigt accelererende hamsterhjul.
En udfordring, fordi det ikke altid er nemmere er leve enkelt. Men at undvære betyder nogen gange at slippe for.
For mig handler det om at forstå, at der er flere måder at gøre tingene på, og at vi selv kan vælge, hvad der er bedst for os i situationen.
Jeg hugger brænde fra egne træer i stedet for at overarbejde for at betale el-regningen. Det giver frisk luft, sved på panden og bøffer på overarmen – og det giver mening for mig.
Jeg har en syv år gammel mobiltelefon. For mange er det er en ældgammel ubrugelig brevvægt, for mig er det et utroligt stykke teknologi, som kan alt det, jeg behøver den til, og meget mere.
Den fungerer både som vores hustelefon (og familiens eneste telefon), som musikanlæg og som gps i bilen. Jeg behøver ikke en ny telefon, så længe den stadig virker. Min kone har helt fravalgt telefon.
I min familie tager vi ikke på all inclusive -ferie. Vi rejser på life inclusive -eventyr. I stedet for campingpladser eller hotel eller charterferie, lever vi som vagabonder i vores hippiebus gennem forskellige lande, blandt de lokale, spiser lokal mad og kommer helt tæt på havet, naturen, kulturen og livet.
Vi prøver at være bevidste om vores valg og fravalg.
Og vi har taget mange valg.
Vi valgte at stoppe vores ellers succesfulde virksomhed i Shanghai efter en fødevareskandale, fordi vores børns helbred var vigtigere.
Vi har fravalgt tv, radio, aviser og blade, fordi det giver unødvendig stress.
Vi har valgt mennesker fra, som gav dårlig energi.
Vi har valgt daglige gåture i skoven til, og vi vælger altid cykel, løbehjul eller rulleskøjter over bilen.
Vi vælger at have børnene hjemme i stedet for fritidsordning.
Vi vælger at arbejde halve dage, så vi har mindre tid foran skærmen og mere tid til at leve og lege og til at lære at forsyne os selv med mad fra haven og fra skoven i stedet for supermarkedet.
Vi vælger ikke at købe nyt køkken eller badeværelse eller møbler, men går i stedet i gang med at lære, hvordan man gør, og så bygge tingene selv.
Vi plukker blåbær, svampe, brændenælder, skvalderkål og æbler i skoven i stedet for at købe produkter i supermarkedet. Når vi kan.
AT MÆRKE EFTER OG AGERE PÅ, hvad der føles rigtigt kan lyde egoistisk, men for mig handler det om at lytte til min krop og værne om det at have det godt. Hjemme hos mig er vi kræsne med, hvad og hvem vi bruger vores tid og energi på. Vi overvejer, hvad vi får ud af det i forhold til, hvad det koster i form af stress, kræfter og energi.
Måske vi må lære at vælge fra for at kunne vælge det rigtige til. Vi drukner i valgmuligheder, men i virkeligheden kan vi ikke vælge det hele, og måske er det bedre for os, jo mindre af det, vi overhovedet vælger.
Vi har lært at se det at undvære som noget dårligt, men det føles bare rigtig rart.
Hver gang jeg vælger fra, føles det, som om jeg får lov til at beholde en lille bid af mig selv, som jeg ellers ville miste i handlen.
Når vi undværer, skærer vi egentlig bare alt det overflødige og unødvendige væk, og så kommer vi ind til kernen af, hvad der er vigtigt.
Så får de vigtige ting i vores liv plads til at fylde.